Strømforsyning fra bærbar sat til eksterne harddisk

Løst
Dette emne indeholder 1 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af Komputer for alle: Redaktionen Komputer for alle: Redaktionen 14 år, 7 måneder siden.
Oprettet af
Anders Nørregaard
Medlem

Jeg er kommet til at putte strømforsyningen til min bærbare computer i min eksterne harddisk, og nu kan jeg ikke få liv i harddisken. Begge strømforsyninger er sorte og har samme type stik, men der står 20V, 4,5A på den til den bærbare og 12V, 2.2A på den anden. Hvad er der sket, og kan jeg få min harddisk til at virke igen?

Du må se i øjnene, at du har brændt din harddisk af. Eller rettere nogle af de chips i harddisken, der styrer den. Hvis du er rigtig, rigtig heldig, så kan du tage harddisken ud af den eksterne boks og slutte den til en computer (eller sætte den i en ny løs boks til eksterne harddiske), men du skal højst sandsynlig have repareret selve harddisken. Det er der firmaer, der specialiserer sig i (adressen er nederst), men det er ikke billigt.

Du kan groft sagt sammenligne strømforsyninger med vandrør, hvor spændingen (volt) er vandtrykket og strømstyrken (ampere) er rørets diameter. For meget tryk på, og ting går i stykker. Derimod sker der ikke noget med for stor en diameter, fordi enheden kun tager de ampere, den skal bruge. Som en tommelfingerregel kan man gå omkring 10 procent for højt i volt. Det er, fordi strømforsyningerne ikke er helt præcise, og hvis enheden bruger batteri, så er den bygget til at klare sig med færre volt, når batterierne er løbet næsten tør. Havde du tilsluttet 13 V, var det nok gået, men 20 V er meget mere end 10 procent over og nok dødsstødet for din harddisk.

http://www.ibas.dk

Forummet 'ANDET COMPUTERUDSTYR' er lukket for nye emner og svar.