Windows-udgave på pc’en: 10
Beskrivelse af problemet: I bladet 19/2020 viser I hvordan man kan klone den gamle harddisk over til en ny SSD disk og efterfølgende skifte den gamle disk ud.
Jeg har købt en 1TB Verbatim SSD disk, men når jeg via SSD/USB adapteren, forbinder den i min bærbare computers USB stik, sker der intet og jeg kan ikke se den tilsluttede disk i mit filsystem. Adapteren lyser fint for at der er strøm og forbindelse?
Om min computer:
- Processor Intel(R) Core(TM) i5-5200U CPU @ 2.20GHz 2.19 GHz
- Installeret RAM 8,00 GB (7,88 GB kan bruges)
- Systemtype 64-bit operativsystem, x64-baseret processorHvad gør jeg forkert?
Vedhæftede filer:
Det skyldes, at SSD’en ikke har nogen partitioner endnu. Hvis du åbner Diskhåndtering (højreklik på Start-menuen), skal SSD-drevet vise sig som ikke-allokeret (jeg vedlægger et eksempel, der ligner).
Viser den sig ikke, er der en defekt i kabel eller disk (fine fotos, i øvrigt :)).
Viser SSD-drevet sig i Diskhåndtering, går du bare i gang med Macrium Reflect. Det har ikke brug for at SSD-drevet er synligt i Windows.
Vedhæftede filer:
Jeg har det samme problem. Den gamle harddisk er på 110 GB, den nye på 480 GB. Kloningen går fint, men på den nye harddisk kan jeg ikke overskride de 110 G, som kloningen omfatter. Windows kan ikke se de resterende 370 GB.
Jes Falk
Hej Jes
Hvad siger Diskhåndtering om dette? Jeg vil forvente, at det ser ud som på skærmskuddet ovenfor. Hvis det er tilfældet, skal du blot højreklikke på partitionen og vælge Udvid diskenhed…: