PC-omskifter

Løst
Dette emne indeholder 5 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af Henrik Ræder Clausen Henrik Ræder Clausen 13 år, 3 måneder siden.
Oprettet af
123456-8d746404cf814118
Registreret bruger

Jeg har en pc med xp og en pc med windows 7. Jeg har fået en omskifter så jeg kan bruge den samme skærm,tastatur og mus til begge. Når jeg starter den gamle pc med windows xp skal jeg tage stikket til tastatur og mus ud og sætte det i igen for at det virker. Det er ikke et stort problem, men det ville være dejligt at få det løst, hvordan? Windows 7 på den nye pc er 64 bit filsystem, på den gamle er det 32 bit filsystem. Musen og tastaturet var med den nye pc og er med laserlys og kabel.

Venlig hilsen pebe

På forhånd tak for et eventuelt svar

Det her kommer helt an på, hvilken stiktype, der er på mus og tastatur.

Hvis det er PS2-stik (runde med små ben i midten), skal de være til stede, når computeren tændes. Er det USB-stk (flade, rektangulære), skal de faktisk opdages, når de tilsluttes, uden behov for at fjerne dem og sætte dem til igen.

Er der noget modelnavn på omskifteren?


123456-8d746404cf814118
Registreret bruger

    Omskifteren har usb stik til begge sider og er altså tilsluttet usb stik i begge komputere. På omskifteren står der IOGEAR. På den gamle komputer er der både usb stik og ps2 stik og til den gamle komputer har jeg brugt mus og tastatur med ps2 stik før jeg fik den nye komputer og omskifteren. Jeg har læst et sted at der i nogle tilfælde udover driveren skal installeres et lille program? Jeg har prøvet at finde det på internettet, men det er ikke lykkedes.Venlig hilsen og tak for svaret

    Så USB-stik hele vejen igennem?

    Jeg læser om IOGEAR enhederne, at der er forskel på, hvilken port der skal have mus, og hvilken der skal have tastatur – en markering, der skulle være under enheden.

    Prøv at se efter, om problemet ligger der.


    123456-8d746404cf814118
    Registreret bruger

      Der er kun et stik på omskifteren til hver komputer, altså tastatur og mus i det samme stik og kabel. Det må jo være muligt gennem et usb-kabel at sende signal til begge. Det fungerer godt nok på den nye komputer, hvor det også er sådan.Hvis jeg tager stikket ud på den gamle komputer og sætter det i igen virker det, det kunne tyde på at den kun finder tastatur og mus når man sætter stikket i. Jeg har prøvet for skellige usb stik på komputeren det hjælper ikke. Ps2 stik til mus og tastatur er stadig på den gamle komputer kan det ligge ved det?  Venlig hilsen og tak for svar og interesse. 

      Ja, man kan godt have både mus og tastatur via samme USB-forbindelse, og det er sikkert her, problemet ligger begravet. Det ligner et problem med en driver. Hvis der kom en driver med omskifteren, bør du undersøge om IOGEAR hjemmesiden har en nyere version. Er det ikke tilfældet, ligger problemet sikkert i driveren til bundkortet på den gamle maskine. Hvis det er et kendt mærke som f.eks. ASUS, vil du kunne finde de nyeste drivere på producentens hjemmeside. Det inkluderer USB-driver, og problemet må ligge der.

      At der også er PS/2 stik til mus og tastatur på den gamle computer betyder intet.

      Forummet 'DIN PC' er lukket for nye emner og svar.