Vælg, hvornår opdateringer skal installeres

Ikke løst
Dette emne indeholder 6 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af HenrikClausen HenrikClausen 4 år, 7 måneder siden.
Oprettet af
signesfar
Abonnent

Jeg har netop læst Kfa’s mail om opdatering af Windows 10 og ville følge de gode råd – men valgmuligheden “Vælg, hvornår opdateringer skal installeres”, findes ikke i mit system, sådan som det er angivet i mailen.

Kan jeg finde punktet et andet sted?

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Det er en funktion, der er kommet med den nyeste udgave af Windows, og der er endda forskelle mellem Home- og Pro-udgaverne af Windows. Så det første at undersøge er, hvilken præcise version af Windows, din PC har. Det finder du ved at gå ind i Indstillinger / System / Om, og derefter rulle ned til Windows specifikationer. Jeg vedlægger et skærmskud.


    signesfar
    Abonnent

      Jeg har tilsyneladende ikke de samme muligheder, som du beskriver. Jeg vedhæfter to skærmskud:

      1. Det skærmbillede, jeg når frem til, når jeg har klikket på “Avancerede indstillinger”

      2. Windows-specifikationer på min PC

      HenrikClausen
      HenrikClausen
      Komputer for alle

        Aha – det tip må være fra Pro-udgaven af Windows. Jeg har ikke selv set nyhedsbrevet, men ved at vi ind imellem er kommet til at vise ting fra Pro, hvor de fleste jo har Home. Jeg finder ud af det.

        Men – uden at have set tippet – tænker jeg, at det kunne svare til Redigér aktive timer:

        HenrikClausen
        HenrikClausen
        Komputer for alle

          OK, Redigér aktive timer svarer til, hvad der står i artiklen.

          Hvad der ikke stemmer overens, er Vælg hvornår opdateringer installeres. Det er erstattet af Afbryd opdateringer midlertidigt, som du kan se herunder. Vi beklager fejlen.


          michaelorlien
          Abonnent

            Vil redaktionen melde ud, når den seneste opdatering er tilrettet, så den er fornuftig at installere? Jeg valgte 7 dages udsættelsen. Den har jeg forlænget en gang.

            HenrikClausen
            HenrikClausen
            Komputer for alle

              Nej, så nøje kan vi ikke følge de mange opdateringer til Windows, det har vi slet ikke kapacitet til.

              Den vigtigste grund til at udsætte opdateringerne er at lade andre prøve dem først, så man ikke bliver ramt af de problemer, vi har set en del tilfælde af. En udsættelse på to uger er passende – og her kan vi nå at skrive en artikel og udsende det i vores nyhedsbrev, hvis der har vist sig problemer.

              Så vi melder ud, når der er problemer at undgå, men ikke når alt er i orden.

              Forummet 'WINDOWS 10' er lukket for nye emner og svar.