Download af programmer til W10

Ikke løst
Dette emne indeholder 7 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af HenrikClausen HenrikClausen 5 år siden.
Oprettet af
ole w.646163
Abonnent

I.f.m.en større oprydning på PC´en har jeg forsøgt at downloade Driver Booster og AdwCleaner uden resultat.  I de første forsøg blokerede Malwarebytes for programmerne, derefter slog jeg både Panda Dome og Malwarebytes fra, men hver gang programmerne når til exe forsvinder siden. Hvad er der galt?

Mvh.  OleW.

 

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Hej Ole

    Kan du beskrive lidt nøjere, hvordan det går galt? Gerne med et skærmskud eller to. Begge programmer går dybt i computeren, og det kan få antivirus programmer til at give falsk alarm om farlig opførsel i programmerne.

    Hvis enhederne i din computer i øvrigt fungerer, er det ikke direkte nødvendigt at bruge Driver Booster. Det kan du undersøge i Enhedshåndtering – hvis der ikke er nogle gule eller røde advarsler, har alle enhederne de rigtige drivere. Hvis det er i orden, kan du springe Driver Booster over, og være tilfreds.

    AdwCleaner bør køre uden problemer. Så lad mig høre præcist, hvordan det går galt.


    ole w.646163
    Abonnent

      Det viser sig at det gælder alle downloads: Så snart ringen vedr. exe er sluttet, lukker den pågældende side. Det skal tilføjes, at fejlen er opstået efter jeg har nulstillet W10. Nu viser det sig, at jeg heller ikke kan udskrive mails (live.dk).

      Mvh. Ole W.

      HenrikClausen
      HenrikClausen
      Komputer for alle

        Hej Ole

        Slå Panda Dome fra… Vi har set flere tilfælde af, at det skaber problemer, og har henvendt os til Panda for at få deres kommentarer, og forhåbentlig en løsning snarest muligt.


        ole w.646163
        Abonnent

          Hej Henrik

          Det hjalp desvære ikke, selv om Antivirus, Dataskjold og Programkontrol blev slået fra lukkede siden ned da ringen blevsluttet, jf. vedhæftede fil. En scanning af hele computeren viser en trojansk hest, jf. vedhæftede fil.

          Mvh. Ole W.

          HenrikClausen
          HenrikClausen
          Komputer for alle

            Det er en falsk alarm. Det sker ofte med sikkerhedsprogrammer – fordi de indeholder stumper af de programmer, de leder efter. Dit antivirus må have været aktivt i baggrunden alligevel.

            Det problem fjernes typisk ret hurtigt. Så prøv at hente AdwCleaner direkte fra kilden:

            https://www.malwarebytes.com/adwcleaner/


            ole w.646163
            Abonnent

              Jeg har forsøgt at downloade AdwCleaner direkte fra kilden uden resultat. Mit spørgsmål er nu: Kan jeg være sikke på,  at al snavs bliver fjernet, hvis jeg vælger nulstil denne pc og “Fjern filer og rens drevet” og være sikker på, at jeg kan downloade programmer og drivere?

              HenrikClausen
              HenrikClausen
              Komputer for alle

                Hej Ole

                Ja, det er helt sikkert. Windows bliver ikke bare renset, det bliver lagt ind fra ny. Så alle henvisninger til eksisterende programmer bliver fjernet – og programmerne selv. Og selv hvis der, rent hypotetisk, skulle være nogle af de gamle programmer tilbage, vil der ikke være nogen henvisning, der starter dem.

                Forummet 'WINDOWS 10' er lukket for nye emner og svar.