Windows 8.1 fordelt på 2 SSD

Løst
Dette emne indeholder 5 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af Christian Bugge Christian Bugge 9 år, 4 måneder siden.
Oprettet af
mogenslj
Abonnent

Hej!

Min Windows 8.1 var efterhånden blevet så sløv, så jeg besluttede at installere en frisk version af Windows 8 på en 60GB SSD harddisk. Dette lykkedes fint efter formatering af SSD; men da jeg så ville opdatere til Win 8.1, sagde den, at der ikke var plads nok.

Jeg fik så den ide, at jeg måske kunne installere min 30 GB SSD som supplement til den anden SSD. Er det muligt at gøre dette? Eller bør jeg købe en større SSD?

Hvordan kloner jeg evt. den langsomme Win 8.1 til en anden HD?

Man bliver jo på nettet lokket til at bruge mange forskellige midler til at rydde op på pc’en; men hvis jeg alternativt skulle rense den bestående SSD, hvad bør jeg da bruge?

Christian Bugge
Christian Bugge
Registreret bruger

    Den bedste løsning er uden tvivl at købe en SSD, der passer dine pladsbehov. Lad være med at forsøge at klone din gamle Windows 8. Installer i stedet styresystemet fra bunden.

    Det er ikke umuligt at slå to fysiske diske sammen, men det vil sandsynligvis påvirke ydelsen negativt og risikoen for et nedbrud skal opløftes i anden potens. 

     


    mogenslj
    Abonnent

      Hej, Christian!

      Tak for dit råd! Efter moden overvejelse er jeg enig med dig i, at det nok er den bedste løsning.

      Med venlig hilsen

      Mogens L. Jønson


      mogenslj
      Abonnent

        Hej!

        Efter mit tidligere spørgsmål har jeg købt og monteret en ny SSD på 120 GB. Derefter installerede jeg – inspireret af et indlæg i dette forum – Drive Image XML for at klone Windows 8.1 til den nye SSD.

        Efter adskillige forsøg er det ikke lykkedes. Efter at processen har kørt i nogle minutter, kommer der denne besked: Read Error: Datafejl (cyklisk redundanstjek) Info: Partition Copy Error   Address: 004E66A9.

        Jeg har forsøgt både at klone til den nye SSD og til en ældre ATA. Resultatet er det samme.

        Jeg har talt med en supporter fra Microsoft, som anbefaler mig at installere Windows fra bunden af. Problemet er, at jeg så skal købe en helt ny Windows 8.1 til ca. 900 kr. Min nuværende har jeg købt opdatering til via Windows Vista -> Windows 7 -> Windows 8. Så jeg skal begynde helt forfra, og jeg kan ikke finde koden til Windows Vista.

        Er der nogen, der har et godt råd?


        H. Graves
        Medlem

          Hej Mogens.

          (Microsoft foreslår selvfølgelig køb af endnu et styresystem – i så fald bør du købe en OEM- version af win 8.1, til ca. kr.700)

           

          Fulgte der ikke en CD/DVD med drevet (drivers & utilyties)?

          Check på producentens hjemmeside hvilket klonings-værktøj de anbefaler.

          Evt. har de det liggende til fri download.

           

          Mvh. H. Graves.


          mogenslj
          Abonnent

            Hej, H. Graves!

            Nej, der fulgte ingen cd med SSD-drevet.

            Jeg har fået et tips om at bruge et program, der hedder AOMEI Partition Assistant.

            Det virkede, og nu kører mit Windows 8.1 på den nye SSD.

            Tak for dit indlæg!

             

            M.v.h. og god jul

            Mogens L. Jønson

            Forummet 'DIN PC' er lukket for nye emner og svar.