Kan Win 10 ikke afinstalleres og erstattes med XP?

Ikke løst
Dette emne indeholder 5 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af HenrikClausen HenrikClausen 4 år, 1 måned siden.
Oprettet af
user-496117
Registreret bruger

Jeg har en ældre Lenovo laptop, på hvilken jeg gerne vi installere XP (fra en CD, jeg har fra forne tider), idet jeg har en del grafisk software, der ikke kan køre under Win 10. Det er ikke meningen, at denne grafik-pc skal på nettet, så der er ingen sikkerhedsproblemer der.

Der er altså ikke tale om at rulle tilbage til XP, men en fjernelse af Win 10 og en ‘frisk’ installation!

Men … jeg kan ikke få lov at installere XP oven i Win 10 installationen. Når jeg booter fra CD’en kommer der på et tidspunkt i processen en ‘blue screen of death’ [billede], og så stoppe alt der.

Jeg har også forsøgt at boote fra en gammel DOS-diskette i håbet om at kunne ‘Format C:’ og slå Win 10 ihjel, men drevet [eksternt] anerkendes ikke. Jeg har forsøgt at kopiere DOS-indholdet over på en USB stick, og den anerkendes også, men når jeg booter på den, får jeg bare en blinkende cursor.

Jeg er tom for ideer nu (stille hulken!); kan I hjælpe?

/Dan Reedtz

Vedhæftede filer:
HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Hmm, det er ikke en særlig informativ fejlmelding…

    Ideen med at slette partitionerne helt lyder udmærket, det kan du gøre med EaseUs Partition Master:

    https://fordelszonen.komputer.dk/programmer/systemprogrammer/easeus-parition-master

    Men: Jeg synes egentlig, at du skal køre Windows XP i VirtualBox:

    https://fordelszonen.komputer.dk/programmer/virtualbox-udvidelsespakke

    Husk at give den virtuelle computer godt med ram. Så kan du køre de gamle programmer deri.


    user-496117
    Registreret bruger

      Hej Henrik, tak for svar!

      Min tanke var, at da jeg alligevel ikke skulle bruge denne gamle Lenovo til andet, så kunne det med fordel være en ren XP maskine, så ikke andet fyldte op i RAM og på HDD. I gamle dage kunne man jo bare boote på en disk eller en diskette, og så formattere HDD inden installation.

      Jeg vil prøve det program, du linkede til; tak for det!

      Mvh
      Dan

      HenrikClausen
      HenrikClausen
      Komputer for alle

        Selv tak – da jeg har brugt Windows siden 3.1, har jeg prøvet lidt af hvert i tidens løb, og har samme oplevelse af, at det er gjort stadig vanskeligere at gøre manuelt.

        Nu har du to muligheder, god fornøjelse.


        Axel16208
        Registreret bruger

          Hej (igen) KfA

          Der er et eller andet galt med hjemmesiden. Se vedlagte skærmskud.

          Hvad har svaret at gøre med “berlingske.dk” og “coronavirussen” . . . ?

          Kopierer man linket og sætter det ind i et tekstprogram – Notesblok (Windows) eller Textedit (MacOS) kommer der rigtig nok et link til “Fordelszonen” frem, men hvorfor optræder linket på hjemmesiden på den måde?

          Og der er stadig ikke adgang til en “Log ud” boks på komputer.dk, når man vil logge ud – se min tidligere kommentar under forum “DIN PC”.

          Hvad sker der?

          Cheers

          Axel

          HenrikClausen
          HenrikClausen
          Komputer for alle

            Det har naturligvis intet at gøre med Berlingske – det var en klippe/klistre fejl. Det har at gøre med en lidt overautomatisk måde at håndtere links, der gør at det ikke er så ligetil at erstatte et fejlagtigt link. Går det lidt for hurtigt, bliver det nye link kun til destination, men vises ikke som tekst.

            Jeg har nu rettet linket til det, jeg havde tænkt mig at indsætte. Tak for det.

            Og den manglende “Log ud” funktion har jeg indmeldt til vores webafdeling.

            Forummet 'WINDOWS (tidligere udgaver)' er lukket for nye emner og svar.