Windows Update

Ikke løst
Dette emne indeholder 16 svar, har 4 stemmer og blev senest opdateret af Christian Bugge Christian Bugge 8 år, 9 måneder siden.
Oprettet af
ottogitte
Abonnent

Min PC med Win 8.1 har fået problemer med updates.

Når jeg lukker ned eller genstarter kommer en blå skærm, hvor der står at nye updates hentes og installeres. Det er meget almindeligt, men før den bliver helt færdig kommer teksten: “Failure configuring Windows updates – undoing changes – don’t turn off your computer”.  Og det tager lang tid, hvorefter Windows lukker ned eller starter op.

Dette har nu stået på et stykke tid, og jeg har forsøgt at følge Microsofts løsningsforslag, men uden at det har ændret noget.

Fejlen er kendt, men ingen har åbenbart en løsning – hvad siger Forummet ?? 

Christian Bugge
Christian Bugge
Registreret bruger

    Prøv at køre Microsoft’s Fix It-program her: http://go.microsoft.com/?linkid=9767096


    ottobron
    Abonnent

      Som jeg har skrevet har jeg forsøgt at følge Microsofts løsningsforslag – herunder ovenstående Fix It.

      Jeg er kommet dertil, at jeg har indstillet Windows Update til at hente evt. opdateringer og så spørge, om de skal installeres.  Herefter er det lykkedes at installere de fleste opdateringer (nogle få ad gangen), således at der p.t. kun mangler KB3000850 (stor opdatering – mislykket 3-4 gange) og KB3027209, der også er mislykket 4 gange.

      Det kører, men lidt utilfredsstillende halv løsning. 

      Christian Bugge
      Christian Bugge
      Registreret bruger

        Prøv at nulstille Windows Update manuelt:

        1. Åbn startmenuen, skriv services.msc i søgefeltet og tryk Enter.
        2. Find Windows Update på listen, højreklik og klik Stop.
        3. Åbn startmenuen igen, skriv %windir% og tryk Enter.
        4. Åbn mappen SoftwareDistribution.
        5. Markér og slet alle filer og mapper.


        ottobron
        Abonnent

          Tak for forslaget, men det hjælper heller ikke.  Er også prøvet før.

          Har forsøgt de 2 nævnte opdateringer igen, men stadig mislykkes de.

          Venlig hilsen

          Otto

           

           

          Christian Bugge
          Christian Bugge
          Registreret bruger

            Prøv at nulstille Windows Update komponenter ved hjælp af værktøjet her. Selvom du måske også har prøvet det tidligere, kan det gøre en forskel efter den manuelle nulstilling, hvor vi slettede indholdet i SoftwareDistribution-mappen: https://support.microsoft.com/da-dk/kb/971058/da


            ottobron
            Abonnent

              Tak for din tålmodighed.

              Jeg har prøvet via dit link at køre den FIX IT igen, men det er stadig det samme.

              De nævnte 2 opdateringer, hvoraf den ene er betegnet som “vigtig” bliver stadig afvist, medens alle andre opdateringer går fint igennem.  MYSTISK !!

              Venlig hilsen Otto

              Christian Bugge
              Christian Bugge
              Registreret bruger

                Prøv at fjerne alle eksterne lagerenheder så som usb-harddiske og nøgler, genstart og prøv at opdatere igen.

                Hvis det ikke hjælper, så prøv at lave en clean boot:

                1. Fra startskærmen i Windows 8 skriv msconfig i søgefeltet og klik på msconfig.

                2. Skift til fanebladet Tjenester, sæt flueben ved Skjul alle Microsoft-tjenester, og klik Deaktiver alle.

                3. Skift til fanebladet Start og klik Åbn Jobliste.

                4. Deaktivér alle startelementer, ved at klikke på hver enkelt og klikke Deaktiver.

                5. Klik OK og genstart computeren.

                6. Kør endnu engang Fix It til Windows Update: http://go.microsoft.com/?linkid=9830262

                7. Kør Windows Update igen, og se om det virker.


                ottobron
                Abonnent

                  Hej Christian

                  Ja, det havde jeg jo også prøvet, men jeg kørte det igennem igen, og det fantastiske skete, at 1 af mine 3 resterende opdateringer lykkedes!  Så nu resterer der kun KB3000850 og KB3027209.  Dem kan den åbenbart ikke klare – nu har jeg forsøgt 6-7 gange – så jeg opgiver.

                  Venlig hilsen

                  Otto 


                  guldberg82
                  Registreret bruger

                    Hej Otto

                    Der kan være det problem, hvis du kører med mobilt bredbånd, altså , med en pind, så kan du ikke få alle opdateringerne da usb pinnen ikke kan trække det, og det kan være, at windows har knækket halsen på én eller anden måde og så er du desværre nød til at geninstallere windows på ny

                    Mvh Henrik Guldberg


                    ottobron
                    Abonnent

                      Hej Henrik

                      Jeg har ikke mobilt bredbånd.  Og ja, det ender nok med en geninstallation, men indtil videre kører det OK.

                      Mvh Otto

                      Christian Bugge
                      Christian Bugge
                      Registreret bruger

                        Prøv at køre System Update Readiness Tool her: https://support.microsoft.com/da-dk/kb/947821


                        ottobron
                        Abonnent

                          Det ændrede ikke ved, at opdateringerne 3000850 og 3027209 ikke kan opdateres.

                          Jeg har lige uden problemer kørt ca 50 nye opdateringer, men de 2 ovenstående kan stadig ikke køres.

                          Venlig hilsen

                          Otto

                          Christian Bugge
                          Christian Bugge
                          Registreret bruger

                            Hej igen

                            Jeg kan se, at jeg har lavet en fejl i mit tidligere svar. Jeg skrev “brug system update readiness tool”, hvor du i virkeligheden skal bruge DISM værktøjet.

                            Det har du måske gjort, eftersom det er den fremgangsmåde, der er beskrevet på den side hos Microsoft, som jeg linkede til (https://support.microsoft.com/da-dk/kb/947821).

                            Hvis ikke, så prøv igen.

                            Hvis det stadigvæk ikke fungerer, så prøv at hente stand alone udgaven af opdateringen her:

                            64bit: http://www.microsoft.com/downloads/details.aspx?FamilyID=d45d1909-bd96-47bf-a6d4-d7b09b752d6f

                            32bit: http://www.microsoft.com/downloads/details.aspx?FamilyID=84086078-1301-4bbf-b7a2-9e824f98600e

                            Gør det samme for opdatering 3027209:

                            64bit: http://www.microsoft.com/downloads/details.aspx?FamilyId=51dca49b-6332-4bbc-b5c9-0e61929b55ac

                            32bit: http://www.microsoft.com/downloads/details.aspx?FamilyId=ac09f3f4-b5e0-4473-8026-c1b4f684231b


                            ottobron
                            Abonnent

                              Hej Christian

                              Så har jeg også prøvet med stand alone. Desværre er resultatet det samme. Den fuldfører installationen, genstarter, begynder at configurere, genstarter igen, configurerer videre til ca. 99%, hvorefter beskeden kommer: faillure configuring – undoing chances.

                              Ialt tager det en masse tid, men opdateringen lykkes desværre ike.

                              Tak for din indsats.

                              Venlig hilsen

                              Otto 

                              Christian Bugge
                              Christian Bugge
                              Registreret bruger

                                Prøv at tjekke integriteten af systemfilerne. Åbn startmenuen og skriv cmd, højreklik på ikonet for kommandoprompt øverst og vælg Kør som administrator. I kommadoprompten der nu åbner, skriver du sfc /scannow og trykker Enter.

                                Kontroller herefter systemdisken for fejl med kommandoen chkdsk C: /f. Bekræft, når du bliver spurgt, om du vil foretage kontrollen ved næste genstart.

                                Genstart computeren og prøv igen.

                                Forummet 'WINDOWS (tidligere udgaver)' er lukket for nye emner og svar.