Ny router fra RDC

Ikke løst
Dette emne indeholder 1 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af Christian Bugge Christian Bugge 8 år, 3 måneder siden.
Oprettet af
fiaymo
Abonnent

Hej,

Jeg har fået en ny router fra TDC (TDC HomeBox4) til erstatning for min udtjent TDC router. Routeren er installeret og fungerer som den skal. Jeg vil gerne nu få adgang til routeren for at ændre den trådløse netværks navn og password. Det skulle foregå ved at gå på adressen 192.168.1.1 med en browser. Jeg har prøvet med Microsoft Edge og Internet Explorer og begge giver besked om at siden ikke er tilgængelig. Internet Explorer siger desuden at jeg skal aktivere TLS 1.0, TLS1.1 og TLS 1.2 under Avancerede Instillinger. Jeg har kontrolleret og alle tre protokoller er aktiveret.

Jeg har spurgt TDC Kundeservice og de siger at det må være nogle indstillinger i browserne der giver problemer, men at de ikke ved hvilke. De tilbuder at skifte navn og password på min WiFi forbindelse for mig, men det finder jeg ikke er acceptabel.

Er der nogen der har et forslag til problemløsning. Skal HomeBoxen nulstilles?

Med venlig hilsen

Filippo

Christian Bugge
Christian Bugge
Registreret bruger

    Hej Filippo

    Jeg vil heller ikke uddele nogen guldmedaljer for uovertruffen support til TDC for de konklusioner og anbefalinger. 

    Første skridt er at finde ud af, om der overhovedet er hul igennem til routeren. 

    1. Åbn startmenuen, skriv cmd og tryk Enter.

    2. Skriv ping 192.168.1.1 og tryk Enter.

    Får du svar? Hvis ikke ligger problemet i tilslutningen til netværket.

    Prøv at tilslutte computeren direkte til routeren ved hjælp af et netværkskabel, og prøv igen med browseren at tilgå routerens administrationsside.

    Hvis der er hul igennem, og det alligevel ikke virker, så prøv at bruge Chrome eller Firefox til at tilgå routeren, og se om det gør en forskel.

    Virker det stadigvæk ikke, så prøv at nulstille routeren: https://kundeservice.tdc.dk/bredbaand/installation-og-opsaetning/genstart-og-nulstil-tdc-homebox

    Forummet 'ANDET COMPUTERUDSTYR' er lukket for nye emner og svar.