Problemer efter opdatering af Windows 10

Løst
Dette emne indeholder 6 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af  preka.dk 4 år, 8 måneder siden.
Oprettet af
preka.dk
Abonnent

Jeg har en bærbar og 2 stationære PC’er, som alle kører Windows 10 Home ver. 1803. Jeg har flere gange prøvet at opdatere til nyeste version, men hver gang forgæves, indtil jeg læste i Kfa-Spørg-os-Forum, at det kunne være antivirusprogrammet Panda Dome, der blokerede for en opdatering.

Efter at have afinstalleret Panda på den bærbare (Lenovo Z50-75 A10 fra aug. 2014) lykkedes det at få den opdateret. Jeg fik konstateret, at den havde opdateret til Windows version 1903 og fik også installeret Panda igen.

Herefter har jeg ikke kunnet starte den op igen. Jeg får en Lenovo start-skærm, som jeg plejer. Derefter bliver skærmen sort med en lille roterende cirkel i bunden af skærmen, som bliver ved med at stå og køre, men Windows starter ikke op.

Hvad er der galt, og hvad gør jeg for at få den i gang?

Jeg tør ikke forsøge med opdatering af de stationære PC’er, før jeg har fået løst dette problem.


kaj-emil
Abonnent

    Hej preka.dk

    For 5år siden havde jeg det samme problem, med at der fistrede en lille rund cirkel rundt nederst på en sort skærm, efter en opdatering fra Windows XP til Windows 8.
    Problemet blev ikke løst, computeren blev skrottet, det kan være, at Henrik Clausen (KFA) har en løsning? Spørgsmålet interesserer mig meget.
    Her er et link til mit spørgsmål til KFA for 5år siden, hvor KFA nåede til den konklusion, at man ikke kan springe opdateringer over (gå fra Win.XP til Win.8), der mangler Win.7.
    https://forum.komputer.dk/forum/windows/emne/opdatering-fra-xp-til-wndows-8/

    Ak ja det var dengang.

    I dag kan det åbenbart lade sig gøre?
    https://forum.komputer.dk/forum/windows-10/emne/fejlslagen-1903-opdatering-til-win10/

    Med venlig hilsen

    Kaj-Emil


    preka.dk
    Abonnent

      Hej Kaj-Emil

      Nej, jeg håber ikke, jeg bliver nødt til at skrotte den bærbare. I yderste konsekvens kan jeg vel geninstallere Windows 10, men det vil jeg jo helst undgå, da jeg så mister alle de installerede programmer.
      Jeg håber, Kfa har en løsning.

      Med venlig hilsen
      Preben Sørensen


      kaj-emil
      Abonnent

        Tjaa Preben den konklusion jeg nåede til i 2014, med at skrotte computeren, hvor der var en roterende cirkel på en blå/sort skærm, ville jeg også nå til i dag, hvis ikke at der er taget en image back-up f.eks. med programmet Macrium Reflect, eller i det mindste have overført Windows til et USB-stik, så der er en boot mulighed, hvilket min bekendte ikke havde gjort.

        Jeg er også meget spændt på, hvordan KFA takler dette spørgsmål, håber det bedste, frygter det værste.

        Med venlig hilsen

        Kaj-Emil

        HenrikClausen
        HenrikClausen
        Komputer for alle

          Hej Preben

          Forslag (1) er at lade computeren stå med den roterende cirkel i lang tid – gerne natten over. Jeg har selv set Windows-opdateringer hvor jeg var ved at opgive – men heldigvis blev distraheret af andre ting, så Windows fik fred til at tænke færdig, og gennemførte opdateringen.

          Forslag (2) er at bygge en USB-nøgle til opstart, som beskrevet her:

          https://www.microsoft.com/da-dk/software-download/windows10

          Med den kan du starte Windows fra en USB-nøgle, og få adgang til reparationsværktøjer til den forliste installation. Det er naturligvis især værktøjet til reparation af opstart, der er vigtigt.

          Forslag (3) er at geninstallere Windows. Som du nævner, skal manuelt installerede programmer geninstalleres – dem fra Windows Store kommer automatisk.

          Spørgsmålet om at springe opdateringer over er ret anderledes end da det i sin tid handlede om at springe over Windows 8 (hvad der jo var meget fornuftigt). Windows 10 skal opdateres løbende, og som udgangspunkt er det ikke muligt at springe nogen opdatering over. Man kan tvinge Windows til det, men det må jeg fraråde. Og så et lyspunkt: Den nyeste Windows-opdatering skulle give en gevaldig forbedring af stabiliteten i Windows opdateringer. Det glæder jeg mig meget til!


          preka.dk
          Abonnent

            Min PC har nu stået og kørt med den roterende cirkel siden midnat, dvs. næsten 20 timer, så jeg bliver jo nok nødt til at gå til forslag 2 med at bygge en USB til opstart 🙁


            preka.dk
            Abonnent

              Jeg har nu fået oprettet en USB til opstart af Windows på den bærbare. Med den gik opstarten af Windows fint, og jeg fik ikke brug for reparationsværktøjerne. PC’en er efterfølgende kommet med en meddelelse om, at der var problemer med grafikkortets driver. Den har jeg nu fået opdateret og alt kører tilsyneladende perfekt igen. Tak for hjælpen.

              PS. Den ene af mine 2 stationære PC’er, som heller ikke ville opdatere til Windows 10 ver. 1903, har i øvrigt nu automatisk opdateret, så nu tager jeg fat på at opdatere den anden stationære.

              Med venlig hilsen
              Preben

              Forummet 'WINDOWS 10' er lukket for nye emner og svar.