Automatisk reparation.

Ikke løst
Dette emne indeholder 4 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af  HansBarth 4 år, 1 måned siden.
Oprettet af
HansBarth
Abonnent

Windows-udgave på pc’en:
Beskrivelse af problemet:

Jeg synes min pc er begyndt at arbejde lidt langsomt, og jeg orker ikke, at skulle gen installere den. Så jeg tænkte, at jeg ville bruge systemets automatiske reparation.

Så jeg tændte og slukkede pc’eren 3 gange til jeg fik billedet automatisk reparation.

Jeg gik herefter til vælg instilling -> fejlfinding -> avanceret -> startreparation. Den siger herefter udfører diagnosticering på PC’en

Men herefter får jeg beskeden: Startreparation kan ikke reparere den PC:

Det er jo surt. Kan jeg ændre det?

Eller er der et effektivt program i Fordelszonen der kan klare opgaven?

Vedhæftede filer:
HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Det er ikke helt nemt at sige, hvad der præcist skal til her. Det er muligt, at du har brug for mere ram, fjerne nogle baggrundsprogrammer, eller bruge Malwarebytes til at rydde op i uønskede reklamer. Eller om harddisken burde udskiftes, etc.

    Men medmindre du har installeret mange og komplicerede programmer, vil jeg faktisk foreslå at du kører på med at gendanne Windows, jfr. denne guide:

    https://support.microsoft.com/da-dk/help/12415

    Det kan gøres uden at sikkerhedskopiere / gendanne dine filer (sikkerhedskopi er nu en god ide alligevel), men programmerne skal du geninstallere. Og det giver en fremragende mulighed for at nøjes med de programmer, der er vigtige.


    HansBarth
    Abonnent

      Hej Henrik.

      Tak for dit svar. Men jeg orker ikke at skulle genindstille min computer med programmer.

      Jeg har ikke installeret mange og komplicerede programmer.

      Hvis jeg ikke kan gøre andet, må jeg bruge systemets automatiske reparation. Selv om den siger, at den ikke gennemfører det, retter den alligevel når den genstarter.

       

      Mvh

      Hans

      HenrikClausen
      HenrikClausen
      Komputer for alle

        Nu er det egentlig ikke computerens start i sig selv, der er problemet. Dårlig hastighed kan skyldes flere faktorer, her er de mest almindelige:

        • For mange baggrundsprogrammer
        • Infektion med skadelige programmer
        • For lidt ram
        • Programmer, der er blevet stadig større
        • At harddisken er fyldt op

        Det mest almindelige konkrete problem er for lidt ram. Vi anbefaler 8 gigabytes til de fleste formål, mere hvis du bruger store programmer.

        Den bedste måde at undersøge sagen er at se i Jobliste, om CPU eller ram er overbelastet. Du aktiverer Jobliste ved at taste Ctrl+Shift+Esc. Klik to gange på CPU-søjlen, så vil det mest belastende program stå øverst i listen. Hvis det har et CPU-forbrug på (typisk) 25 %, har vi fundet årsagen til den ringe hastighed. Jeg vedlægger et skærmskud fra min egen PC, der i ‘hvile’ har et samlet CPU-forbrug omkring 10 %. Hvilket er atypisk højt, fordi jeg har en del baggrundsprogrammer.

        En anden måde at få en hurtigere PC er at skifte den mekaniske harddisk ud med en SSD. Men det er en anden historie, som vi har skrevet hele artikler om.

        Jeg vedlægger et skærmskud af Jobliste. Den har mange diagnosemuligheder:


        HansBarth
        Abonnent

          Hej Henrik.

          Tusind tak for dit svar. Det giver et fint overblik. Jeg har 8 GB.

          Mvh Hans

          Forummet 'DIN PC' er lukket for nye emner og svar.