afvikle dual-boot Vista, Win7

Løst
Dette emne indeholder 16 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af  Bjarne.L 11 år, 3 måneder siden.
Oprettet af
Bjarne.L
Medlem

Hej I har tidlige givet gode svar i dual-boot spørgsmål.

Jeg har Vista på drev C og D, og Win7 på N.

Mit spørgsmål er kan jeg nu “bare” fjerne partitionerne C og D, uden at der opstår problemer med N Win7.

Jeg opgav i sin tid Win8 fordi min PC (32 bit) 4 Ram ikke kunne udnytte programmet optimalt.

Med venlig hilsen

Bjarne


Bjarne.L
Medlem

    Efter at have studeret mere omkring sletning af startsystemer, kan jeg godt se at der ikke er nogen nemme løsninger.

    Så jeg må nok bide i det sure æble og formatere C,D, og N partitionerne 🙂

    Med venlig hilsen

    Bjarne


    Bjarne.L
    Medlem

      hov, jeg glemte, at hvis nogen skulle komme til hjælp i sidste øjeblik, at sige min Vista var præ-installeret på pc’en, så jeg har ingen installations-dvd.


      hlexa
      Registreret bruger

        Bjarne.L
        Medlem

          Jeg kan desværre ikke slette og formatere fra win7 dvd, da det er en ren win7 installering, hvor produktknøglen sættes ind efter installationen, eller forstår jeg ikke dit svar rigtigt?

          mvh

          Bjarne


          hlexa
          Registreret bruger

            Nu forstår jeg ikke hvad du har.

            Du har en DVD med Win7 – evt en opdateringsversion?. Den kan du boote fra. Kan du ikke det?


            Bjarne.L
            Medlem

              Nej det er ikke en opdateringsversion, jeg installerer en ren win7pro med dvd’en, som giver en prøveversion, derefter kan jeg indenfor en vis frist sætte en valid nøgle ind.

              Jeg har dual-boot mellem Vista (part.C) og Win7pro (part.N), partitionen D er den oprindelige fabriksindstilling af Vista.


              hlexa
              Registreret bruger

                Din dual-boot opsætning burde ligne min, og du burde se samme Windows Boot Manager som i billedet i førnævnte svar.

                Gør du det?


                Bjarne.L
                Medlem

                  Ja, det gør den bortset fra i din, hvor der står tidligere windows version, i min står der windows vista (og windows 7 er anført først, og windows vista nederst).

                  Jeg er lidt usikker på din “start forfra, installer windows 7(8) slet alle partitioner og formater din HDD fra win7(8) installations dvd’en”.

                  Jeg troede ikke at man kunne slette primære drev?


                  hlexa
                  Registreret bruger

                    OK. Det – med at det, der står i Boot Manager – har nok ændret sig siden XP.

                    Har du oprettet en samling (som regel 3) genopretnings DVDer for dit pre-installerede Vista system? Ellers gør det og meld tilbage.


                    Bjarne.L
                    Medlem

                      Du har været tålmodog, men jeg skal finde ud af at lave genopretnings-dvd til vista.

                      Et spørgsmål: Jeg kan ikke bare lave en merge-partition af C og D, og derefter fjerne den, og lade “N”(win7) være?

                      C-partitionen er den kritiske her, for der ligger bootloaderen, der sender computeren videre til Windows-installationen på N-drevet. Den skal omgås med forsigtighed, da ændringer her kan spolere opstarten – den må du ikke bare fjerne. Til gengæld kan den uden problemer slås sammen med D-partitionen, så de bliver én, samlet partition. 

                      Den nemmeste metode er så at sammenlægge C:- og D:-partitionerne, og derefter fjerne Vista fra opstarts-mulighederne. Så springer computeren fra C:-drevet videre til N:-drevet uden at vise bootmenuen.

                      Den mere avancerede er at sætte N:-drevet ‘Aktivt’, så computeren starter direkte derfra, og fjerne ‘Aktiv’-markeringen fra C:-drevet. 

                      I alle tilfælde er det nyttigt at have en Windows 7 DVD ved hånden, der kan bruges til at reparere opstarten, hvis noget går galt undervejs.


                      hlexa
                      Registreret bruger

                        Jeg opfatter det sådan, at Bjarne vil ha’ Win7 og kun Win7 på sin computer. Men da Bjarne kørte installeren valgte han (nok) at starte inde fra Vista ved at køre Install.exe på DVDen. Derved lægger installeren Win7 ved siden af Vista.

                        Det er derfor jeg anbefaler, at Bjarne starter forfra med at installere Win7 og hvor der bootes fra DVDen – med autorun. Det vil være det nemmeste. Hvor meget lidt kan gå galt.

                        Men det ku’ jo være at Bjarne på et tidspunkt fortryder – det kan være af mange årsager, f.eks fordi han fik brug for Win7 på en anden computer og så får han jo brug for et OS på den nuværende. Der kunne han så geninstallerer Vista. Så dårligt er det heller ikke og Microsoft yder support i flere år endnu.

                        Derfor forslog jeg, at han sørgede for at lave genopretnings DVDer med Vista, hvis det ikke allerede var sket.


                        Bjarne.L
                        Medlem

                          Hej Henrik,

                          Vil jeg kunne lave genopretnings-dvd’er for Vista fra “D” ved at sikkerhedskopiere derfra til dvd’er. (ca. 3 stk.), som Axel efterspørger

                          Vil en af de 2 anvisninger du anfører efterlade optaget plads harddisken fra C og D, som jeg så derfter vil kunne slette ? Dette er for spare plads, som er mit hovedproblem.

                          Hvis du kopierer den partition, der rummer Windows Vista – det er C:-drevet, medmindre du har flyttet den – vil du kunne gendanne den installation, hvis du skulle få lyst til det. Brug Macrium Reflect eller et tilsvarende program, der kopierer rub og stub på partitionen.

                          Den mest elegante måde at gøre det er at sætte N:-drevet aktivt, så C:-drevet slet ikke bliver brugt til at starte computeren fra.

                          EaseUS Partition Master kan bruges til at sætte N:-drevet aktivt. Det sørger også for at ingen andre partition er aktiv, og dermed vil computeren gå direkte til Windows 7, som om der ingen Vista findes i computeren. De to Windows-installationer er allerede uafhængige af hinanden, det er kun opstarten, der er kombineret i et fælles boot-program.

                          Når det er testet og i orden, kan du gøre med C: og D:, som du vil. Du kan f.eks. sammenlægge de to partitioner, slette den gamle Windows-installation, Programmer-mappen og andet, der ikke længere er nødvendigt.


                          Bjarne.L
                          Medlem

                            Hej Henrik,

                            Rigrig mange tak for dit svar.

                            Jeg er ked af denne sag tog så meget af Jeres tid, men tror også, at rigtig mange mennesker vil få gavn af dit svar, da jeg på nettet i forskellige fora har set, at mange har været så naiv som jeg, og troet at man bare kunne oprette dual-boot og vælge det bedste styresystem, og så senere slette den ene partition.

                            Med venlig hilsen

                            Bjarne 

                            Forummet 'WINDOWS (tidligere udgaver)' er lukket for nye emner og svar.