Redigere i højreklikmenu

Ikke løst
Dette emne indeholder 2 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af  bjæs588308 4 år, 8 måneder siden.
Oprettet af
bjæs588308
Abonnent

Hej

Er det muligt at redigere i den højreklikmenu der fremkommer, når man højreklikker på skrivebordet – se eksempel på vedh. billede.

Jeg tænker især på undermenuen  Ny >, hvor jeg gerne vil tilføje andre programmer/genveje.

Vh Bjæs

 

Vedhæftede filer:
HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    ja, og det er ikke specielt vanskeligt, med et lille forbehold:

    Denne metode sætter et punkt direkte i menuen, ikke i undermenuen Ny. Det er lidt mere indviklet at sætte punkter i undermenuen – sig til, hvis du også vil se den metode.

    Start med at køre RegEdit fra Start-menuen, og find frem til denne nøgle:

    Computer\HKEY_CLASSES_ROOT\Directory\Background\shell

    Højreklik på shell og vælg Ny, derefter Nøgle.

    Giv den nye nøgle et passende navn – det navn vil blive vist i menuen.

    Højreklik på den nye nøgle, og vælg igen Ny, Nøgle. Kald den nye nøgle ‘command‘.

    Dobbeltklik på punktet (standard) inde i den nøgle, og sæt værdien til programfilens placering.

    Det var det – nu viser programmet sig i højreklikmenuen. Hvis alt er gjort rigtigt, kører det også 🙂


    bjæs588308
    Abonnent

      Tusind tak for det – regnede også med, at jeg skulle omkring RegEdit.

      Jo tak, du må også gerne vise metoden til at sætte punkter direkte i undermenuen, så har jeg lidt at eksperimentere med 🙂

       

      VH Bjæs

       

       

      Forummet 'WINDOWS 10' er lukket for nye emner og svar.