Forum-svar oprettet

Tao
Tao
Supporter

    Hej Bent,

    Amazon Assistant er et tilføjelsesprogram fra Amazon til din browser, der gør det nemmere at handle på Amazon.

    Hvis du ikke skal bruge det, kan du finde Amazons vejledning til at afinstallere programmet her. Jeg har dog også fundet et notits fra Danske Bank, der mener, at tilføjelsesprogrammet kan forårsage problemer med transaktioner til og fra udlandet. Derfor: hvis ikke I handler meget på Amazon og skal bruge funktionaliteten, så fjern programmet igen.

    Tao
    Tao
    Supporter

      Hej Flemming,

      Jeg synes, den nemmeste både at kopiere beskeder fra iPhone til Windows er vha. programmet iExplorer (som i øvrigt også findes i en Mac-variant).

      Du kan gratis hente programmet her. Det kræver i øvrigt også, at iTunes er installeret – det kan du heldigvis også hente ganske gratis fra Apples hjemmeside.

      Når programmet er installeret skal du blot forbinde din iPhone med din pc via USB-kabel. I iExplorer trykker du på fanen Data og vælg Messages. Når beskederne er indlæst, skal du blot vælge den samtale, du ønsker at kopiere til den pc i panelet til venstre. Tryk på Export conversation øverst i samtalen og det format, du ønsker samtalen i (jeg vil anbefale PDF).

      Hvis du har brug yderligere hjælp, så tøv ikke med at kommentere herunder eller gå på jagt i den engelske vejledning.

      Tao
      Tao
      Supporter

        Hej,

        Jeg har taget et kig på Wondershares Download-side, hvor det er meget tydeligt, at alle programmerne kan hentes i en prøveversion eller købes. Derfor tror jeg ikke, du skal regne med, at den omtalte PDF-læser er gratis. Desværre!

        Tao
        Tao
        Supporter

          Hej Svend,

          Du kan finde en vejledning, der løser problemet her. Den er godt nok på engelsk, men jeg vurderer, at det er bedre, at du får originalen og ikke en kopi, der der er mange detaljer.

          Hvis du har brug for hjælp med vejledningen, så skal du naturligvis ikke tøve med at kommentere herunder!

          Tao
          Tao
          Supporter

            Hej Bjarne,

            Det er heldigvis meget nemt at ændre standardplaceringen for hvor man gemmer filer på OneDrive. Jeg vil anbefale dig at følge denne guide fra Microsoft.

            Tao
            Tao
            Supporter

              Hej,

              Du kan naturligvis altid bruge funktionen Flyt til når du højreklikker. Men en endnu nemmere måde at erstatte drag&drop i Windows er ved simpelthen at holde Shift-knappen nede i mens – så flytter du filerne.

              Tao
              Tao
              Supporter

                Hej Finn,

                Den nemmeste måde, du kan sikkerhedskopiere dine bogmærker (og alle andre indstillinger, historik osv.) i Google Chrome er faktisk ved at logge ind i browseren. Det gør du ved at trykke på de tre vertikale prikker til højre og vælge Indstillinger. Øverst finder du mulighed for at logge ind – når du er logget ind lagres alt automatisk. Kravet er blot, at du skal logge ind med en Gmail-konto – hvis ikke du har en sådan i forvejen, kan du gratis oprette en på http://www.gmail.com.

                Hvis du ikke er til denne online løsning, så kan du også oprette en eksport af dine bogmærker. Du skal dog være opmærksom på, at eksporten naturligvis bliver forældet i dét øjeblik, du foretager ændringer. Hvis du alligevel vælger denne løsning, skal du trykke på de tre prikker og denne gang vælge Bogmærker og dernæst Bogmærkeadministrator. Tryk på Organiser  og vælg Eksporter bogmærker til HTML-fil… 

                Tao
                Tao
                Supporter

                  Hej Kurt,

                  Lidt hurtig baggrundsviden om SSD-harddiske til dig og andre abonnenter kan findes her. Desuden har Komputer for alle her oplistet fire gode grunde til at skifte til SSD-harddiske. Nu til dit spørgsmål:

                  I sagens natur skal den nye harddisk naturligvis kunne rumme indholdet af din gamle harddisk på computeren – derfor skal du have en SSD-harddisk, der er større end 659 GB og naturligvis plads til alt det andet, du har liggende på din computer. Grundlæggende er den måde, hvorpå skiftet mellem din gamle harddisk og SSD sker på, karakteriseret ved først at overføre alt indhold til SSD for dernæst at udskifte de to fysisk i din computer.

                  Men jeg synes, du skal tjekke de filer, du benævner installationsfiler – det er en meget omfattende plads, du bruger på installationsfiler! Måske der kan ryddes ud i disse? SSD er nemlig ikke en helt billig affære.

                  Tao
                  Tao
                  Supporter

                    Hej Jannick,

                    Vil du prøve at tage et kig på denne tråd hos Apple, hvor problemet bliver løst.

                    Hvis du har problemer med nogen af trinene, så skriv endelig! Jeg håber du kan finde den uspecificerede Apple-driver af denne omvej.

                    Tao
                    Tao
                    Supporter

                      Hej Michael,

                      Ved at markere de mails, der placeres i Uønsket mail, kan du vælge funktionen Bloker i værktøjslinjen. Du kan desværre ikke automatisk få alle uønskede mails slettet – du kan dog hurtigt tømme hele mappen ved at trykke på Tøm mappe.

                      Dette har dog også en fordel, da filteret ind imellem placerer vigtige mails, som spam. Derfor er det værd at holde lidt øje!

                      Tao
                      Tao
                      Supporter

                        Hej,

                        Jeg har desværre ikke en Windows Vista-maskine, jeg kan prøve mig frem på. Men det lyder som om, der er foretaget ændringer i strømstyringen i Kontrolpanelet. Jeg har fundet en engelsksproget vejledning til dig her.

                        Tao
                        Tao
                        Supporter

                          Hej Tage,

                          Beklager den lange tid, du har måttet vente på dette svar. Jeg har simpelthen overset dit svar.

                          Det burde heldigvis ikke været noget problem at flytte licenserne så at sige. Du skal blot sørge for at deaktivere licensen på din gamle computer for dernæst at aktivere licensen på den nye. Du kan se Adobes guide her.

                          Tao
                          Tao
                          Supporter

                            Hej Svend,

                            Du kan prøve følgende tre muligheder:

                            1. Sørg for at have Google Chrome opdateret til den nyeste version. Det gør du ved at trykke på de tre prikker yderst til højre og vælge Opdater Google Chrome. Hvis du ikke kan finde knappen betyder det, at browseren er opdateret.
                            2. Kør videoafspilningen uden udvidelser aktiveret. Du kan teste dette ved at afspille videoen i inkognito-tilstand. Det gør du ved at trykke på føromtalte tre prikker og vælge Nyt inkognitovindue. Hvis det hjælper, så tryk igen på prikkerne og vælg Indstillinger. Vælg dernæst Udvidelser i panelet til venstre. Deaktiver udvidelserne én af gangen og se hvilken udvidelse, der forårsager den hakkende videoafspilning.
                            3. Ryd browserdata og fjern cookies ved at trykke på prikkerne og vælg Indstillinger. Rul ned og tryk på Vis avancerede indstillinger… Under Beskyttelse af privatliv skal du trykke på Ryd browserdata… Genstart efterfølgende Google Chrome.

                            Held og lykke med videoafspilningen.

                            Tao
                            Tao
                            Supporter

                              Hej Bente,

                              Når du overfører en af dine CD’er til din computer til formatet automatisk blive enten .wma eller .mp3. Selve overførslen til din pc kaldes ‘ripping’ og kan nemt foregå i fx Windows Media Player. Her kan du i indstillingerne angive hvilket format og i hvilken kvalitet, du ønsker filerne.

                              Hvis du ønsker at konvertere filerne, så skal jeg bruge hvilket filformat musikstykkerne er i.

                              Tao
                              Tao
                              Supporter

                                Kære Normann,

                                Problemet skyldes, at det program, hvori du ønsker at åbne pdf-filer, ikke er indstillet som standard. Du kan se hvordan i denne tråd: http://forum.komputer.dk/forum/windows-10/emne/kan-i-aabne-pdf-filer/

                                Du nævner ikke hvilket program, du ønsker, der skal åbne pdf-filerne, men dette er sandsynligvis Adobe Reader eller Reader (hvis du anvender Windows 10).

                                Du kan mere generelt ændre standardprogrammer ved blot at trykke på Windowstasten og S samtidigt for at åbne Windows’ søgefelt og dernæst søge på standardprogrammer. Det åbner en indgang i Kontrolpanelet hvori du kan redigere standardprogrammer efter selve programmet eller efter filtype.

                                God fornøjelse med det!