Billedopløsning af baggrundsbilleder i W10

Ikke løst
Dette emne indeholder 5 svar, har 4 stemmer og blev senest opdateret af Tao Tao 7 år, 5 måneder siden.
Oprettet af
sessan2
Abonnent

Efter opgradering til W10, vises de fleste af mine baggrundsbilleder utydeligt og ligesom flerdobbelte.
Opløsningen er sat til 1280×768 (anbefalet).
Kan I fortælle mig, hvilken opløsning der passer bedst til baggrundsbilleder, der kører som slide-show? Billederne er hentet fra forskellige kilder. 

Tao
Tao
Supporter

    Hej,

    Jeg har ikke hørt om problemet med lavtopløselige billeder i Windows 10 før, men har undersøgt sagen. Det ser ud til, at Windows 10 komprimerer billederne når de indstilles til skrivebordsbaggrund så opstartstiden af Windows bliver hurtigere – denne funktion kan ikke slås fra. Flere Windows 10-brugere har dog erfaring med, at dette kun sker når man indstiller skrivebordsbaggrunden ved at bruge Windows Image Viewer eller gennem højreklikskommandoen Anvend som skrivebordsbaggrund. Hvis man indstiller skrivebordsbaggrunden gennem den indbyggede (og indstillede som standard) app i Windows 10 – Fotos – så komprimeres opløsningen ikke så markant og både skarphed og farver fremstår bedre. 

    Hvis det stadig ikke virker, så kan du finde en mere grundig indføring i hvordan du skal sikre dig, at dine billeder anvendes i fuld opløsning som skrivebordsbaggrunde her: http://www.ghacks.net/2013/07/07/windows-compressing-your-high-quality-desktop-backgrounds-try-these-fixes/


    kaj-emil
    Abonnent

      Hej sessan2

      Dette er en enkel løsning, hvor Win.10’s indbyggede funktion “Personlig Tilpasning” anvendes. Kontrolleret med skærmopløsning 1280×720.

      Se billedet:

      1: Venstreklik på Start og venstreklik på Indstillinger.

      2: Venstreklik på Personlig tilpasning.

      3: Vælg Temaer og venstreklik på Temaindstillinger.

      4: Venstreklik på Hent flere temaer online.

      5: Her kan du vælge mellem et utal af flotte Slide-Show.

      Det ovenfor nævnte, er naturligvis for at vise, at det kan lade sig gøre, at lave flotte slides på langt de fleste skærmopløsninger. Men det bedste (for mig) er hvis skærmforholdet stemmer overens, altså har man en 16×9 skærm, skal forholdet ikke være 1280×768 men 1280×720.

      Jeg er kommet med noget mere uddybende i et tidligere indlæg, hvor du kan bruge dine egne billeder, det kan ses her:

      http://komputer.dk/forum/hjaelp-til-windows-og-programmer/windows-10/opdatering-til-windows-10-0

      Håber det er til nogen hjælp?

      Med venlig hilsen

      Kaj-Emil


      pet55
      Abonnent

        For mig ser det ud som om din skærm er gået i 3D mode, prøv at se efter.

        PET55


        sessan2
        Abonnent

          Hej PET55 m.fl.! Da jeg skrev den 11. AUG, stod skærmopløsninger på 1280×768 (anbefales). I dag, da jeg så efter i Skærm-indstillinger (Avanceret), stod skærmopløsningen til 1600×900 (anbefales)!!??
          Skifter opløsningen af sig selv?
          Jeg ved ikke, hvor jeg kan se, om skærmen er gået i 3D mode.
          Ærlig talt, er jeg meget i tvivl om, hvad jeg skal stille skærmopløsningen på. Jeg har skiftende baggrundsbilleder, som er hentet fra forskellige steder både i mine egne mapper, og fra nettet.

          NB! Mest til KFA: Jeg havde lige skrevet et nyt svar her, men da jeg efterfølgende klikkede den gule baggrundsfarve væk i “Marker som bedste svar”, forsvandt alt det, jeg havde skrevet i nærværende felt. Det var irriterende. Kan det ikke laves om?
           


          sessan2
          Abonnent

            En foreløbig tak til alle jer, der har svaret. Jeg skal bruge nogen tid på at gennemgå jeres svar, og jeg håber det på den ene eller den anden måde lykkes, da det ikke er specielt kønt at se på billederne, som de er nu.

            Forummet 'WINDOWS 10' er lukket for nye emner og svar.