Overophedet CPU

Løst
Dette emne indeholder 2 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af  zuenonentu 12 år, 9 måneder siden.
Oprettet af
finnjensenbreum
Registreret bruger

Jeg købte for 4 år siden en bærbar MSI M670.

Mit problem er, at CPU’en bliver varm (75-80o ifølge programmet Battery Care fra jeres DVD 2010-10) i løbet af et par minutter, og så lukker PC’en totalt ned. Det er naturligvis kølingen, det er galt med, men om det er selve varmetransporten væk fra CPU’en, eller det er ventilatoren, der giver problemet, ved jeg ikke.

Jeg har aldrig skiftet batteri, og det er derfor godt brugt. Kan et slidt batteri være årsag til den mang­lende køling? Jeg vil naturligvis være ked af at skulle betale ca. 700 kr. for et nyt batteri, hvis com­puteren stadig ikke kan fungere .

Kan jeg selv reparere på systemet, hvad enten det er varmetransporten, eller det er ventilatoren, det er galt med? Jeg er ikke bange for at bruge en skruetrækker og har før rodet med indmaden i en stationær PC, men sådan en bærbar ser noget mere kompakt ud.


zuenonentu
Abonnent

    Hej Finn. Det lyder til at det er varmetranporten ja, men præcis hvad kan jeg ikke sige i dette tilfælde. Jeg ved ikke om du har prøvet at anvende en stander til bærbare computere der har indbygget køling også, jeg har i hvert fald gode erfaringer med disse, og de ligger på et par hundrede kroner i pris:

    http://www.edbpriser.dk/Search/Products.aspx?q=k%C3%B8ling+b%C3%A6rbar&qt=All&sp=all&nf=specifictaxonomy%3a^%22Computer|1%2fB%C3%A6rbar|48%2fB%C3%A6rbar+tilbeh%C3%B8r|76%22%24&count=10&offset=0&cpath=1-1-48-76

    Jeg tror dog ikke at det er dit batteri den er gal med, det lyder mere som køleren til CPUen.

     

    Mvh

    Jannik Davidsen

    Den mest sandsynlige årsag er såmænd støv, trukket ind af blæseren.

    Løsningen vil så være at åbne computeren og forsigtigt fjerne støv på køleplader, i luftkanaler mm. Det kan normalt gøres med en stjerneskruetrækker og lidt behændighed.

    En anden og noget mere besværlig årsag er manglende termisk kontakt mellem CPU og køleplade. I så fald skal kølepladen demonteres, gammel kølepasta fjernes, og ny (af god kvalitet) tilføjes. Det er en runde mere teknisk end blot at ’støvsuge’ computeren, men kan være nødvendigt.

    Til gengæld kan det slidte batteri ikke være årsag til dette problem.

    Forummet 'DIN PC' er lukket for nye emner og svar.