Opdatering til version 1709

Ikke løst
Dette emne indeholder 6 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af  JBM 5 år, 11 måneder siden.
Oprettet af
JBM
Abonnent

Jer har flere gange forsøgt at opgradere Lenovo T61 til version 1709. Windows er geninstalleret uden at det hjælper. Jeg har brugt jeres hjælpeforslag på siderne 25 – 28 i det seneste blad. Uden held.

Installationen kører fint indtil genstar hvor genstarten stopper når skærbilledet med det blå windows loge og den roterende ring bliver ved med at køre uden der sker mere.

Det usandsynlige er sket – så hvad nu.

MVH

JBM

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Hej

    Det må vi hellere se på. Siden den artikel har Microsoft udgivet endnu en opdatering, men du skal installere 1709 først for at kunne installere den nyeste. Nu har jeg ikke læst den artikel, du henviser til, men jeg vil tro at problemet skyldes en defekt opdateringsfil. De filer ligger i denne mappe:

    C:\Windows\SoftwareDistribution

    Løsningen er at slette alt i den mappe, og så hente opdateringen igen.

    Men for at gøre det, skal du først sikre, at Windows Update ikke kører. Det gør du sådan:

    1. I søgefeltet indtaster du services.msc og trykker Enter.
    2. Rul ned i listen for at finde Windows Update.
    3. Hvis den er markeret Kører (se skærmskud), skal du højreklikke og vælge Stop.
    4. Luk services-vinduet.
    5. Nu kan du slette mappen C:\Windows\SoftwareDistribution med Stifinder.

    Brug så Windows Update til at forsøge installationen igen.

    Bemærk at det her kræver tålmodighed: Det kan tage timer at hente og installere opdateringen.

    Den seneste opdatering ligger i øvrigt til download her:

    https://www.microsoft.com/da-dk/software-download/windows10


    JBM
    Abonnent

      Hej Henrik

      Har prøvet dit forslag – og lidt til. Ja- det har taget timer 🙂

      Resultatet er det samme. Opdateringen kører fast i  blå vindue med en roterende ring .

      MVH

      JBM

      HenrikClausen
      HenrikClausen
      Komputer for alle

        Jeg har undersøgt sagen nærmere, og har dårligt nyt: Din Lenovo understøtter ikke de seneste Windows-updateringer. Hvis den gjorde, ville den stå på denne liste:

        https://support.lenovo.com/dk/da/solutions/ht505322

        Det udelukker så ikke ubetinget, at du kan installere dem – min egen Lenovo er heller ikke på listen, men fungerer – men chancen for at få det til at virke er beskeden.

        En mulighed er, at der er fejl i nogle systemfiler. Det kan du reparere ved at køre denne kommando fra et Kommandoprompt med Administrator rettigheder:

        sfc /scannow

        Hvis den melder at noget er rettet, er det værd at prøve igen.


        JBM
        Abonnent

          Jeg har prøvet dine forslag, men uden held. Vi lader den leve så længe det er forsvarligt.

          Har Lenovo ikke et lille problem, eller er det bare sådan det er. Det fremmer jo udskiftningen 🙂

          Tak for hjælpen

          MVH

          JBM

          HenrikClausen
          HenrikClausen
          Komputer for alle

            Lenovo har et problem, som de har vurderet som “For lille til at bekymre sig om” 🙁

            Det er et komplekst regnestykke – men hvis du er frisk på at prøve noget andet, kan du på et tidspunkt installere Linux på den, f.eks. Fedora. Det er ikke svært, og giver nyt liv til et fint stykke udstyr, der bliver forældet af urimelige grunde. Det har jeg på en Lenovo laptop, der er ’skrivemaskine’ – jeg bruger LibreOffice og Firefox – og det fungerer upåklageligt.


            JBM
            Abonnent

              Det vil jeg prøve, når jeg får tid.

              Tak

              Forummet 'WINDOWS 10' er lukket for nye emner og svar.