Endnu en skrivebeskyttet memorystick

Ikke løst
Dette emne indeholder 5 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af Henrik Ræder Clausen Henrik Ræder Clausen 12 år siden.
Oprettet af
Anonym

Jeg har købt en memorystick på 16 GB sidste år og anvendt den som sikkerhedskopi. Der var program til opdeling i 2 partioner, således at den ene er gemt med adgangskode. Her er min sikkerhedskopi.

Desværre er programmet nu væk ligesom alle filer i den åbne del. Når jeg ser på størrelsen i “Denne computer”, er der kun 4 GB tilstede. Det er sikkert logisk nok, for den lukkede partion vises ikke.Den er i øvrigt på 12 GB

Er der et klogt hoved, der kan hjælpe med en løsning på at få lukket den store partion op? Eller er jeg nødt til, at enten bruge memorysticken som den er eller skrotte den helt.

Da den har været brugt som sikkerhedskopi vil jeg ikke aflevere den til reparation.

 

Steff

Uden de tilhørende programmer er den krypterede partition sikkert blevet usynlig. Det er ikke noget uløseligt problem.

Jeg vil foreslå at tage et kig på indholdet via Windows’ Diskhåndtering (se skærmskud). Her vil din USB-nøgle fremtræde nogenlunde som mit SD-kort gør i eksemplet, hvilket lader dig se alle partitioner på den. Umiddelbart vil jeg tro, der ligger en 12 GB partition, der ikke kan ses af Windows’ Stifinder.

Spørgsmålet er så, hvordan du får den gode plads tilbage. Der er grundlæggende to fremgangsmåder:

1) Få programmet på plads igen, så du kan bruge den som før.

2) Slet partitionen med Diskhåndtering og opret en ny.

I det sidste tilfælde kan du overveje at bruge et andet program, fx TrueCrypt, fremover http://www.truecrypt.org


Anonym

    Hej Henrik.

    Tak for dit svar og dine forslag. Jeg har fået tilsendt et nyt program, som jeg kan installere. Når jeg vil åbne det får jeg at vide, at det har lavet en fejl. Der bliver lavet en fejllog til Microsoft, som jeg ikke kan sende kopi af.

    Jeg har forsøgt at slette partitionen, men det får jeg ikke lov til og at anvende TrueCrypt ligger udover mine evner, så jeg må nok stille mig tilfreds med de 4 GB.

    Tak for forsøget.

     

    Venlig hilsen

    Steff

    TrueCrypt var blot et forslag til hvis du ville kryptere igen senere, lad det fare.

    Men det skal fungere at slette den krypterede partition og oprette en ny. Det er muligt, du skal starte Windows i fejlsikret tilstand for at kunne gøre det. 

    Alternativt kan EASEUS Partition Manager klare opgaven:

    http://www.partition-tool.com


    Anonym

      Hej Henrik. 

      Tak for dit utrættelige forsøg på at hjælpe.

      Jeg må desværre give op med dette spørgsmål, idet jeg senest har prøvet med EASEUS Partition Manager i fejlsikret stand, men uden resultat.

      Jeg har været i forbindelse med producenten og der mener man, at der er en fejl i enheden og at den skal byttes. Det bliver ikke nemt, da jeg ikke har kvitteringen mere.

      Jeg slutter derfor sagen.

      Med venlig hilsen og endnu en gang tak

      Hans Erik Steffensen

      Held og lykke med ombytningen 🙂

      Forummet 'ANDET COMPUTERUDSTYR' er lukket for nye emner og svar.