Hukommelsesintegritet og inkompatible drivere

Ikke løst
Dette emne indeholder 3 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af HenrikClausen HenrikClausen 3 år, 3 måneder siden.
Oprettet af
astilbe
Registreret bruger

I seneste nr af KFA anbefales som ekstra beskyttelse mod malware at slå hukommelsesintegritet til. Det resulterer for mig i, at der kommer en tilbagemelding på, at det ikke kan ske, da en række drivere er inkompatible. Hvad gør man så? Kan driverne bare deletes?

Vedhæftede filer:
HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Nej, den går ikke. De såkaldte ‘drivere’ er små programmer, der sørger for at forskellige enheder (lydkort, mus og mange andre) fungerer. De er nødvendige for computerens drift. Her handler det om at have drivere, der med digital signaturer garanterer, at de vil overholde reglerne for hukommelsesintegritet.

    Der er desværre en del ældre drivere, der aldrig vil blive opdateret til det, og derfor vil nogle computere aldrig kunne bruge den funktion. Indirekte har de dog stadig fordel af funktionen: Når hackerne ikke kan ramme mange computere, er det ikke besværet værd at få ram på de få, de kan nå.

    Der findes så to muligheder for at løse problemerne:

    1) Opdater driverne. Det ser ud til at din computer er fra Samsung. Hvis du besøger deres hjemmeside og finder opdaterede drivere til din computermodel, kan det falde på plads.

    2) Fjern de drivere, der ikke er kompatible. Det er kun en mulighed, hvis driveren er til en enhed, der ikke bruges. Det kan være et webcam eller en anden ekstern enhed, der engang har været tilsluttet, men nu er er fjernet.  Det er så nødvendigt at fastslå, hvilke(n) driver(e), der er tale om. Hæng på (eller stå af 🙂 ) , for nu bliver det rigtig teknisk:

    I en PowerShell med administrator rettigheder indtaster du dette:

    driverquery /v

    Det giver en lang (jeg mener det virkelig!) liste over computerens drivere. Inkompatible drivere (min PC har ingen) vil stå i et afsnit for sig, med oplysninger om, hvad driveren er til. Det kan bruges til at beslutte, om driveren kan fjernes. Her er et eksempel på, hvordan listen ser ud:


    user-333392
    Abonnent

      astilbe / HenrikClausen

      Jeg stødte i dag på nøjagtigt samme problem, da jeg forsøgt at oprette den i blad 2/2021 side 14 omtalte beskyttelse mod malware. Forskellen er blot, at mine drivere er fra Huawei, som jeg i øvrigt ikke mener at have haft produkter fra.
      Er der kun den skitserede løsning?? – der virker noget langhårede.

      Bragte artikel er muligt noget “bedaget”. I “opskriften” på beskyttelse mod “uønskede” programmer skete intet ved at skrive “pau” i søgefeltet, men “omdømme” gav resultat. Dog blot for at konstatere, at alt var aktiveret som foreslået (og jeg ved med sikkerhed, at jeg ikke aktivt har gjort det) – der er med andre ord måske en funktionsopdatering – eller 2 – i mellemtiden:

      Med venlig hilsen / havdrup

       

      HenrikClausen
      HenrikClausen
      Komputer for alle

        Det er ‘pua’, ikke ‘pau’ 🙂

        Og ja, jeg tror også, at der er en Windows-opdatering til forskel, men kan faktisk ikke sige det med sikkerhed, da jeg ikke har fulgt netop dette punkt.

        Og så Huawei driveren… Her kan du gå ind i Enhedshåndtering og søge efter den, og med et højreklik opdatere eller afinstallere den. I sammenhængen vil jeg tro, at din pc er leveret med komponenter fra Huawei, og så er der ikke så meget at stille op. Der er jo en handelskrig i vejen…

        Forummet 'WINDOWS 10' er lukket for nye emner og svar.