Power supply – hvordan finder jeg ud af, hvad kablerne hedder?

Løst
Dette emne indeholder 9 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af  gin-95df3cbfa9 4 år, 12 måneder siden.
Oprettet af
gin-95df3cbfa9
Abonnent

Windows-udgave på pc’en: Windows 10 Pro
Beskrivelse af problemet: Du har før hjulpet mig med problemer, tak. Nu søger jeg igen din hjælp. Har en Medion Akoya med en Power supply FSP GROUP INC, FORTRON/SOURCE Model no: FSP350-40EMDN. Hidtil har computeren virket fint med denne strømforsyning og det indbyggede grafikkort, men i efteråret fik jeg foræret et spil, hvor grafikkortet ikke slog til, så jeg købte et MSI GeForce GTX 1050 Ti Gaming X 4G grafikkort. Jeg havde skrevet til Medion og fået at vide, at der var et ekstra slot til endnu et grafikkort, men de kunne ikke råde mig med hensyn til hvilket kort jeg skulle købe. Da jeg fik det nye grafikkort, fik jeg sat det i, men det viste sig, at der manglede et strømstik fra strømforsyningen, der kunne bruges. Jeg købte så en ny strømforsyning ACE 700W Black ATX Gaming PC PSU Power supply 120 mm Red med 6 Pin PCI Express. Da jeg ville sætte denne strømforsyning i – kiggede jeg på de kabler der sad på og fandt ud af ved at sammenligne med dem, der sad i computeren, at der manglede et kabel, som skulle sidde på bundkortet  med 14 huller i 2 rækker, hvoraf der ikke sidder ledning i 2 af dem (måske bruges dette til det indbyggede grafikkort som er et Intel HD Graphics 4400). Mit spørgsmål er – hvordan finder jeg ud af, hvad dette kabel med stik hedder (jeg skrev til firmaet, men de har ikke svaret mig) og hvordan finder jeg en strømforsyning der har dette kabel??? Håber du endnu en gang kan hjælpe mig. Der er 1 harddisk og 1 DVD i computeren. God weekend.

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Tak for den grundige forklaring ATX-standarden, der fastslår hvordan forbindelserne skal være, er ændret nogle gange i årenes løb. Denne artikel har gode billeder af de almindeligste stiktyper:

    https://www.pcinside.info/inside/inside-power-supplies/power-supply-cables-connectors/

    Jeg vil tro at bundkortet i din Medion-computer har en lidt ældre stiktype, og at du kan klare sagen ved at anskaffe en adapter, der får den nye strømforsyning til at passe i det ældre bundkort. Den slags kan f.eks. købes her:

    https://www.av-cables.dk/atx-stroemkabel/

    Men 14 ben lyder forkert, 20 eller 24 er de normale tal. Der er så ikke nogen særskilt strømforsyning til det integrerede grafikkort, det bliver forsynet sammen med det øvrige bundkort.

    Kunne du fotografere de problematiske stik og vedlægge billederne her?

     


    gin-95df3cbfa9
    Abonnent

      Tak for det hurtige svar – endda i weekenden…. Jeg har nu selv også søgt videre og fundet en oversigt over indholdet af indhold ogstik i min Medion computer:

      MB ECS H81H3-EM2 C2 Step MSN: 20056481 Hauptmerkmal: CPU-Socket: Intel LGA 1150
      Chipset: Intel DH82H81 SR177 C2 Step Technische Kerndaten: ECS H81H3-EM2 v1.0
      * FSB: 1333MHz / 1600MHz
      * RAM: max. 16 GB (2 Slots)
      * Form Factor: Micro-ATX (8 mounting holes) VK-/Serviceinformation:

      Processor Support
      • Processor in the LGA1150 package
      • Supports 4 pin CPU Fan Pin-Header with Fan Speed Control Chipset
      • Intel DH82H81 SR177 C2 Step Memory Support
      • DDRIII-1333/-1600/-1866 (max. 16GB)
      • 2 DDRIII DIMMs (240pin / 1.5V)
      • Single / Dual channel mode Network
      • LAN: 10/100/1000 by Realtek RTL8111GN
      • WLAN: ./.
      • IEEE1394: ./. Audio
      • 6 channels audio codec Realtek ALC662-VD HDA IDE / Serial ATA / Floppy
      • Floppy: ./.
      • IDE: ./.
      • Serial ATA:
      • SATA ports (2x grey color = SATA III / 1x orange color = SATA II / 1x black color = ESATA II) BIOS
      • AMI EFI BIOS APTIO core (new EFI)
      • SPI flash (64Mbit)

      Connectors Back panel:
      • 4 USB 2.0 ports
      • 1 LAN (RJ-45) jack
      • 1 HDMI output
      • 1 VGA output
      • 1 DP output
      • Audio Jacks:
      ° 1 x Front line out (green)
      ° 1 x Line in (blue)
      ° 1 x Mic in (pink)

      • On-Board Pinheaders:
      • 2 x SATA III ports (2x grey color = SATA III)
      • 1 x SATA II port (1x orange color)
      • 1 x internal eSATA (1x black color = SATA II)
      • 1 x CPU 4PIN Fan header ”CPU_FAN”
      • 1 x Sys FAN 4PIN ”SYS_FAN1”
      • 1 x Front Audio “F_AUDIO”
      • 1 x Frontside USB :“F_USB1” with “white” plastic header (two port)
      • 1 x Frontside USB :“F_USB2” with “white” plastic header (one port)
      • 1 x Front_Panel header “F_PANEL”
      • 1 x 4PIN ATX 12V connector “ATX_12V”
      • 1 x 14PIN ATX connector “ATX_POWER” only for single power out PSU
      • 1 x 4 PIN HDD power “HDD_PWR”
      • 1 x 4 PIN ODD power “ODD_PWR”
      • 1 x SPI “SPI_DEBUG1”
      • 1 x LPC_DEBUG
      • 2 x internal USB3.0 ports Typ A (blue)
      Slots
      • 1 PCIe x16
      • 3 PCIe x1

      Dette forklarer det 14 Pin stik på bundkortet.

      Har kigget på dine links og set en masse stik der kan konvertere de forskellige typer med hinanden. Tror du, at jeg kan bruge et sådan konverterings kabel. Jeg vil prøve at finde ud af de forskellige stik fra power supplyen og så give dig en fortegnelse over dem. Umiddelbart synes jeg der mangler et stik fra denne, hvis man ikke kan bruge et stik som er beregnet til harddisk eller DVD??? Vil i hvert fald være ked af at skulle investere i flere dyre ting, da jeg er pensionist og ikke har de store summer til noget sådan.

      HenrikClausen
      HenrikClausen
      Komputer for alle

        Tak for den grundige uddybning. Jeg vil tro, at du har brug for dette kabel:

        https://www.conradelektronik.dk/p/strm-tilslutningskabel-1x-atx-strmstik-14-pol-1x-atx-strmbsning-24-pol-20-4-025-m-flerfarvet-renkforce-1430710?utm_campaign=kelkoo_feed&utm_medium=&utm_source=kelkoo&utm_term=1430710&vat=true

        Du kan forhøre dig med forretningen for at være helt sikker.

        Og nej, men kan ikke bruge kablerne til CD/DVD/Harddisk til at forsyne bundkortet. Dertil er bundkortets behov en tand for komplicerede.


        gin-95df3cbfa9
        Abonnent

          Tusind tak for dit svar. Jeg bor i Frankrig, hvor jeg ind imellem har handlet hos firmaet Conrad som jo også findes her, og har nu bestilt det kabel, som du regner med jeg skal bruge. Jeg tror du har ret og ser nu frem til at skifte strømforsyningen ud med den nye og få det dyre grafikkort til at virke. Håber alt går i hak – ellers vender jeg tilbage….


          gin-95df3cbfa9
          Abonnent

            Hej Henrik,

            Nu skiftede jeg så strømforsyningen ud til den nye efter at have modtaget det kabel, som kan konvertere  de 24 pol til 14 pol. Da jeg tog den gamle strømforsyning ud, viste det sig, at der kun var 2 udførsler fra den, og begge steder var på bundkortet det ene stik med 4 pol og det andet med 14 pol. Alle de andre der var koblet sammen med kabler og var ikke koblet til strømforsyningen….

            Da jeg havde sat den nye strømforsyning i, satte jeg derfor kun 4 pol stikket og 14 pol stikket samt stikket til det nye grafikkort i. Tændte spændt for computeren… Den gik igang og da den havde loadet et stykke tid kom klartonen, men der kom intet signal på skærmen… For at være sikker på, at det ikke var skærmen, der var stået af, startede jeg min anden computer op. Begge disse  computere er sat til skærmen med en switch  boks og det har virket fint i mange år. Det viste sig så, at skærmen er OK.

            Tror du, at jeg så kan sætte de resterende kabler fra strømforsyningen til harddisk og dvd uden at ødelægge noget. Det forekommer mig, at der måske mangler strøm til et eller andet, men jeg er jo nervøs for, at jeg måske så står med en computer, hvor intet dur….

            Håber du har et positivt svar på dette – på forhånd tak

            HenrikClausen
            HenrikClausen
            Komputer for alle

              Hmm, det kan være lidt svært at vurdere på afstand. Men jeg bemærker, at dit bundkort har et integreret grafikkort. Så prøv at tage det fine, nye grafikkort ud og se, om computeren kan starte på det interne. Hvis det kan, er næste overvejelse om det nye grafikkort er kompatibelt med det gamle bundkort.

              Hvilket fører mig til: Du kunne overveje at bygge en helt ny computer, da du allerede har et par gode komponenter til det. Bundkort og CPU behøver ikke være rasende dyre for at give god hastighed.


              gin-95df3cbfa9
              Abonnent

                Hej Henrik,

                Tak for dit hurtige svar. Jeg undersøgte nu de to 14 pol stik og fandt ud af, at selv om der på den kasse det konverterende kabel kom i fra Conrad står, at det er til Lenovo og Medion komputere med 14 pol stik, er det alligevel forskelligt. Jeg undersøgte stikkene og kunne se, at der i det gamle var 11 ledninger og 3 ikke brugte huller samt i det nye 13 ledninger og 1 ikke brugt hul. Det var kun 6 af de farvede ledninger, der havde samme placering i stikkene. Jeg skrev så en mail til Medion for at de måske har en løsning eller kan anvise et andel konverterende kabel. Håber de svarer mig.

                Det med at jeg skulle overveje at bygge en helt ny computer – ja, for 25 år siden byggede jeg min egen ved at jeg købte både tårn og alle de dele, jeg følte svarede til mit behov, men nu er jeg 76 år og nok ikke så nørdet mere.

                Jeg satte den gamle Power supply til igen og nu virker computeren, men jeg kan stadigvæk ikke bruge den til det spil, jeg fik i fødselsdagsgave, idet skærmbillederne ryster og er svære at få hold på.

                Hvis du ellers har et hint, vil jeg være glad. Tak.

                HenrikClausen
                HenrikClausen
                Komputer for alle

                  Ja, det er en værre redelighed med alle de standarder. Dengang var alting nemmere – i hvert fald for os, der havde rutine med at få de forskellige dele til at fungere sammen.

                  Det til side så har jeg et forslag: I spillets indstillinger må det være muligt at skifte til lavere opløsning og færre grafiske detaljer. Specielt ‘anti-aliasing’ er tungt for grafikkortet, fordi samme billede skal opbygges flere gange. Hvis du har mulighed for at slå den slags fra, er der gode chancer for at det gamle grafikkort kan løfte opgaven.


                  gin-95df3cbfa9
                  Abonnent

                    Min henvendelse til Medion førte ikke til noget, idet de angav, at den 24 pols adapter jeg havde købt ikke var et officielt Medion produkt, og selv om jeg selv syntes, at jeg havde beskrevet det hele meget minutiøst, kunne jeg læse af deres efterfølgende forklaring, at de ikke havde forstået mit problem….

                    Du skal have tusind tak for dit forsøg på at hjælpe mig.

                    Forummet 'DIN PC' er lukket for nye emner og svar.