Problemer med opstart

Løst
Dette emne indeholder 1 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af Henrik Ræder Clausen Henrik Ræder Clausen 12 år, 8 måneder siden.
Oprettet af
klar.776284
Abonnent

Jeg har HP Compaq nc4010 med Windows XP. Når jeg tænder pc´en, ses først HP logoet på skærmen og dernæst skifter den til valgmulighederne for start i fejlsikret tilstand.

Når jeg så vælger “Fejlsikret tilstand” eller “Sidst kendte fungerende konfiguration” skifter skærmen til Windows XP logoet, dernæst til HP logoet og tilbage til valgmulighederne for “Fejlsikret tilstand”.

Sådan kører den i ring.

Hvordan kommer jeg ud af det problem?

Her er Windows og/eller harddisken alvorligt defekt. I betragtning af computerens alder vil jeg i første omgang mistænke harddisken, der bestemt er ude over sin forventede levetid. Det er ikke nemt at reparere Windows-installationen i den situation.

Jeg vil først og fremmest foreslå at du får reddet dine dokumenter ud, og derefter får testet harddisken for fejl. Det gør du bedst ved at afmontere harddisken og sætte den i en boks, der tilsluttes en anden computer via USB-porten. Så kan du først kopiere dine vigtigste dokumenter ud, og dernæst bruge Windows’ værktøjer til at finde og rette fejl på harddisken. Hvis der er mange fejl, bør harddisken kasseres.

 

Forummet 'DIN PC' er lukket for nye emner og svar.