Min PC er startet hver morgen

Ikke løst
Dette emne indeholder 10 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af HenrikClausen HenrikClausen 4 år, 12 måneder siden.
Oprettet af
3509jkp
Abonnent

Hej

Jeg har en Lenovo K450, som jeg har lagt en SSD disk i og installeret en ny Windows 10 version, altså en helt ren computer.

Alt virker som det skal bortset fra, at jeg hver morgen står op til en startet computer, selvom den er lukket rigtigt ned (slukket) dagen før.

Er der nogen som kan give en forklaring på hvad jeg kan gøre, vil jeg være meget taknemlig.

Mvh. Jørgen

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Det  kan der være forskellige grunde til, lad os undersøge det:

    Start et Kommandoprompt og kør disse to kommandoer:

    powercfg -lastwake

    powercfg -devicequery wake_armed

    Den sidste variant vil fortælle dig, hvilke enheder der kan starte computeren.

    Det kan også være Windows’ Hurtigstart, der vækker computeren. Men lad os se på powercfg først.


    3509jkp
    Abonnent

      Hej Henrik

      Af en eller mærkelig grund var Computeren ikke startet her til morgen.

      Powercfg ser sådan her ud.

      mvh. Jørgen

      HenrikClausen
      HenrikClausen
      Komputer for alle

        Hej Jørgen

        Jeg bemærker, at computerens netværkskort er på listen, det er den mest sandsynlige årsag.

        Da din computer ikke vågnede i denne runde, synes jeg vi skal se tiden lidt an.


        3509jkp
        Abonnent

          Hej Henrik

          Her til morgen var den gal igen.

          Computeren var startet op og manglede kun min adgangskode.

          Det samme i cfg

          Strømstyring står sådan her, men det virker  som om computeren slukker i stedet for at gå i dvale og så starter op igen af sig selv senere.

          Mvh. Jørgen

          HenrikClausen
          HenrikClausen
          Komputer for alle

            OK, det må være en af de tre enheder, der gør det.

            Og du slukkede helt for computeren aftenen før, i stedet for bare at lade den falde i søvn automatisk? Der findes flere forskellige niveauer af ’slukket’, forvirrende nok. Så:

            Når computeren er ’slukket’, kan du prøve om mus og tastatur vækker den. Det kan være, at de ind imellem sender et signal, der vækker computeren.

            Alternativt er det netværkskortet. I det tilfælde skal du ind i computerens BIOS og finde funktionen “Wake on LAN”, som så slås fra.


            3509jkp
            Abonnent

              Hej Henrik

              Som jeg skrev slukker computeren helt, efter “dvaletiden” er gået.

              Den starter ikke op igen ved berøring af tastatur eller mus.

              Når jeg slukker den rigtigt “Start – tænd/ sluk – luk computeren”, starter den også op af sig selv.

              Her sker der heller ikke noget ved berøring af tastatur og mus.

              “Wake on LAN” er disabled i BIOS.

              Det er lidt mærkeligt med “Strømstyring og slumretilstand”

              Det virker, som om Windows tror, det er en bærbar computer, men det er en stationær. (se vedhæftede længere oppe)

              M.v.h. Jørgen

               

              HenrikClausen
              HenrikClausen
              Komputer for alle

                Tak. Jeg har undersøgt sagen igen, og tænker nu at det er “Hurtig start”, der er problemet. Det kan du slå fra i Strømstyring – for at få adgang til det punkt, skal du først klikke på Redigér indstillinger, der ikke er tilgængelige i øjeblikket. Jeg vedlægger to skærmskud, der viser det.


                3509jkp
                Abonnent

                  Hej Henrik

                  De menuer du viser findes ikke i min windows 10 version, så jeg er lidt lost på at afprøve dem.

                  Du får lige mine system oplysninger, hvis det kan hjælpe.

                   

                  Mvh. Jørgen

                  Vedhæftede filer:

                  3509jkp
                  Abonnent

                    Hej igen

                    Jeg fandt lige denne under avanceret strømstyring.

                    Den står som default til aktiver.

                    Hvad sker der, hvis jeg sætter tillad vækketimere til deaktiver, eller har det ikke noget med det at gøre?

                    Mvh. Jørgen

                    Vedhæftede filer:
                    HenrikClausen
                    HenrikClausen
                    Komputer for alle

                      Det kan også være den, prøv at slå den fra.

                      De indstillinger, jeg viste i Kontrolpanel, kommer du ind til ved at klikke på Vælg hvad tænd/sluk knapperne gør – ikke særlig intuitivt, må man sige. Jeg vedlægger et skærmskud mere.

                      Forummet 'WINDOWS 10' er lukket for nye emner og svar.