overføre mails fra Windows Mail til Windows Live Mail

Ikke løst
Dette emne indeholder 0 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af  tv444635339 12 år, 8 måneder siden.
Oprettet af
tv444635339
Abonnent

Ang. overførsel af e-mails fra Windows Mail til Windows Live Mail:

Efter at have stillet nedenstående spørgsmål har jeg ved et lykketræf fundet følgende under Microsoft:

Alle dine e-mails bliver gemt i følgende mappe: C:Users{Windows bruger}AppDataLocalMicrosoftWindows Live Mail. De er alle gemt som .eml filer.

Jeg har derefter kopieret *.eml-filerne fra MailStoreHome til denne mappe, og  vupti, så står filerne at læse i Windows Live Mail. Så Windows Live Mail kan altså alligevel modtage eml-filer.

Men tilbage står spørgsmålet om, hvordan jeg kan restore backup’en.

Så jeg lader nedenstående blive stående.

Tror virkelig, at jeg har dummet mig ved at prøve programmet MailStoreHome, som I omtalte i nr. 10.

Efter brug af MailStoreHome Archive fra Windows Mail står alle e-mail-filer i MailStoreHome.

Har taget backup og gemt mappen på en extern harddisk, hvor filerne ligger som *.dat-filer. Når jeg vil pakke filerne ud, meldes “Access denied to the path” med endelsen “mailstore.lock”.

Jeg havde i mellemtiden opdateret Windows Vista til Windows 7, hvori den gamle Windows Mail ikke kan åbnes. (Microsoft skriver, at der ikke vil være nogen ko på isen, og at filerne fra Windows Mail vil kunne overføres til Windows Live Mail, men den eneste beskrivelse fra Microsoft, som jeg har fundet, dur ikke. Jeg er virkelig i tvivl, om Microsoft overhovedet ved, hvordan det kan gøres.)

Når jeg vil eksportere filerne fra MailStoreHome for at kunne importere dem i  Windows Live Mail, er der kun mulighed for, at de får fil-navnet *eml, og disse filer kan jeg ikke få overført til Windows Live Mail.

Da jeg ikke kan se nogen e-mail-mappe i Windows Mail, er jeg i tvivl, om den er blevet “ødelagt” af MailStoreHome, og af den grund ikke kan gå direkte ind i Windows Live Mail, som det skulle kunne gøres ifølge Microsofts beskrivelse.

Jeg har brugt flere hele dage på at forsøge at få mine mails ind i Windows Live Mail, og jeg er i dette forløb blevet grundigt træt af alle Microsofts håbløse forklaringer og tomme ord på Internet – utroligt, at vi finder os i det. Mon I er friske på at hjælpe?

Til hjælp for andre kan jeg tilføje følgende vedr. Windows Live Mail:

Dine kontakter bliver gemt i følgende mappe: C:Users{Windows bruger}AppDataLocalmicrosoftWindows LiveContactsdefault15.4DBStore. De bliver gemt i en .edb fil, men vi har desværre ingen understøttede muligheder for at udtrække dine kontakter fra denne fil. For at vise denne fil, skal du ændre indstillingerne i Stifinder: Organiser -> Mappe- og søgeindstillinger -> Vis -> Fjern markeringen ud for Skjul beskyttede operativsystemfiler (anbefales).

 

 

 

Forummet 'E-MAIL' er lukket for nye emner og svar.