Sløv PC

Ikke løst
Dette emne indeholder 5 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af Henrik Ræder Clausen Henrik Ræder Clausen 10 år, 3 måneder siden.
Oprettet af
[email protected]
Abonnent

Min Acer laptop var begyndt at være MEGET langsom med at åbne, komme på nettet mm. Jeg installerede derfor en ny SSD HD og tænkte, at det måtte da være alle tiders. Desværre viste det sig, at det ikke hjalp, selv om jeg geninstallede mit Windows 7 på den nye HD. Komputeren er stadig langsom.  Hvad kan være galt?

Har I nogen ideer?

Hilsen John

Hvor langsom, præcist?

Med en SSD bør computerne starte på under et minut, med et mekanisk drev tager det gerne flere minutter, især hvis der er mange programmer installeret.

Der er vel ram nok (4 GB eller mere) – problemet kan være en defekt ramklods, du kan efterse rammængden i Windows’ Systemindstillinger.

Installerede du Windows helt fra bunden, eller oven i den eksisterende installation? Hvis du har gjort det sidste, kan nogle problemer være kommet med over.

Min upload tager flere minutter med det nye SSD drev.

Der angivet 4 GB ram i min PC, når jeg ser under System. Om en af RAM-klodserne skulle være defekt, har jeg lidt svært ved at sige. Hvor finder jeg evt. Systemindstillinger?

Jeg har geninstalleret Windows 7 helt vfra bunden, hvor jeg har formateret mit C-drev inden installationen.

Mvh John Balch Olsen

Jeg går ud fra at det er ‘opstart’, ikke ‘upload’ – og det er bestemt for længe!

Det er fint at se rammængden i System – hvis en af klodserne havde været defekt, ville den allerede være trukket fra der.

Hvad bruger du som antivirus – forhåbentlig ikke mere end ét program? Hviis din Windows kom med forudinstalleret antivirus og du installerede et program mere, kan problemet ligge der.

At du har geninstalleret Windows på en ren harddisk eliminerer forskellige fejlkilder, det er udmærket. Og da det er en bærbar computer (hvilken model, i øvrigt?) har du næppe noget usædvanlig hardware, der driller. Men det kan være defekt hardware, som Windows kæmper med under starten – har du set efter i Enhedshåndtering om der er gule udråbstegn på noget?

Du har ret, det var opstart, jeg mente; men når dette så er sagt, så er det ikke alene ved opstarten, men også når jeg er inde i programmerne, hvor det kan tage 100 år og en lagkage, før den reagerer. Denne skavank fortager sig lidt efter lidt, så efter en times tid kører den “næsten” som normal igen, indtil den går i dvale. Når den vækkes derfra, så er den endnu en gang langsom.

Min laptop er en Acer Aspire 5810T, og har altid været hurtig nok, men det er startet efter jeg har lagt et nyt SSD-drev ind, istedet for den gamle HD.
Enhedshåndteringen markerer ingen fejl i form af gule trekanter, så der kan jeg ikke se noget.
Nu går jeg med tanker om, at jeg måske skal købe en ny HD og lægge ind, og så benytte SSD’en som et ekstern drev; men det var jo ikke lige derfor, at jeg ofrede penge på SSD’en. Måske skulle jeg heellere købe nogle nye RAM-klodser, og herved samtidig øge dem til ialt 8Gb.

De bedste hilsener

John

 

SSD’en skal give dig en starttid på under et minut – jeg har selv en installeret og vil meget nødigt skifte tilbage til en mekanisk harddisk. Problemet ligger med sikkerhed et andet sted.

En mulighed er antivirus programmerne, for hvis du ved et uheld er kommet til at installere et for meget, kan de to programmer så at sige “gå i vejen for hinanden”, og gøre computeren meget langsommere. Det er et problem, der hyppigst opstår ved at man installerer et antivirus program oveni et, der var forudinstalleret på en ny computer.

Sløvheden kan også skyldes virus, naturligvis. Jeg anbefaler en grundig scanning, helst med en opstarts-CD som Kaspersky Rescue Disk:

https://support.kaspersky.com/viruses/rescuedisk

Forummet 'DIN PC' er lukket for nye emner og svar.