Softwaredistribution Service

Løst
Dette emne indeholder 15 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af Henrik Ræder Clausen Henrik Ræder Clausen 11 år, 1 måned siden.
Oprettet af
palole
Abonnent

XP fryser ofte ved åbning af browswer. Jeg har en formodning om at det er opdateringen “Softwaredistribution Service 3.0” der med sine mange gendannelsespunkter er skyld i miseren og iøvrigt hindrer mig i at gendanne. Hvorledes fjernes dette program. Konsekvenser?

Med venlig hilsen

Palle Olesen

Umiddelbart vil jeg frikende opdateringerne, de er nødvendige for at holde et ældre operativsystem opdateret.

Jeg vil foreslå noget andet, nemlig at nulstille indstillingerne i Internet Explorer, det løser mange mærkelige problemer uden at slette dine personlige indstillinger. Det gøres under Internetindstillingerne, jeg vedlægger et skærmskud der viser det i Windows 7.

Løser det ikke problemet, vil jeg foreslå en mere generel reparation af Windows’ systemfiler, men prøv lige dette først.


palole
Abonnent

    Løste ikke problemet at nulstille. Efter sidste gode råd vedr. Trojan har jeg installeret IObit “rensemidler” sideløbende med Security Essentials. Er disse dele evt. på kollisionskurs? – PCén går først kold de mange gange når jeg kobler mig på internettet.

    Med venlig hilsen

    Palle Olesen

    Der er ingen konflikter mellem IOBit programmerne og Security Essentials.

    De mange gendannelsespunkter skyldes i øvrigt Security Essentials, da Software Distribution Services 3.0 laver et nyt gendannelsespunkt for hver opdatering. Det er ikke noget, der har negativ virkning på systemets stabilitet.

    Men noget er galt, så her er to generelle forslag mere:

    1) Start et Kommandoprompt med Administrator rettigheder, og indtast dette:

    sfc /scannow

    Det vil undersøge computerens systemfiler og indstillinger, og reparere eventuelle fejl, der opdages undervejs.

    2) Opdatér driverne, specielt til grafikkort og netværkskort.


    palole
    Abonnent

      Svaret efter sfc /scannow er: RPC-serveren er ikke til rådighed.

      Med venlig hilsen

      Palle Olesen

      Det lyder ikke godt…

      Helt præcist mistænker jeg din computer for at være inficeret med et rootkit, på trods af den installerede MSE. 

      Jeg foreslår, at du giver den en tur med Windows Defender Offline:

      http://windows.microsoft.com/en-US/windows/what-is-windows-defender-offline

      Den skal lægges på en DVD eller en USB-nøgle, som du derefter starter computeren fra. Det er den mest effektive måde at finde og fjerne enhver for for virus fra din computer.


      palole
      Abonnent

         

        Windows Defender fandt to trusler (Exploit:Java/CVE-2012-1723 (alvorlig) og Adware:Win32/OpenCandy (mellem)). Dette fjernede ikke miseren. Jeg har imidlertid bemærket at ved en ventetid på ca. 1 minut med at klikke på brugernavn efter denne anmodnings fremkomst på skærmen, udebliver frostskaden. Det er i og for sig til at leve med, men dog et irritationsmoment når jeg ikke tidligere har skullet vente her. Hvis du ikke har et bud efter denne oplysning, så tak for ihærdigheden på det første oplæg jeg gav.

        Med venlig hilsen

        Palle Olesen

        Udmærket. Java-problemet er alvorligt, OpenCandy er blot reklamer.

        Så kan vi gå et skridt tilbage og få SFC til at virke igen. Det kræver en tur i Windows’ Registreringsdatabase – kør programmet RegEdit fra søgefeltet.

        Find så frem til dette sted i Registreringsdatabasen (se også skærmskud):

        HKEY_LOCAL_MACHINE SOFTWARE Microsoft Windows NT CurrentVersion Winlogon

        Her skal du finde et punkt ved navn SFCDisable – slet det, og genstart derefter Windows.

        Kør så SFC som jeg beskrev i en kommentar ovenfor.


        palole
        Abonnent

          Ved kørsel af sfd bliver jeg bedt om installations-CD´en med henblik på kontrol af at alle Windows-filer er intakte og i de oprindelige versioner. Efter at dette er udført uden bemærknnger, sker der ikke mere; eller er systemfiler og indstillinger rettet for evt. fejl i samme øvelse?

          Med venlig hilsen

          Palle Olesen

           

           

          Nej, sfc er ikke særlig meddelsom.

          Men da du har fundet og fjernet et virus, og derefter testet Windows-systemfiler og -indstillinger, er det tid til at finde ud af, om det oprindelige problem stadig eksisterer – altså ustabilitet, når du er på internettet. 


          palole
          Abonnent

            Problemet ikke fjernet, der skal stadig hengå et minut inden jeg klikker brugernavn for at undgå frostskaden.

            Med venlig hilsen

            Palle Olesen

            Hm, så må vi se på andre mulige årsager.

            Er det Internet Explorer 9, du bruger? I så fald kan problemet ligge i driveren til grafikkortet, da IE9 udnytter grafikkortet på nogle ret specielle måder, der i nogle tilfælde fremprovokerer fejl, der ellers er sjældne. Altså:

            1) Eksisterer problemet også med andre browsere?

            2) Har du opdateret grafikkortets driver til nyeste version?


            palole
            Abonnent

               

              Grafikkortets driver er nu opdateret til nyeste version. Min XP installation fungerer stadig kun perfekt efter en ventetid på mindst 1 minut forinden der klikkes på brugernavn. Hvis der hengår mindre tid, ”fryses” der også ned uden at browseren (firefox) er blivevet aktiveret.

              Med venlig hilsen

              Palle Olesen

              Først undskyld at jeg er kommet til at ‘tabe’ denne sag i mængden.

              Der er nyt fra en uventet front siden sidst, nemlig at Microsofts antivirusprogrammer ikke længere er blandt de bedste. Jeg har stadig mistanke om virus i computeren, og foreslår at du bruger Kasperskys Live-CD til at foretage en grundig scanning og oprydning:

              https://support.kaspersky.com/viruses/rescuedisk

              Når det er gjort (det tager et stykke tid), og hvis problemet ikke er væk, bør du se på hvad der starter automatisk i din computer. Kør programmet MSConfig (det kan startes fra søgefeltet i Start-menuen), vælg Diagnostisk start, genstart computeren, og se om problemet er væk.

              I øvrigt bør du også fjerne alle unødvendige udvidelser i browseren, det kan også være en af dem, der udløser problemet.


              palole
              Abonnent

                I mellemtiden er problemet løst ved at afinstallere Microsofts antivirusprogram Security Essentials og “køre” videre med noget tilsvarende fra IObit. Må således være en bekræftelse af at Microsofts antivirusprogrammer ikke længere er blandt de bedste.

                Mvh.

                Palle Olesen

                Tak for tilbagemeldingen.

                Vi overvejer grundigt, om MSE stadig fortjener en plads på vores CD.

                Forummet 'DIN PC' er lukket for nye emner og svar.