Kan ikke ændre eller gemme filer

Løst
Dette emne indeholder 7 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af  kiso55 4 år, 10 måneder siden.
Oprettet af
kiso55
Registreret bruger

Hej

Jeg er i besiddelse af en bærbar PC med WIN10 PRO, som ellers virker fint meeen….

Jeg kan ikke ændre eksisterende filer i de mapper hvor de ligger i eller at lægge nye billeder i eksisterende mapper på C-drevet.

Hvis jeg åbner en eksisterende fil og ændrer bare så meget som et komma, så kan jeg ikke bare gemme filen hvor den hele tiden har ligget, men er nødt til at gemme filen på skrivebordet først og derefter trække den ind i den mappe hvor filen før lå. Det samme gør sig gældende for billedoverførsler – jeg er nødt til at placere billeder fra kamera eller mobil på skrivebordet og derefter trække dem ind i den mappe som jeg gerne vil have dem i ?!?!

Er der nogen som har en løsning vil jeg være meget glad.

Mvh

KISO

 

 

 

 

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Det lyder mystisk – det er en af de fejl, der bare ikke må kunne ske…

    Hvilken fejlmelding får du? Et skærmskud ville være meget nyttigt for at finde problemet.


    kiso55
    Registreret bruger

      Hej Henrik

      Prøvede lige at åbne en tilfældig fil – satte et punktum i filen og forsøgte at gemme filen på samme lokation. Så fik vedhæftede melding om at filen er skrivebeskyttet – og det er den ikke !?

      Mvh

      KISO

      Vedhæftede filer:

      kiso55
      Registreret bruger

        Hej igen

        Forsøgte mig med at oprette et nyt dokument og gemme det på C-drevet, og fik en lidt anderledes besked (vedhæftet):

        Mvh

        KISO

        Vedhæftede filer:
        HenrikClausen
        HenrikClausen
        Komputer for alle

          Hov – du prøver at gemme i Programmer-mappen! Det skal du ikke gøre, og Windows 10 er sat op til ikke at tillade det, medmindre du har Administrator rettigheder.

          Forslaget om at gemme i Dokumenter-mappen er godt. Er der problemer, når du prøver det?


          kiso55
          Registreret bruger

            Alle mine private dokumenter, filer, billeder, videoer mm. ligger på C-drevet i mappen Programmer !!

            Jeg tænker jeg har administrator rettigheder, men er ikke sikker?

            Du har ret, umiddelbart ingen problemer når jeg gemmer en eksisterende fil jeg har ændret i, i Dokumenter-mappen.

            Mvh

            KISO

             

            HenrikClausen
            HenrikClausen
            Komputer for alle

              Du har været ‘ramt’ af en ret vigtig sikkerhedsforbedring til Windows:

              Det kræver nu tilladelse at gemme noget i Programmer-mappen. Og uanset at du formodentlig har Administrator rettigheder, er der mange programmer, der ikke kan håndtere at gemme data, hvor der kun bør være programmer.

              Så flyt de eksisterende data til Dokumenter. Der bor de bedst, også med hensyn til sikkerhedskopiering.


              kiso55
              Registreret bruger

                Har altid haft den fejlagtige antagelse at dokument mappen kun var hvor computeren midlertidigt gemte filer (som en slags autobackup) inden man selv gemte dem i en anden mappe (programmer), men nu er alt “privat” stuff flyttet over til Dokument-mappen – og det gør en væsentlig forskel 🙂

                Mvh

                KISO

                 

                Forummet 'DIN PC' er lukket for nye emner og svar.