Markøren ændrer formen fra pilen til en cirkel med en pil op og en pil ned

Løst
Dette emne indeholder 15 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af HenrikClausen HenrikClausen 4 år, 6 måneder siden.
Oprettet af
Claes Agerup
Abonnent

Når jeg har åbnet et program som Edge på min Windows 10 PC, ændrer markøren fra en pil til en cirkel med en pil op og en pil ned. Dette nye symbol kan ikke aktivere noget ved at flytte det rundt med musen. For at lukke det åbne program, tryk Ctrl + Alt + Del for at komme til joblisten. Samtidig bliver cirkelsymbolet til den velkendte pil, og jeg kan fortsætte arbejdet normalt.
Hvordan undgår jeg ikonet for irriterende cirkel?

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Er det et symbol for at rulle op og ned i siderne, og som ikke ændrer sig, hvis du klikker med museknapperne eller skifter til et andet program? Højreklik kan ofte deaktiver den slags.

    Mon du har fået installeret / aktiveret et alternativt musetema? Den slags findes også, omend begravet i de gamle Windows-indstillinger. Dem finder du ved at åbne Indstillinger for mus, og vælge Yderligere museindstillinger. I det vindue, der åbnes, skal du sikre dig at der er valgt et standardtema. Jeg vedlægger et par skærmskud.

    Der kan også være installeret et program med hjælpefunktioner til musen, der ændrer på markøren. Den slags hjælpeprogrammer vipper jeg som regel ud hurtigst muligt, de er mest til besvær.


    Claes Agerup
    Abonnent

      Hej Henrik

      Tak for dine anvisninger.
      Jeg valgte dit anbefalede tema ved at skifte fra ”ingen tema.”
      Jeg har også kontrolleret at musens driver er opdateret (Logitech M310).

      Problemet med fastfrysning af skærmen og nye former for curseren er der imidlertid stadig.

      Problemet opstår kun af og til.
      Problemet opstår kun på vores stationære Pc ikke på den bærbare.
      Begge vores Pcèr er opdateret til seneste udgave af Windows 10

      Som jeg har skrevet, kan man komme ud af den fastlåste situation ved at taste Ctrl – Alt –Del og herefter blot klikke på ”annuller” i det fremkomne skærmbillede.

      HenrikClausen
      HenrikClausen
      Komputer for alle

        Selv tak. Det er et af de problemer, hvor det er nødvendigt at gætte sig lidt frem – det ville være nemmere, hvis jeg havde problemet selv…

        Spøg til side: Jeg vil tro, at der er et ‘hjælpeprogram’, der skaber problemet. Har computeren nogen Logitech programmer installeret? De ‘hjælpsomme’ programmer har tendens til at skabe uventede problemer f.eks. i forbindelse med opdateringer af Windows. Og da ‘hjælpeprogrammerne’ ikke er nødvendige for musens centrale funktioner, er det som regel bedst bare at slippe af med det. Som bonus vil det endda få computeren til at starte en anelse hurtigere 🙂


        Claes Agerup
        Abonnent

          Hej Henrik

          Der er ikke installeret et Logitech program.

           

          HenrikClausen
          HenrikClausen
          Komputer for alle

            Hmm – der må været et baggrundsprogram på spil her…

            Tast Ctrl+Shift+Esc for at åbne Windows’ Jobliste, og klik på Start. Det giver en liste over programmer, der startes automatisk sammen med Windows. Her kan du højreklikke på hvert af dem og vælge Deaktivér. Hvis du vedlægger et skærmskud fra din computer, hjælper jeg gerne med at udpege de mest suspekte punkter – men du kan også bare deaktivere dem alle. Senere kan du så aktivere dem, du med sikkerhed har brug for. Jeg vedlægger et skærmskud.


            Claes Agerup
            Abonnent

              Hej Henrik

              Jeg vedhæfter et skærmskud og et foto af en af den slags pile, vi har observeret.

              HenrikClausen
              HenrikClausen
              Komputer for alle

                Det var nogle stykker…

                Her er ikke nogen helt oplagt mistænkt, men prøv at deaktivere de første tre i listen.

                Men jeg har en mere konkret mistanke: Klik også på fanebladet Processer og rul ned efter punkter med Synaptics. Højreklik på dem (der er typisk to) og vælg Afslut job. Det kan fjerne den drilske musefunktion.

                At standse processerne er dog en midlertidig løsning. Den endelige løsning er at opdatere (eller fjerne) programpakken. Den er typisk installeret fra fabrikken, og opdateringer til Synaptics skal du hente fra PC-producentens hjemmeside. Der vil typisk være en side med opdateringer til hver model.


                Claes Agerup
                Abonnent

                  Hej Henrik

                  Jeg har deaktiveret de  første 3 på listen.

                  Jeg kan ikke finde en proces med navnet synaptics på vores stationære Pc, som er bygget hos Zitec i Allerød.

                  For den sags skyld kan jeg heller ikke finde  en proces med navnet synaptics på vores bærbare Lelenovo idepad?

                  Da den drilske musefunktion ikke er til stede hele tiden, kan jeg endnu ikke se, om deaktiveringen har afhjulpet problemet.

                   

                  HenrikClausen
                  HenrikClausen
                  Komputer for alle

                    Hvis det sker igen, foreslår jeg at taste Ctrl+Shift+Esc for at få Joblisten frem. Vælg fanebladet Processer, og tag skærmskud af alle de processer, der kører. Så kan vi gennemgå dem og finde mistænkte programmer.


                    Claes Agerup
                    Abonnent

                      Hej Henrik

                      Da problemet er opstået igen, vedhæfter jeg 3 skærmskud

                       

                      HenrikClausen
                      HenrikClausen
                      Komputer for alle

                        Hmm, der er ikke nogen oplagt mistænkt i listen, og ingen af programmerne bruger faldende meget CPU.

                        Jeg vil gerne se den mærkelige musemarkør. Kunne du fotografere den, næste gang den viser sig?

                        Har du prøvet om Esc-tasten fjerner den underlighed?


                        Claes Agerup
                        Abonnent

                          Hej Henrik

                          En af den slags “pile” der forekommer, kan du se til venstre på det foto, jeg sendte for 3 uger siden P1080504.jpg

                          Jeg vil prøve Esc-tasten næste gang

                          HenrikClausen
                          HenrikClausen
                          Komputer for alle

                            Undskyld, det lå jo deroppe. Det havde jeg glemt.

                            Nu overvejer jeg, om det er en kombination af musetaster, der giver ændringen?

                            Det kan også være grafikkortet, der giver problemer. Sørg for at opdatere driveren til den nyeste udgave – og hvis det har indstillinger for “hardwareacceleration”, skal de sættes ned til et sikrere niveau.


                            Claes Agerup
                            Abonnent

                              Jeg har købt en ny mus, hvorefter problemet er løst.

                              HenrikClausen
                              HenrikClausen
                              Komputer for alle

                                Tak, Claes

                                Det generer mig egentlig, at vi ikke fandt den rigtige årsag. Men problemet er væk, og det er godt.

                                Forummet 'WINDOWS 10' er lukket for nye emner og svar.