Windows 10 søgefelt.

Ikke løst
Dette emne indeholder 18 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af HenrikClausen HenrikClausen 2 år, 3 måneder siden.
Oprettet af
vinggaardpoul763489
Abonnent

Jeg kan ikke få søgefeltet til højre for startknappen i Windows 10 til at virke,

når jeg søger på noget sker der ikke andet end at nogle prikker kommer ind

fra venstre mod højre, når der er gået nogle minutter forsvinder søgefeltet helt,

og der sker ikke mere.

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Du skal ikke defragmentere en SSD. Aldrig. Lad være. Det er meningsløst, det er spild af tid, og det slider på drevet. Lad mig uddybe lidt:

    Defragmentering var nødvendigt på mekaniske harddiske, fordi data indlæses hurtigst, når de ligger på samme spor, så de kan indlæses på stribe uden at flytte læsehovedet – en operation, der tager nogle millisekunder, og det løber op. For 20-30 år siden var det virkelig noget, der kunne mærkes på hastigheden.

    SSD-drev er bygget på en helt anden måde, hvor det ikke er vigtigt for hastigheden, om data indlæses sekventielt. Faktisk vil SSD-drevet bag kulisserne lægge blokkene i vild uorden for at sprede skrivningen – og dermed sliddet – mest muligt. Det koster ikke noget i hastighed, for søgetiden er 0.

    Til gengæld er det vigtigt at lade være med at fylde SSD-drev op. Muligheden for at flytte rundt på blokkene aftager kraftigt, når drevet er tæt på at være fyldt. Det koncentrerer skrivningen til færre blokke, og det koster på det samlede drevs levetid. Så når et SSD-drev når 80 % udnyttelse, er det på tide at rydde grundigt op, eller at skifte til et nyt og større.

    Selv om et SSD-drev er slidt eller fyldt, vil det stadig være langt hurtigere end en mekanisk harddisk. Problemet med søgning må ligge et andet sted, f.eks. i fejl i filsystemet. Det kan du bruge Windows’ oprydningsfunktion til at reparere:

    I Stifinder højreklikker du på drevet, vælger Egenskaber og derefter Funktioner. I kategorien Fejlsøgning klikker du på Undersøg. Det starter en guide, der finder og reparerer fejl i filsystemet.

    Jeg har kørt programmet ssd fresh fra fordelszonen, men det har heller ikke løst problemet.

    Jeg har også kørt ovenstående fejlsøgning procedure, men det har heller ikke virket.

    HenrikClausen
    HenrikClausen
    Komputer for alle

      Så vil jeg foreslå, at du geninstallerer Windows – det er der en artikel om her:

      https://support.microsoft.com/da-dk/windows/muligheder-for-genoprettelse-i-windows-31ce2444-7de3-818c-d626-e3b5a3024da5#WindowsVersion=Windows_11

      Der findes flere forskellige grader af geninstallation, hvor du beholder dine dokumenter, og (valgfrit) de installerede programmer. Det kan være nødvendigt at ofre programmerne for at få Windows til at fungere helt rigtigt igen – et af dem kan have blandet sig i søgefunktionen.

      Forummet 'WINDOWS 10' er lukket for nye emner og svar.