Hvordan vælges den rigtige postserver?

Løst
Dette emne indeholder 1 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af  Komputer for alles Supportteam 14 år, 7 måneder siden.
Oprettet af
Johansen
Medlem

Efter at jeg har fået et nyt internetabonnement, er jeg begyndt at modtage nogle kryptiske meddelelser i min Indbakke, hver gang jeg sender en e-mail i Outlook Express. Meddelelserne fortæller, at min mail er blevet afvist af en server et eller andet sted i cyberspace, men ikke noget om hvorfor. Samtidig har jeg opdaget, at ingen af de mails, jeg sender, når frem til modtagerne. Jeg bruger den e-mail-adresse, jeg fi k hos min gamle internetudbyder, men har indstillet Outlook Express til at sende via den nye udbyder. Jeg har derimod ingen problemer med at modtage e-mails. Hvad kan der mon være galt?

For at beskytte deres servere mod misbrug – fx i forbindelse med spam – kræver mange internetudbydere, at Outlook Express logger på post-serveren med en adgangskode, og at afsenderens email-adresse “hører hjemme” hos udbyderen. Denne gennemgang burde meget gerne kunne hjælpe:

Åbn menuen Funktioner, og klik på Konti ….

Vælg fanen Post, og tryk på Egenskaber.

På fanen Servere skriver du adressen til den udgående postserver i feltet Udgående post (SMTP).

Du skal skrive adressen på serveren hos den udbyder, hvor du har din e-mailadresse. Adressen finder du som regel på udbyderens hjemmeside.

Tryk på OK og Luk i vinduet Internetkonti.

Forummet 'E-MAIL' er lukket for nye emner og svar.