Grafikfejl og computerfrys i Spil på Windows 7

Løst
Dette emne indeholder 1 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af Henrik Ræder Clausen Henrik Ræder Clausen 12 år, 9 måneder siden.
Oprettet af
zuenonentu
Abonnent

Hej. Jeg spiller meget på min stationære Zitech computer der efterhånden har rundet 6 år i alderen. Den blev lavet med et NVidia GT 8800 grafikkort, der nu lader til at give lidt problemer. Hver gang jeg starter et spil hvor grafikkortet skal på arbejde, forekommer der et “computerfrys” hvor intet reagerer på min computer. Jeg har kun fundet tre måder at lukke computeren på, hvoraf ingen af dem er ordentlige:

1: Sluk på stikkontakt, 2: Tryk og holde Tænd-/Slukknappen inde, 3: Tryk på Genstartknappen på kabinettet.

Jeg har opdateret til de nyeste Windows 7 Home Premium 64 bit drivere, dog uden held. Jeg har endvidere også prøvet at gendanne fra et Systemgendannelsespunkt, desværre også uden held. Problemet opstod efter jeg udførte en defragmentation med værktøjet “Paragon Total Defrag Special Edition” der kom med et Komputer for Alle blad i 2010. Kan jeg være så uheldig at mit grafikkort har valgt at “smide håndklædet i ringen” efter de snart 6 år, eller kan der være tale om en fejl i registreringsdatabasen på Windows 7? Windows skriver selv under “Løsningscenter” at det var en Fejl i Videohardwaren, hvilket tyder på at grafikkortet måske er ved at give op? Jeg har hentet den nyeste driver fra nvidias egen hjemmeside, og installeret den, uden noget positivt resultat.

Vedhæftet er et billede der er blevet taget med en Smartphone af skærmen der viser lilla striber tværs over spillet. Ved dog ikke hvor synligt dette er

MvH

Jannik Davidsen

Mon kortet bliver for varmt og derfor opgiver ævret?

Der kan være samlet så meget støv på blæseren, at det ikke længere køler effektivt.

At købe et nyt kort er dog ingen dårlig løsning, for nye kort har langt højere ydelse end et, der er 6 år gammelt. Der er sket langt mere her end på CPU-feltet.

Forummet 'DIN PC' er lukket for nye emner og svar.