RAM

Løst
Dette emne indeholder 4 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af  seniorproppen 9 år, 3 måneder siden.
Oprettet af
torpvej9
Abonnent

Jeg har en stationær PC HP Pavillon Elite HPE-130se. Den har en I7 processor og 8 GB RAM. Når jeg kører videoredigering med meget store filer med Pinnacle studio 18, bliver den utrolig langsom. Jeg overvejer derfor om det kan hjælpe at sætte mere RAM i maskinen. Når jeg kigger under ydelse i joblisten kan jeg se at kun halvdelen af hukommelsen er tilgængelig, mens den anden halvdel er cachelagret.

Ifølge maskinens specificationer skulle der være 2 ramklodser á 4 GB, af typen 10600 DDR3 SD RAM DIMM240 PIN, men i virkeligheden sidder der 4 ramklodser á 2 GB i den, når man kigger ind i kabinettet.

Mine spørgsmål er:

Vil det hjælpe med mere RAM?

Hvad betyder det at halvdelen af min RAM er cachelagret, og tilsyneladende ikke tilgængelig?

Kan man evt. erstatte en af 2 GB RAM klodserne med en 8 GR RAM klods. Eller skal der være 4 ens?

Vh

Jørgen Nepper-Rasmussen

 

 


seniorproppen
Abonnent

    Til Jørgen Nepper Rasmussen

    Go’ dag ~

    Dit spørgsmål vedrørende RAM og den tilgængelig størrelse på hukommelsen kan forklares med nedenstående.

    Hvis computerens CPU kører med et 32-bit operativsystem, kan CPU’en maksimalt adressere 4GB Ram.

    Hvis computerens CPU kører med et 64-bit operativsystem, kan CPU’en maksimalt adressere 32GB Ram.

    Så spørgsmålet må være, hvilken af ovennævnte operativsystemr computeren er udstyret med.

    Gå ind på oversigten over computerens tilsluttede harddiske – Højreklik på Computer eler computerens navn – Venstreklik på Egenskaber – Læs de viste oplysninger om, hvor vidt operativsystemet er 32-bit eller 64-bit.

    Du kan desværre IKKE bruge et 64-bit operativsystem på en computer, der kun kan køre med et 32-bit operativsystem.

    Omvendt kan du godt køre med et 32-bit operativsystem på en computer, der også kan køre med et 64-bit operativsystem.

    Hvis du har flere spørgsmål, så sender du mig bare en tilbagemelding med supplerende spørgsmål.

    Med venlig hilsen  ~  Seniorproppen


    torpvej9
    Abonnent

      Jeg anvender Windows 7 Home Premium 64 bit. Den kan ifølge oplysningerne køre op til 16 GB RAM. Men hvordan vil det virke, hvis det er 3 x 2 og 1 x 8 GB Ram? Skal det være 4 x4?


      seniorproppen
      Abonnent

        Til Jørgen Nepper Rasmussen

        Go’ dag igen ~

        Især i forbindelse med redigering af video-optagelser er det vigtigt, at computerens hukommelse består af en eller flere helt ensartede RAM-klodser.

        For at opnå en samlet størrelse på 16GB i computerens hukommelse, vil jeg I dit tilfælde tillade mig at anbefale, at du bruger 4 stk. RAM-klodser á 4GB fra den samme fabrikant, af den samme type og med det samme typenummer.

        Hvis du på et senere tidspunlt ønsker at ændre på størrelsen af computerens samlede hukommelse, bør du altid anvende et lige antal RAM-klodser af den samme størrelse, fra den samme fabrikant, af den samme type og med det samme typenummer.

        En blanding af forskellige størrelser RAM-klodser, der kommer fra forskellige fabrikanter, vil pr. definition altid medføre uforudsigelige problemer med computerens funktioner.

        Med venlig hilsen  ~  Seniorproppen

        Christian Bugge
        Christian Bugge
        Registreret bruger

          Når du allerede har 8 GB ram, er det ikke sikkert, at du vil opnå nogen nævneværdig forbedring i ydelsen i Pinnacle Studio.

          Flaske halsen er med al sandsynlighed disksystemet og ikke hukommelsen. Derfor vil det være mere effektivt at sætte ind her, fx med en SSD.

           

          Forummet 'DIN PC' er lukket for nye emner og svar.