hotmail adgangskode

Løst
Dette emne indeholder 1 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af Tao Tao 11 år, 10 måneder siden.
Oprettet af
lisogjenscarl
Medlem

Hej.

I det halve år, jeg har haft min Dell med Windows 7, har min internetstartside været min Hotmail-indbakke. Pludselig i går ville den have adgangskode, og jeg gav den den kode, jeg mente at huske. Den afslog. Jeg gik til den side, hvor man kunne lave en Windows Live ID og gjorde det. Efter lidt roderi fik jeg forbindelse til HM, omend med lidt ændret billede. I dag har jeg – endda med hjælp fra en kyndig – ikke på nogen måde kunnet starte min Hotmail. Jeg har bedt om en midlertidig kode, uden held.

At jeg ikke har afbrudt enhver forbindelse med Hotmail, viser sig ved, at min kone iPad fungerer normalt med HM på samme adresse og starter uden kode, sikkert fordi jeg (også) har bedt den om ikke at spørge hver gang.

HJÆLP, for jeg er i gang med to hushandler.

 

Venlig hilsen

Jens Carl

Tao
Tao
Supporter

    Hej Jens Carl,

    Det lyder bare som om Hotmail-siden har bedt om at få adgangskoden endnu engang – det kan evt. ske hvis din browser eller computer er gået ned (ikke noget alvorligt). Du kan sandsynligvis ikke opnå adgang til din konto fordi det er den forkerte adgangskode du bruger.

    På det du beskriver lyder det som om du har fået oprettet en ny hotmailadresse. Kan det passe?

    Hotmail har en funktion, der lader dig få tilgang til din kode eller nulstiller den, således at du kan få adgang igen og oprette en ny kode. Det gør du ved at skriver din e-mailadresse ind på http://www.hotmail.com/ Tryk nu på Kan du ikke få adgang til din konto? Følg nu anvisningerne på skærmen.

    Held og lykke med det!

    Forummet 'E-MAIL' er lukket for nye emner og svar.