Skrivebordet “genstarter” igen og igen

Løst
Dette emne indeholder 6 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af  lovesen 4 år, 6 måneder siden.
Oprettet af
lovesen
Abonnent

Jeg håber, at I kan hjælpe.

Jeg har en stationær computer med LG-skærm, som blinker efter seneste windowsopdatering i sommer.

Det er selve skærmen og ikoner m.m. på skrivebordet og proceslinjen, som blinker med ca. 5 sekunder imellem.

Åbne mapper bliver lukket, og hvis man er ved at skrive noget, så hopper den ligesom ud af det, så man skal klikke og sætte sin markør igen.

Jeg har tjekket, at den nyeste driver er installeret.

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Jeg går ud fra, at det er grafikdriveren, du har opdateret. Hvilket grafikkort har din computer?

    Ved du præcist, hvilken opdatering, der har skabt problemet? Hvis du gør, kan du rulle den tilbage.

    Lad mig foreslå en generel Windows-reparation med disse to kommandoer:

    DISM /Online /Cleanup-Image /RestoreHealth

    sfc /scannow

    De skal køres fra et Kommandoprompt med Administartor rettigheder.


    lovesen
    Abonnent

      Hej Henrik

      Jeg er ikke en computernørd, så jeg har brug for lidt vejledning i at finde grafikkortoplysningerne og udføre de kommandoer, du oplyser.

      Computeren opdaterer automatisk, og blinkeriet/genstartningen er startet omkring uge 29, så vidt jeg husker.

      HenrikClausen
      HenrikClausen
      Komputer for alle

        Fair nok, det er ikke så kompliceret:

        Højreklik på Start-knappen og se efter punktet Kommandoprompt (muligvis Windows PowerShell). Det findes i to udgaver, vælg det med Administrator rettigheder. Det åbner en konsol (et sort vindue til tekstindtastning).

        Her indtaster du de to kommandoer (en ad gangen – først DISM), og trykker Enter for at køre hver af dem. Særligt den første kan tage nogle minutter. Det reparerer mange obskure fejl i Windows, og kan få ram på blinkeriet.

        Der findes enkelte programmer, der har fået Windows til at blinke på den måde, særligt iCloud og BitDefender. Har du haft dem installeret i din computer?

        Det kan også skyldes at et program er løbet amok. Hvis du taster Ctrl+Shift+Esc får du fat i Windows’ Jobliste. Her kan du sortere efter CPU-forbrug. Hvis et af programmerne ligger på et permanent højt tal, f.eks. 25 %, er det løbet amok og bør standses. Højreklik på programnavnet og vælg Afslut job for at lukke det, og se så om blinkeriet standser. Jeg vedlægger et skærmskud af Jobliste, dog uden noget amokløbet program.


        lovesen
        Abonnent

          Hej Henrik

          Tak for svaret.

          Jeg har kørt de 2 kommandorer, som ikke har hjulpet.

          Der er åbenbart fundet noget i SFC-scanningen, se vedhæftede, som ikke umiddelbart har kunnet fixes.

          Vi har tidligere haft OneDrive tilsluttet, men den har været slået fra længe før opdateringen med deraf følgende blinkeri.

          Har du andre forslag? Ellers må jeg forbi en kyndig edbtekniker med computeren.

           

          Vedhæftede filer:
          HenrikClausen
          HenrikClausen
          Komputer for alle

            Det var et interessant svar fra SFC – noget er gået galt dybt i Windows. Og når det ikke kan repareres automatisk, skal Windows nulstilles.

            Og det er heldigvis noget, du kan klare selv, der er ingen grund til at gå til en (kostbar tekniker), når jeg kan give et svar her på Forum. Windows har en indbygget funktion Genoprettelse, hvor det første punkt er Nulstil denne pc. Det vil geninstallere Windows, så det starter på en frisk. Det fjerner også de installerede programmer, men bevarer dine dokumenter. I alle tilfælde vil jeg dog anbefale at bruge situationen som anledning til at få taget en sikkerhedskopi.

            Jeg vedlægger et skærmskud af punktet fra Windows’ Indstillinger.


            lovesen
            Abonnent

              Hej Henrik

              Problemer er løst. Tak for hjælpen.

              Jeg måtte geninstallere Windows, da opdateringen var gået galt.

              Forummet 'WINDOWS 10' er lukket for nye emner og svar.