Uønskede beskeder på min telefon

Ikke løst
Dette emne indeholder 9 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af HenrikClausen HenrikClausen 4 år, 9 måneder siden.
Oprettet af
jeko1965
Registreret bruger

Producent/mærke: Huawei
Modelnummer: P9 Plus
Styresystem: Android
Evt. versionsnummer på styresystemet: VIE-L09C432B370
Dit spørgsmål:

Jeg får hver dag og nat mange beskeder på min telefon, som jeg ikke ønsker at modtage, det er alt fra hurtige slankekure, til piger der byder sig til. Det ser ud til at det kommer fra Chrome, og der er mange afsendere. Hvordan kommer jeg disse beskeder til livs?


finnh
Abonnent

    Mails eller sms-beskeder?

    Hvis mail: hvilket mailsystem bruger du?

    Har du deltaget i gratis konkurrencer eller afstemninger på nettet? Hvis ja: hvor?

    mvh

    Finn


    jeko1965
    Registreret bruger

      Hej Finn

      Jeg bruger Windows mail, den der følger med i Windows 10.

      Nogengange deltager jeg i konkurrencer på nettet, men jeg passer meget på ikke at deltage i konkurrencer der ikke er danske, og kun hvis det er en konkurrence hvor jeg har tillid til udbyderen af konkurrencen. Hvis jeg skal oplyse mange oplysninger, for at deltage, så dropper jeg konkurrencen.

      Deltager for tiden i Samvirkes sommerkonkurrence hvor jeg kun skal oplyse mit navn og mail for at deltage.

      Jeg får mange mails og SMS beskeder hver dag, hvor der står at jeg har vundet en telefon eller andet, men jeg sletter dem, da det er svindel.

      Mvh

      Jesper

       


      finnh
      Abonnent

        Hej Jesper

        For at sige det lige ud: der er ingen ting som er gratis, og du ligger som du har redt. Rigtig mange gratis konkurrencer lever nemlig af at videresælge de telefonnumre og mailadresser – “leads” – , som man skal oplyse for at deltage. Så man skal aldrig oplyse sin mailadresse eller sit telefonnummer andre end sine gode bekendte.

        Man kan spammail for spammail enten framelde sig det abonnement som man har tilmeldt sig uden at vide det, eller bruge sit spamfilter aktivt. Jeg har fundet et par gode links på Google til dig:

        https://www.version2.dk/artikel/saadan-faar-svindlere-og-spammere-adgang-til-millioner-af-danske-email-adresser-143060

        https://taenk.dk/test-og-forbrugerliv/digitale-tjenester/fup-pas-paa-konkurrencer-paa-nettet

        https://help.one.com/hc/da/articles/115005594365-Hvordan-undgår-jeg-spam-e-mails-

        Det tager tid, men skaden er sket.

        Du må få de samme mails på din PC, så det er måske nemmere at arbejde fra din PC. Nu du er i gang: slet dine cookies.

        mvh

        Finn

         

         

         


        finnh
        Abonnent

          Hej

          Jeg fandt denne advarsel i appen Mit digitale selvforsvar, som jeg gerne vil dele med dig.

          https://mit-digitale-selvforsvar.herokuapp.com/show/open?type=warning&id=404

          Du kan læse meget mere om appen, og hvordan du henter den her:

          https://taenk.dk/app-mit-digitale-selvforsvar
          Mvh

          Finn


          jeko1965
          Registreret bruger

            Hej Finn

            Tak for linket til Mit digitale selvforsvar. Jeg kendte ikke app’en i forvejen, men den ser da rigtig god ud. Jeg er godt klar over, at jeg ikke skal klikke på alle de sms’er og mails jeg får, hvor der står at jeg har vundet en præmie, for jeg deltager ikke i mange konkurrencer på nettet. Kun dem som jeg ved er sikre, at deltage i.

            Mit problem er desværre stadig ikke løst, da jeg får mange beskeder på min telefon. Jeg overvejer om jeg skal nulstille min telefon, men det er også lidt drastisk at gøre, da jeg så vil miste alle mine apps, og de spil jeg er i gang med. Det er vel heller ikke en god ide at tage en back up af telefonen inden jeg nulstiller den, for hvis jeg så installerer back up’en igen, så er jeg tilbage hvor jeg er nu.

            Mvh

            Jesper


            finnh
            Abonnent

              Hej Jesper

              Der findes ingen sikre gratiskonkurrencer på nettet. Alle vil have en mailadresse eller et tefonnummer og så er skaden sket. Selv betalbare konkurrencer “høster” private oplysninger med henblik på videresalg.

              Skaden sker med andre ord fordi du oplyser din mailadresse og dit telefonnummer. Denne information ligger hos de firmaer, som du har sendt dine oplysninger til. Det vil derfor ikke hjælpe at nulstille din telefon. Du skal mail for mail enten blokere via et spamfilter eller framelde abonnement (mange spammails kan “unsubscribes” nederst i mailen).

              Jeg ved ikke selv ret meget om spamfiltre til mobiltelefoner, men fandt dette link via Google

              https://www.mobilsiden.dk/tips/sadan-blokerer-du-for-uonskede-opkald-og-beskeder-tip,lid.37620/

              Og stop så med konkurrencer på nettet 😉

              mvh

              Finn

              PS: I øvrigt er det en god idé at nulstille sin telefon f.eks. hvert eller hvert andet år. Det gjorde jeg med min Nokia, og strømforbruget faldt markant

               

              HenrikClausen
              HenrikClausen
              Komputer for alle

                Lad mig tilføje, at nulstilling af telefonen ikke vil hjælpe. De kender dit telefonnummer, og vil blive ved med at sende beskeder til den efter en nulstilling.

                Som nævnt bliver oprydningen besværlig. Hvad angår SMS-beskeder er det nyttigt at blokere afsenderne – det kan du gøre fra Androids Besked-app. Jeg vedlægger et par skærmskud.

                E-post bør dit spamfilter tage sig af.

                Men det bliver vanskeligt at forfølge hver eneste afsender helt til dørs. For undervejs har du givet klikket ‘Ja’ til betingelser, hvor der står at oplysningerne må anvendes af “udvalgte samarbejdspartnere” eller noget lignende. Sagt på dansk: “Vi vil sælge dit telefonnummer til hvem som helst”.


                jeko1965
                Registreret bruger

                  Hej Finn og Henrik

                  Tak for jeres svar, som er meget brugbare. Jeg har før deltaget i mange konkurrencer på nettet, og har IKKE læst betingelserne for at deltage i konkurrencerne, så det nytter jo så desværre ikke noget at nulstille min telefon, men jeg vil følge jeres råd, og hvis det ikke hjælper, så må jeg få et nyt telefonnummer, som nok vil være den nemme løsning. Og så vil jeg lade være med at deltage i konkurrencer på nettet 🙁       🙂

                   

                  HenrikClausen
                  HenrikClausen
                  Komputer for alle

                    Tak for tilbagemeldingen. Og ja, et nyt telefonnummer kan være nødvendigt.

                    Forummet 'SMARTPHONES OG TABLETS' er lukket for nye emner og svar.