Sletning af Internet Explorer ref. KOMPUTER 2/2021=problem med links i modt.mail

Ikke løst
Dette emne indeholder 5 svar, har 6 stemmer og blev senest opdateret af  user-396856 3 år, 1 måned siden.
Oprettet af
jtprivat
Registreret bruger

Jeg fulgte bladets råd på side 50 til punkt og prikke:  1 -7, altså også pkt. 5 .  Det skulle jeg nok aldrig have gjort, for umiddelbart derefter fik jeg problemer med modtagne mail.  Hver gang jeg ønsker at gå videre med et link, kommer meddelelsen: “Handlingen er blevet annulleret pga. begrænsninger på computeren. Kontakt systemadministratoren.” YouSee kunne ikke hjælpe mig, men henviste til Microsoft. Dette foretagende viste sig aldeles umulig. Det det endelige lykkedes at få en person i røret, var det meget svagt, sproget var ikke dansk, og midt under min forklaring blev forbindelsen afbrudt!  Jeg er 86 år og nok ikke for smart, men jeg kan ikke forstå hvad jeg kan have gjort forkert.  Jeg er ikke bekendt med at jeg ‘i nyere tid’ har benyttet Internet Explorer.  Benytter Crome og Edge.  Jeg har abonneret på K F A i flere år, men altid været tilbageholdende med at ændre noget.  Men her fulgte jeg altså en tydelig vejledning, med et meget uheldigt resultat. Har da også fået bekræftet, at Internet Explorer er på vej ud.  Håber meget på hjælp, for jeg modtager dagligt mail, hvor det er afgørende at kunne læse videre.

En venlig hilsen

Kurt Gregersen  Abonnementsnr.:  50.117.942.10

HenrikClausen
HenrikClausen
Komputer for alle

    Kære Kurt

    Jeg må først beklage, at vi ikke har fået skrevet om dette problem i forbindelse med artiklen. Det opstår, når Internet Explorer stadig er standardbrowser, når den afinstalleres.

    Det bør kunne løses ved at geninstallere den browser, du foretrækker at bruge. Her er Chrome:

    https://support.google.com/chrome/answer/95346?co=GENIE.Platform%3DDesktop&hl=da

    Det gendanner forbindelsen mellem weblinks og browser.

    Jeg vil bede Redaktionen skrive om dette problem, og hvordan det løses.


    5010740248
    Registreret bruger

      Jeg har også fået nedenstående meddelelse efter jeg, på jeres råd slettede Internet Explorer

      “Handlingen er blevet annulleret pga. begrænsninger på computeren. Kontakt systemadministrator”.

      De råd I har givet virker ikke:

      geninstaller Google Chrome

      Geninstaller Internet Explorer

      Jeg syntes det er for dårligt at Komputer For Alle opfodre en til at slette et program og man så for fejl på computeren uden at de kommer med en brugbar løsning.

      Jeg håber Komputer For Alle kommer ud af busken, så jeg kan få mine links i Outlook 2010 til at virke igen.

      Med venlig hilsen

      Steen Jürgensen


      amersoe
      Abonnent

        Helt enig med ovenstående! Savner stadig en løsning på problemet her over en måned efter, at problemet med links i Outlook 2010 opstod!!!


        finnnielsen
        Registreret bruger

          Jeg oplevede også problemet og fik samme fejltekst – dog i Excel 2003 – (gammel ja men den fungerer) – mit problem opstod ved hyperlinks

          Jeg installerede Internet Explorer igen – først virkede det ikke – så opdagede jeg at fluebenet i punkt 4 i vejledningen fra blad 02/2021 manglede ved Internet Explorer – jeg satte igen fluebenet – og så virkede mine hyperlinks i excel igen –  dejligt

          Spørgsmål: Hvorfor har Internet Explorer betydning for Hyperlinks i Excel – det forstår jeg ikke ? –

          Internet Explorer var ikke min standard browser da jeg afinstallerede den

          Venlig hilsen

          Finn Nielsen

           

           

           

           


          user-396856
          Registreret bruger

            Helt enig – rigtig træls at der ikke skrives om en løsning på dette problem.

            Jeg havde ikke Internet Explorer som standard browser, og efterfølgende installation af Chrome har ikke løst problemet.
            Jeg kan fortsat ikke åbne links i mail (Outlook 2010).

            Håber snart der kommer en brugbar løsning.

             

            Hilsen Orla

            Forummet 'E-MAIL' er lukket for nye emner og svar.