Laaangsomt på internettet

Løst
Dette emne indeholder 1 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af Henrik Ræder Clausen Henrik Ræder Clausen 11 år, 7 måneder siden.
Oprettet af
ole pihl-6f02d0855b
Abonnent

Min datters gamle, stationære PC bladrer extremt langsomt fra side til side på internettet. Og når hun ser videoklip på nettet, fryser billederne ofte fast. Et tilsvarende problem på min egen PC blev lykkeligt løst ved at køre hele bogen “Sæt fuld fart på din PC” igennem. Da jeg startede denne procedure på min datters PC, opdagede jeg, at C-drevet på hendes PC er næsten fyldt op med installerede CD-ROM-spil, som hun naturligvis gerne vil beholde. Jeg gætter på, at forklaringen ligger dér. Har jeg nogen mulighed for at udvide kapaciteten på denne gamle, men i øvrigt velfungerende PC og samtidig beholde spillene? Den bruger Windows XP og har 2 GB RAM.

Ja, der er nok at tage fat på:

1) Den bør have mere hukommelse. 2 GB er ikke meget til de ting, vi bruger i dag – alene en browser med nogle åbne faneblade kan nemt bruge 1/2 GB. Hukommelse koster kun få hundrede kroner.

2) Hvis harddisken har en partition mere (typisk D:) med rigeligt plads, kan C:- og D:-partitionerne fusioneres og løse harddisk problemet. Det gratis program EaseUS Partition Master kan klare opgaven – se også skærmskud:

http://www.partition-tool.com/download.htm

3) Computerens alder taget i betragtning ville udskiftning af harddisken til en ny og større udgave være et godt træk. Det samme program kan bruges til at kopiere hver en stump fra den gamle harddisk til den nye.

4) Den ultimative opgradering er at udstyre computeren med SSD-drev, men det er ikke sikkert, at de rigtige tilslutninger (SATA) er til stede i den lidt ældre computer, der er tale om her.

Forummet 'DIN PC' er lukket for nye emner og svar.