Udskift HDD med en SSD

Ikke løst
Dette emne indeholder 38 svar, har 5 stemmer og blev senest opdateret af  birgers 3 år, 2 måneder siden.
Oprettet af
finnjensenbreum
Registreret bruger

Jeres artikel fra 2020-19 s. 40 ff.: Skift til en lynhurtig harddisk

Så vidt jeg har forstået, betyder “kloning”, at SAMTLIGE partitioner på min nuværende HDD bliver overført til den nye SSD. Er det korrekt?

Hvis JA: gælder det så også, hvis min nuværende er HDD er på 1 GB, mens den nye SSD kun er på 512 GB?

Hvis NEJ: hvad gør jeg så?

 


keld m
Abonnent

    Hej Birger

    Det synes jeg lyder mystisk, men du kan godt have ret. Herfra ved jeg så ikke hvordan vi kommer videre, det er som sagt længe siden. Noget tyder på den måde SSD’en er formateret er afgørende

    Din vedhæftede fil mangler. Er der noget på SSD

    Jeg har selv to harddiske kørende på på USB og der har ikke været problemer med give dem et drevbogstav. Men de opfører sig forskelligt, fordi de er formateret på 2 forskellige måder

    Med venlig hilsen Keld

    >>>Må din computer være med dig<<<


    birgers
    Abonnent

      Hej Keld

      Dokument tilføjet (igen!?). Det fremgår af dokumentet (Online-offline) et billede nede. Af en eller anden grund kan jeg kun tilføje en fil.

      Nu er SSD-mappen forsvundet muligvis fordi jeg skulle bruge USB porten til noget andet – men det må vel kunne gøres igen.  Som nævnt tidligere kunne jeg se hele mit C-drev i pågældende mappe.

      Det jeg har lagt mærke til ved sammenligninger af forskellige andre skærmbilleder af diskhåndterinteringen er, at det pågældende drev er online, hvor mit er offline. Hvis jeg forsøger at ændre fra offline til online får jeg den samme fejl som før:”Forkert funktion”

      Vh Birger


      birgers
      Abonnent

        Jeg prøver at vedhæfte filen igen

        Vh Birger

        Vedhæftede filer:
        1. Online-offline.docx

        keld m
        Abonnent

          Hej Birger

          Vi prøver noget andet. Vi skal se om disken er aktiveret.

          * Gå ind i ‘Enhedshåndtering’

          * Klik på > udfor  ‘Diskdrev’. Kan du se den nye SSD’er ? Hvis du kan så højreklik på den. Hvis du kan se et sted hvor der står ‘Aktiver’ så gør det, står der ‘Deaktiver’ er den aktiveret

          * Luk ‘Enhedshåndtering’

          Er den aktiveret ?


          keld m
          Abonnent

            Tilbage til start. Jeg har vedhæftet et billede af min ‘Diskhåndtering’. Jeg vil gerne se om du kan få den menu jeg peger på, frem. Den vil desværre ikke med på et skærmskud,

            * Gå ind i ‘Diskhåndtering’

            * Højreklik på den brede sorte streg (den er  blå ved mig). Kommer fejlen igen eller kommer der en menu ?

            >>>Må din computer være med dig<<<

            Vedhæftede filer:

            birgers
            Abonnent

              Hej Keld

              Den er aktiv i enhedshåndtering, men i diskhåndtering får jeg et andet billede op når jeg højreklikker på det den sorte bjælke eller det skraverede område. En anden forskel er som jeg nævnte er, at din er online og min er offline.

              Vh Birger

              Vedhæftede filer:
              1. Aktiv-deaktiv.docx

              keld m
              Abonnent

                Hej Birger

                Desværre er alle mine forslag til at løse problemet udtømt nu. Jeg har prøvet at Google og fundet at du ikke er den eneste med problemet og har set mange forslag til løsning, men meget “langhåret”, kræver reparations programmer, Linux e. lign. som jeg ikke ved noget om og helst ikke installere selv. Det er mest gamle forslag

                Jeg har søgt på “initialisering af harddisk” og “diskhåndtering “forkert funktion””, prøv selv

                https://forum.komputer.dk/forum/andet-computerudstyr/emne/initialisering-af-harddisk/

                Håber du finder en løsning, måske har andre et forslag. Med Venlig hilsen Keld

                >>>Må din computer være med dig<<<


                finnjensenbreum
                Registreret bruger

                  Hej, Birger og Keld

                  Efter at have fulgt jeres mange (forgæves) forsøg på kloning har jeg valgt indtil videre IKKE selv at gå i gang. Jeg er absolut ikke “langhåret”.  Men tak, fordi I har kørt alle jeres undersøgelser under min forespørgsel.

                  Bedre held næste(?) gang, Birger.

                  Venlig hilsen Finn


                  kaj-emil
                  Abonnent

                    Hej Finn, Birger og Keld

                    Jeg har installeret SSD‘er i en bærbar og en stationær computer uden problemer af nogen art, det gjorde jeg for 8mdr 2uger siden.

                    Her er et link hvor jeg beskrev hvad jeg gjorde:
                    https://forum.komputer.dk/forum/din-pc/emne/ssd-disk-maaske-ikke-en-god-ide/

                    Hvis i ruller lidt op i dette spørgsmål, vil i se mit indlæg, hvori der er et gråt felt, det svarer til artiklen 2020/19 side 43 billede nr.3. Her trykkes der 2 gange Next og 1 gang Finish og OK.

                    Jeg er i den heldige situation, at jeg har en HP-stationær computer, der endnu ikke har fået SSD.
                    Jeg har bestilt en SSD, der kommer i morgen, og vil her beskrive hvad jeg gør/gjorde, det bliver på fredag.

                    Med venlig hilsen

                    Kaj-Emil


                    birgers
                    Abonnent

                      Tjah – var vel hvad jeg frygtede.

                      Så umiddelbart har jeg spildt en tusse på projektet. Jeg tror ikke jeg får fruen til at investere mer i dette.

                      Jeg fristes til at afslutte med et et “Amen”

                      Vh Birger

                       


                      finnjensenbreum
                      Registreret bruger

                        Hej, Kaj-Emil

                        “Man har et standpunkt, indtil man tager et nyt.”

                        Min egen stationære er også en HP (2161), og jeg vil være meget interesseret i at høre om dine erfaringer med kloning og udskiftning af en HD med en SSD.

                        Det KAN jo være, at jeg alligevel vil kaste mig over projektet selv.

                        Venlig hilsen

                        Finn


                        keld m
                        Abonnent

                          Hej alle

                          Jeg er på ingen måde ekspert i harddiske, men jeg har selv klonet 2 harddiske til SSD og indsat i 2 computere ligesom jeg også har tilsluttet 2 harddiske via USB, alt installeret uden problemer. Jeg ved ikke hvorfor det ikke lykkedes for Birger, han må gå til en computer ekspert hvis der ikke kommer bedre forslag fra andre. Selv har jeg klonet de de 2 SSD’er med Dockingstation købt for mange år side i ALDI. Pengene er på ingen måde tabt for Birger der findes en udvej

                          Jeg vil ønske jer alle held og lykke, hastighedsforbedringen med SSD er virkelig noget der kan mærkes.

                          Med venlig hilsen Keld

                          >>>Må din computer være med dig<<<


                          birgers
                          Abonnent

                            Tak til Keld for indsatsen og for en fortsat positiv indstilling til at finde en løsning.

                            Jeg har prøvet at slutte SSD’en til en anden computer, men det gav samme nedslående resultat.

                            Spørgsmålet er om der er en expert der melder sig – at gå i  byen og finde en kan investeringen nok ikke bære.

                            Et andet spørgsmål er også hvad der er gået galt. Umiddelbart mener jeg at det er sket da jeg “fjumrede” med installation af kloningsprogrammet. Men det jo ikke det væsentligste problem lige nu.

                            Venlig hilsen

                            Birger


                            kaj-emil
                            Abonnent

                              Hej Finn, Birger og Keld

                              Jeg viser her hvordan jeg udskiftede en HD med en SSD i min HP Pavillon computer, købt den 16-08-2014.
                              Jeg kan allerede her røbe, at der var ingen problemer, og kloningen blev foretaget med programmet Macrium Reflect uden problemer af nogen art.

                              HP computeren havde ikke været brugt i 5 måneder, så der var en del opdateringer, der skulle foretages.
                              Det tog 4 timer.

                              SSD’en er en Adata, jeg købte på tilbud.
                              Så Birger du kan se, at mærket ikke betyder noget. Du har jo tidligere stillet spørgsmål til dette.
                              Men læs, hvad HenrikClausen skrev om hvad man specielt skulle lægge mærke til:
                              https://forum.komputer.dk/forum/din-pc/emne/ssd-disk-maaske-ikke-en-god-ide/

                              Jeg tilsluttede min nye SSD til computeren via et SATA til USB kabel, og sørgede for, at forbindelsen var stabil.
                              Åbnede Macrium Reflect og venstreklikkede på Clone this disk…

                              Her venstreklikkede jeg på Select a disk to clone to…


                              Her venstreklikkede jeg på det grå felt.


                              Her venstreklikkede jeg på Next, Next, Finish og OK.

                              Kloningen gik i gang og efter 5timer 32min. var kloningen færdig.
                              Som det ses med succes.

                              Her ses det i Stifinder:

                              SSD’en monteres i HP computeren og Stifinder ser således ud:

                              En lille tilføjelse:

                              Her er der højreklikket på drev C: i Diskhåndtering, og det ses at drevet virker perfect.

                              Her er der højreklikket på drev D: i Diskhåndtering og det ses, at jeg ikke kan ændre på dette drev i Diskhåndtering, foreløbig lader jeg det være, da det kun er 13,56 + 22,36 GB, det drejer sig om.

                              Disk 1 der er en SSD, der er installeret fra start af HP, er mig en gåde hvad de har ment med?.

                              Så vidt jeg kan se burde Keld’s indlæg også virke.

                              Med venlig hilsen

                              Kaj-Emil


                              keld m
                              Abonnent

                                Hej alle

                                Tak til Kaj-Emil for arbejdet med det sidste indlæg, godt gjort

                                Til Birger vil jeg sige: SSD harddiske er følsomme. Det tyder meget på en defekt disk. Kontakt din forhandler og spørg om garantien dækker. Inden da, tjek at computeren er opdateret, at kablet er fejlfrit og stik vender rigtigt.

                                En god dag til alle. Med venlig hilsen Keld

                                >>>Må jeres computere være med jer<<<

                                Forummet 'ANDET COMPUTERUDSTYR' er lukket for nye emner og svar.