Optage fra TV/TV hardisk optager

Løst
Dette emne indeholder 2 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af Henrik Ræder Clausen Henrik Ræder Clausen 11 år, 7 måneder siden.
Oprettet af
olcarst
Abonnent

Jeg har et Sony Bravia TV som er koblet sammen med en Samsung hard diskoptager BD-C8500, og det fungerer rigtig fint. Desværre ser det ud til at man ikke kan overføre filerne på hardisken til andet medie. Jeg har optaget nogle dokumentarprogrammer jeg godt ville sende til en kollega med samme interesser, men hvordan kan man evt. overføre et optaget program til en computer? Alle de artikler jeg har læst om emnet går på at overføre fra computer til TV og ikke den anden vej.

Nogen der har en ide?

Ole C.

 

Det er ikke nemt, og det har en forklaring:

TV-producenter og fabrikanter af harddiskoptagere har i samarbejde gjort et betydeligt stykke arbejde for at blokere denne ret indlysende mulighed. Det har at gøre med ophavsret, at de vil forhindre ulovlig spredning af udsendelser.

Det kan lade sig gøre – men du vil formodentlig stejle over, hvor teknisk det er:

1) Først skal du have root-adgang til din harddisk afspiller. Det gør du ved hjælp af en USB-nøgle med Linux-script, og gerne en terminal på serielporten, så du kan følge med i, hvad der foregår.

Hvis jeg ikke har skræmt dig væk allerede, er næste trin:

2) Med root-adgang til harddisk spilleren har du en Linux shell. Den kan du bruge til at montere en USB-nøgle, som optagelserne kan kopieres ud på.

3) Det bliver værre endnu: Optagelserne er krypteret, så selv hvis du går igennem ovenstående, har du en svær opgave foran dig.

Det er sikkert nemmere at få reformeret copyright-lovgivningen end at skaffe adgang til de videofiler, du har optaget på din afspiller…


olcarst
Abonnent

    Ups ja – det lyder ikke helt nemt.

    Jeg vil spørge en (forhåbentlig) kløgtig person i vennekredsen og høre om det er noget han kan hjælpe mig med – det er nok lige over mit niveau 🙂

    Men tak for svaret.

    Forummet 'ANDET COMPUTERUDSTYR' er lukket for nye emner og svar.