VHS til PC

Ikke løst
Dette emne indeholder 7 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af jan larsen jan larsen 13 år, 2 måneder siden.
Oprettet af
Abaltic
Medlem

Hej

Hvordan kopierer jeg bedst mine gamle VHS film over på pc.  Planen er at lave lidt system i dem og så afspille dem fra pc til tv.

Mvh

Anders:)

jan larsen
jan larsen
Supporter

    Du smutter ned i nærmeste computerforretning og køber en ‘videograpper’ til et par hundrede kr. – det er et bundt ledninger du bruger til at forbinde din VHS afspiller med pc’en og som giver dig mulighed for at overføre dine gamle bånd. Der følger som regel software med til at klare operationen smertefrit.

     


    Abaltic
    Medlem

      Har fået fat i sådan en videograbber, men kan ikke få det til at virke.

      Der er to scartstik bag på videoen, som jeg koblet sammen med videograbberen, men jeg kan ikke få billede på pc’en. Jeg har skiftet rundt på alle mulige måder, og ingen forskel.

      Hvad gør jeg?

      Min pc er en HP G61 med win 7, og videograbberen er en Logilink vg0001.

      Mvh

      Anders

      jan larsen
      jan larsen
      Supporter

        Måske skal du forsøge med compositekablerne direkte i videoen i stedet for at bruge scartstikket som du jo må have en adapter til og som måske kan lave rav i den.


        Abaltic
        Medlem

          Hej Jan

          Der er ikke andre muligheder end scartkabler, der kun 2 scartstik på video’en.

          Hjælp, please.

           

          Anders

          jan larsen
          jan larsen
          Supporter

            Nu har jeg ingen praktisk erfaring med den grabber du har købt, men jeg er ret sikker på at problemet ligger som jeg har skitseret og efter en intensiv googling finder jeg at der faktisk er mange der har det problem.

            Jeg har dog fundet en mulig løsning på en lidt ældre side som du måske kan bruge til noget fornuftigt så jeg vælger lige at kopiere et par linier ind:

            Ja, du skal ud og købe et kabel kit.

            Kittet som du skal bruge er et scart stik med 4 indgange bag på, hvid til lyd, rød lyd, gul til video signal og et svideo stik, men det skal ikke bruges.

            Kittet kommer med et kabel som er til at koble sammen med scart stikket og easygrabber.

            Kittet har jeg købt i bilka til 100kr. Efter min mening burde det have været med i easygrabber pakken.

            Så er du kørende…”

            Jeg har ikke mulighed for at afprøve ovenstående (ejer ikke en VHS) men det kunne være en løsning – hvis kittet ikke mere fås i Bilka må det kunne fås i en velassorteret computerforretning – måske der hvor du har købt grabberen….


            Abaltic
            Medlem

              Har fået det til at virke, MEN……..

              Synkroniseringen af billede og lyd er ikke for godt, og det hakker i det meget af tiden. Denne bærbare burde da være ok til dette brug, ikk?

              Her kunne jeg godt bruge lidt hjælp.

              Jeg har omkring 150 – 200 gamle film jeg skal have overspillet, så det skal godt nok virke rigtigt. Skal så også lige købe nyt TV da mit ikke har HDMI indgang, og det er alt for dyrt med en boks fra digital til analog signal. 

               

              Mvh

              Anders

              jan larsen
              jan larsen
              Supporter

                Hej Anders

                Fint at det virker omend der jo stadig mangler noget endnu – har du ellers problemer med afvikling af video ? – du giver ikke nogen oplysning om din pc, men muligvis er det indbyggede grafikkort ikke kraftigt nok til at udføre denne opgave.

                Prøv evt. at ændre indstilling i BIOS så du dedikerer mest muligt ram til grafikkortet…

                Forummet 'ANDET COMPUTERUDSTYR' er lukket for nye emner og svar.