Producent/mærke:Samsung
Modelnummer:SM-T535
Styresystem:Android
Evt. versionsnummer på styresystemet:5.0.2
Dit spørgsmål:Når Tablet tændes, kommer der flere gange i boks en meddelelse om, at : Google Play Butik er stoppet.
Samme meddelelse kommer når Play Butik forsøges åbnet via App, og der skal hver gang tastes på OK i boksen.
Problemet er pludselig opstået.
Håber på hjælp.
Mvh. Asger
Hej Asger
Det skyldes sandsynligvis dårlige data i cache-lageret til app’en. Og det kan løses:
- Gå ind i Indstillinger og vælg Apps
- Rul ned til Google Play Butik og vælg den
- Tryk på knappen Gennemtving Stop for at sikre, at appen er lukket.
- Kun for nyere Android-udgaver: Tryk på punktet Lagring
- Her er to knapper. Tryk på knappen Ryd cache
- Prøv så at starte Google Play Butik igen.
Hvis den stadig bryder ned, prøver du den anden knap (Ryd data) også.
Lad os gerne høre, hvordan det går.
Henrik R Clausen.
Det løste ikke mit problem med Samsung Tablet der viser Google Play Butik er stoppet.
Meddelelsen popper op 8-10 gange, og selv om jeg sletter den, og når jeg trykker på
Play Butik kommer den med det samme igen.
Mvh. og foreløbig tak
Asger Pedersen
Lad mig lige være sikker på, at du har prøvet både Ryd cache og Ryd data?
Jeg har selv erfaret, at Ryd data kan løse problemer med mange apps. Den har så som bivirkning, at man skal indtaste brugerdata og sætte indstillinger igen, men det er en kortvarig ulempe.
Tilføjelse: Du bør bruge Gennemtving stop, før du rydder cache eller data.
Hej.
Jeg har ryddet cache og data, men ikke indtastet brugerdata og indstillinger.
Det vil jeg prøve, og sender svar, når det er forsøgt.
Foreløbig tak.
Mvh. Asger Pedersen
Lad mig give en metode mere:
I Android-indstillingerne vælger du Apps. Det giver en liste med alle installerede apps.
Der aktiverer du burgermenuen øverst til højre, vælger Nulstil programpræferencer (sidste punkt i menuen) og bekræfter.
Genstart telefonen, og prøv om Google Play fungerer nu.
Nulstillingen fjerner ikke dine indtastede data. Jeg vedlægger et skærmskud, der viser menuen.
Vedhæftede filer:
Og her kommer endnu en metode, hvis den foregående heller ikke virker:
I samme liste med apps som i foregående svar ruller du ned til Google Play Butik, og trykker på den.
Menuen øverst til højre har kun et enkelt punkt: Afinstaller opdateringer (se nedenfor).
Vælg det, og fjern alle opdateringer til Google Play Butik. Vælg det, og genstart derefter din tablet.
Prøv så app’en igen. Hvis den virker nu, skal du lade din tablet installere opdateringerne igen.
Vedhæftede filer:
Nulstil programpræferencer virkede ikke.
Af installer opdateringer og fjern alle opdateringer til Google Play Butik fjernede fejlmeddelelsen.
Så skal jeg lige se, om jeg kan få den opdateret igen.
Det bliver nok først i morgen., der er lidt som jeg skal have afprøvet.
Men mange tak for de gode svar.
Selv tak – og opdateringerne vil såmænd komme af sig selv, sammen med opdateringer til andre apps.