skærmoverlejring

Løst
Dette emne indeholder 4 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af Henning Rasmussen Henning Rasmussen 6 år, 2 måneder siden.
Oprettet af
kurtwahl344846
Registreret bruger

Hej

Jeg har været så letsindig at installere keepit på min SONY xperia z3, men har også afinstalleret dette crab igen, da jeg fik meddelelsen “der er registreret skærmoverlejring”. Hvis jeg vil ændre indstilling for tilladelser, skal jeg slå skærmoverlejring fra i indstillinger apps, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal gøre det, for den mulighed dukker ikke umiddelbart op. Det giver bl. a. problemer i forbindelse med apps, der skal have tilladelse til lager og position, f. eks. Sportstracker, som jeg nu ikke kan komme i kontakt med. Jeg har aldrig haft dette problem før, så jeg må konstatere, at keepit er noget crab, der laver uorden på min telefon, så det kan ikke umiddelbart anbefales at installere det. Hjælp! Hvordan fjerner jeg denne skærmoverlejring?? 

Konstaterer til min skræk, at det også er gået ud over adgang til fotos, kalender, mulighed for overførsel af data til sdkort, MobilePay og flere andre apps. 

Christian Bugge
Christian Bugge
Registreret bruger

    For at undgå sikkerhedsproblemer, blokerer Android for forskellige funktioner, herunder ændringer i indstillinger, når der kører en app, som laver “skærmoverlejring”, altså dækker indholdet på skærmen med et eller andet, fx et  farvefilter som Blue Light Filter, Twillight eller f.lux.

    “Svævende” menuknapper, hurtig-menu funktioner og tilsvarende, kan også bruge skærmoverlejring.

    Der kan også være tale om ondsindet software, der forsøger at opsnappe personlige oplysninger, men det er ikke videre sandsynligt.

    Det kan være en god ide, at installere et anti-virus program på telefonen, fx Avast! Free Mobile Security: https://www.avast.com/da-dk/free-mobile-security

    For at se en liste over mulige syndere, der laver skærmoverlejring, skal du åbne menuen Indstillinger > Applikations manager.

    Åbn på kontekstmenuen (tre prikker øverst til højre på Android på Samsung, men det kan se anderledes ud på en Sony), og tryk på Apps, der kan vises øverst.

    Vis oversigten over kørende programmer med knappen med de to rektangler over i hinanden, gå tilbage til Apps, der kan vises øverst, og se hvilke kørende apps, der optræder på listen.

    Slå skærmoverlejring fra for en eller flere apps, og prøv igen.


    kurtwahl344846
    Registreret bruger

      Hej

      Tak for svaret.

      Jeg har installeret AVG protection, og jeg tror ikke, det er sandsynligt, at problemet ligger her. Som beskrevet opstod mit problem efter installation af keepit, som meldte “der er registreret skærmoverlejring. Hvis du vil ændre denne indstilling for tilladelser, skal du først slå skærmoverlejringen fra i Indstillinger-apps”. Denne meddelelse kommer nu også for fotos, kalender, Sportstracker, MobilePay, Clean Master og mange flere, så jeg er lidt træt af det hele. 

      Jeg har aldrig haft problemer før installationen af keepit, så hvordan kan det hænge sammen? For mig at se må appen have påvirket min telefon på negativ måde. 

      SONY fungerer åbenbart ikke helt som Samsung. Jeg kan godt finde

      Indstillinger-apps og 3 prikker øverst til højre, men det jeg får frem er “vis system”  og så alle mine apps. Når jeg klikker på et “hjul” får jeg “konfigurer apps”, hvorefter jeg kan vælge “træk over andre apps” og her får en liste på 18 apps med overskriften “vis over andre apps”. Men der er ingen rektangler. De 18 apps har et ja tilknyttet, som jeg har prøvet at ændre til et nej, uden det havde nogen effekt.  Se nogle af mine apps på vedhæftede fil. 

      Lidt besværligt at forklare telefonens funktion på skrift, når du ikke har den ved siden af, men håber det går. 

      Mvh

      Kurt Wahl 


      kurtwahl344846
      Registreret bruger

        Hej

        Jeg har haft fat i Sonymobile support, hvor jeg har fået en hurtig og kvalificeret rådgivning om, hvad jeg skal gøre for at slippe af med skærmoverlejring. 

        De skriver, at de har kendskab til forskellige taskkillers, som ikke understøtter Android 6.0.

        Der er bl. a. tale om Cleaner Master, CM Security, Locker og Launcher. 

        Jeg havde de to førstnævnte, og da de blev afinstalleret, kunne jeg igen komme til kalender, fotos og de andre apps, som blev blokeret. Rådet hermed givet videre med tak til SONY. 

        Henning Rasmussen
        Henning Rasmussen
        Komputer for alle
          Forummet 'SMARTPHONES OG TABLETS' er lukket for nye emner og svar.