Hjælp til kloning af harddisk

Ikke løst
Dette emne indeholder 11 svar, har 5 stemmer og blev senest opdateret af  seniorproppen 9 år, 10 måneder siden.
Oprettet af
bjæs588308
Abonnent

Jeg har en defekt 640 GB harddisk på min bærbar og skal derfor have klonet ALT fra denne til en ny tom og mindre 500 GB harddisk. Har prøvet med EaseUS Partition Manager, som skulle kunne klare dette, men den checker jo den gamle HD med CHKDSK før kopiering og melder derfor – selvfølgelig – fejl på disken !

Var i tvivl, om det ville være et problem ifb med kloningen, da det jo åbenbart kun er disken der er fejl på og ikke filerne, men jeg kørte videre. Men så melder den, at min nye HD er for lille. Men data på den gamle HD overstiger ikke kapaciteten på den nye HD. Se skærmskud for fejlmeldinger og størrelse på HD.

Jeg har prøvet at rode lidt med ændring af partitionernes størrelser på den gamle HD, men da jeg ønsker at ALLE partitionerne (SYSTEM, C:, F: og D:) på disken skal klones med, er jeg ikke helt sikker på hvordan og hvor meget…….          

Har også kigget lidt på bla EaseUS ToDo Backup Free og Macrium Reflect, men er stadig i tvivl mht til at kloningen kan foregå nemt og uden problemer.


Mvh Bjæs

 


seniorproppen
Abonnent

    Til Bjæs

    Problemet med at overføre indholdet fra den store harddisk til den lille harddisk med EaseUS Partition Manager er, at clonings-proceduren forsøger at overføre et stort antal sektorer til en harddisk, der kun kan rumme et forholdsvis mindre antal sektorer.

    Clonings-proceduren overfører ikke den store harddisks udvalgte filer som sådan – men det antal sektorer de udvalgte filer fylder + det antal tomme sektorer, der måtte være tilbage på den store harddisk.

    Selvom du opdeler den store harddisk i mindre partitioner, vil det altid være partitionens samlede størrelse, der er afgørende for, hvorvidt du kan få dem alle “stoppet ned” på den lille harddisk.

    Du kunne for eksperimentets skyld forsøge at reducere partitionernes størrelser på den gamle harddisk til et absolut minimum, og derefter slette alle de overskydende sektorer, så operativsystemet og EaseUS Partition Manager tror, at den gamle harddisk er blevet mindre end de 500 GB på den nye harddisk. Du vil dog fortsat have problemer med at få gennemført CHKDSK-proceduren.

    Ifølge internettets mange oplysninger kan en defekt harddisk nemmest og sikrest clones på følgende måde.

    Installer og aktiver et velfungerende operativsystem på den nye harddisk.

    Udvælg og overfør manuelt alle de andre personlige filer og mapper til den nye harddisk.

    Operativsystemet på den gamle harddisk kan kun fungere på den nye harddsik, såfremt operativsystemets filer er blevet kopieret i den eneste og helt rigtige rækkrfølge, fordi computeren under opstart forventer at operativsystemets opstarts-filer ligger det rigtige sted i den rigtige rækkefølge.

    Hvor og hvordan de personlige filer og mapper placeres på den nye harddisk er i pricippet ligegyldigt, hvis du fortsat kan åbne – ændre – lukke dem.

    Skriv venligst en tilbagemelding, så vi andre læsere også kan se, i hvilket omfang ovenstående løsningsforslag har besvaret dit spørgsmål og afhjulpet dit problem.

    M. v. h. ~ “Seniorproppen”

     


    nis1216852
    Abonnent

      Hej,

      Vil lige tilføge en anden metode hvis man er villig til at ofre lidt kontanter, men er sikker på en nem og sikker metode.

      Sandberg USB 3.0 Hard Disk Cloner pris kr. 399,00

      læs mere her. http://www.sandberg.it/da-dk/categories/computer-accessories/harddisk-accessories

      Jeg har selv brugt denne, den nye harddisk skal være mindst samme størrelse eller større, monter din i cloneren og kopier, sæt den nye harddisk i pc , og den køre perfekt med samme opsætning som den gamle disk.

      Dog skal man være opmærksom hvilke type disk der drejer sig om,  sata eller ide harddiske. som passer til cloneren.


      bjæs588308
      Abonnent

        Hej

        Seniorproppen:  Grunden til, at jeg nævner EaseUS Partition Master (og ikke Manager som i mit første indlæg, sorry) er, at det, bla iflg programmets hjemmeside, burde kunne klare opgaven med diskenes størrelser. Dog er der stadig problemet med fejlmeldingen via CHKDSK og en evt risiko ved kloningen.

        Og samtidig ønsker jeg ikke at eksperimentere alt for meget mere, men søger mere en brugbar og “nem” løsning, så jeg undgår en komplet geninstallation af alle data.

        Nis:  Lyder interessant, men da min nye harddisk er mindre end den gamle, kan det desværre ikke bruges. Så dog også denne mulighed på deres hjemmeside – Sandberg USB 3.0 Hard Disk Clone Cable (133-76)

        Er det noget du – eller selvfølgelig andre – evt har kendskab til ?

        Men jeg vil gerne stadig efterlyse en softwareløsning. Måske findes der et program, der ikke checker selve disken, men simpelthen bare overfører data.

         

        Mvh

        Bjæs  


        seniorproppen
        Abonnent

          Til Bjæs

          Du kan ikke “både blæse og have mel i munden samtidig” – hvis formålet er at redde data fra en defekt harddisk.  Det vil altid være et langsommeligt og besværligt stykke arbejde.

          Som sagt tidligere – Hvis operativsystemet på den gamle harddisk skal fungere på den nye harddisk, så bliver du nødt til at overføre operativsystemet på en kontrolleret måde i den rigtige rækkefølge.

          Dette uanset om det er en 32-bit eller 64-bit udgave af operativsystemet Windows XP – 7.0 – 8.0 – 8.1

          Alle dine personlige filer og mapper kan flyttes fra den gamle harddisk til den nye harddisk med Windows eget fil-kopierings program (migwiz.exe).

          Hvis du søger efter alternative informationer, kan du jo altid “Google” efter noget der ligner  replacing bad laptop harddisk  og nærlæse indholdet på de viste web-sider.

          M. v. h.  ~  “Seniorproppen”

           


          bjæs588308
          Abonnent

            Seniorproppen

            Jeg er ganske udmærket klar over, at kloning af en harddisk ikke bare er noget, der kan overstås.

            Jeg har bare skrevet at være interesseret i at få info, råd og hjælp til netop min problemstilling og om det evt kan gøres med det software og lign, der findes på markedet, og ifb med det, om der er nogle, som har erfaring med og kender til arbejdsgangen i evt software og lign – uden at skulle geninstallere alle data på den nye harddisk.

            Jeg kan udmærket godt følge dine ideer og forslag, men som skrevet, så søger jeg mere efter muligheden for noget alternativt med software og lign

            Fx EaseUS ToDo Backup Free, EaseUs Partition Master, EaseUS Disk Copy eller Macrium Reflect eller lign.

            Sletter nogle af programmerne automatisk data fra den gamle disk ifb med kloningen ?   Jeg tænker på, at hvis en kloning går galt, kan alle data så gå tabt fra den gamle hd, så det ikke er muligt at udføre en ny kloning ?

              

            Mvh

            Bjæs


            seniorproppen
            Abonnent

              Til Bjæs.

              Svaret på følgende –

              Sletter nogle af programmerne automatisk data fra den gamle disk ifb med kloningen ?   Jeg tænker på, at hvis en kloning går galt, kan alle data så gå tabt fra den gamle hd, så det ikke er muligt at udføre en ny kloning ?

              – er, at klonings-programmerne under normale omstændigheder IKKE sletter nogen data på den harddisk, der klones fra.

              Med mindre naturligvis, at man manuelt har sat klonings-programmerne til at slette alle data på den harddisk, der klones fra.  I så fald har man jo kun sig selv at takke for miseren ! ! !

              M. v. h.  ~  “Seniorproppen”


              hlexa
              Registreret bruger

                Som andre har skrevet, så hjælper det ikke at clone (lave et image af) en defekt HDD. Så ryger fejlene med over.

                CHKDSK undersøger fil strukturen, så den er (osse?) gal der.

                Men der findes andre måder at redde dine data på.

                Se f.eks her

                http://komputer.dk/forum/spoergsmaal-om-komputer-for-alle/bladets-indhold/for-hurtig

                Den ene metode var omtalt i KfA nr 18-2013, på side 19, Læser breve i Spørg Os, sammen med andre forslag.

                 


                bjæs588308
                Abonnent

                  Tak for responsen

                  Lige for god ordens skyld:

                  Fejlene på min harddisk blev fundet ifb med en anden tråd jeg har haft kørende ang manglende systemgendannelse, hvor vi ( + supporter Henrik) endte med, at jeg skulle prøve EaseUS Partition Master til at klone min harddisk med. Derfor denne nye tråd i relation til, at programmet ikke kunne løse problemet med harddisken, som måske kunne være en grund til den manglende systemgendannelse.

                  Fejlene på min disk  blev beskrevet af CHKDSK som Læsefejl med status 0xc00000b5 to forskellige steder og fejlkoden Hard Disk Error 305 / Hard Disk Full (305)  i HP’s egen harddisk diagnosticeringsværktøj.

                  Min tanke har været, at hvis det kun er en fysisk fejl på disken og ikke noget med dataene at gøre, ville det så være muligt med software at klone eller kopiere hele hardiskens indhold til en ny harddisk. 

                  Jeg ønsker bare at komme så langt som muligt med eventuelle softwareløsninger, inden jeg begynder på det lidt mere avancerede eller geninstallerer det hele.

                  Det skal også nævnes, at den bærbare med den defekte disk i øvrigt fungerer ganske udmærket – det er den jeg skriver på lige nu.

                  Mvh

                  Bjæs


                  hlexa
                  Registreret bruger

                    Error Code 0xc00000b5 tyder på, at noget/nogen har været inde og pille ved Windows, f.eks registreringsdatabasen.

                    Se en mulig forklaring her

                    http://wikifixes.com/errors/0x/0xc00000b5/

                    (Men jeg kan ikke stå inde for deres repair ap – sådan noget skal man passe på med)

                    Prøv at lave en System Restore – det er vist noget med at køre fra installations mediet – jeg er Mac bruger; har osse Windows på min Mac, men har aldrig været så langt ude at det var nødvendigt med en WSR.

                     


                    bjæs588308
                    Abonnent

                      Jeg har selv tidligere været inde og kigge på http://wikifixes.com/errors/0x/0xc00000b5/, men jeg venter lige lidt endnu med de mere avancerede muligheder, og håber på respons vedr softwareløsninger, fx nogle af de før nævnte programmer.

                      Med hensyn til system restore, er det også noget jeg har overvejet som en mulighed. Men hvis det ikke kan lade sig gøre at klone disken, vælger jeg måske nok i stedet for at geninstallere hele w7 og starte fra nul. Men jeg lader lige tråden køre og kigger selvfølgelig samtidig nærmere på de muligheder, der allerede er foreslået. 

                      Mvh

                      Bjæs

                       


                      golf43
                      Abonnent

                        Hej

                        Ved opstart af vor HP stationære Computer har vi fra i mandags fået flg. meddelelse:

                        Imminent failure

                        Failing drive: SATA 0

                        Failing attribute #05

                        Skal trykke på F1 for at komme videre

                        Får nu under brug af computer flg. meddelelse: Defekt disk

                        Hvad gør vi?

                        På forhånd tak og

                        med venlig hilsen

                        Henning Møller

                        Forummet 'DIN PC' er lukket for nye emner og svar.