Vedhæftede billeder

Løst
Dette emne indeholder 4 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af jan larsen jan larsen 11 år, 10 måneder siden.
Oprettet af
Søster Lystig
Medlem

Jeg sender tit billeder vedhæftet en mail i Windows Live Mail og jeg bruger hver gang “Vedhæft fil”, altså ikke “vedhæft billede”, fordi jeg netop vil have det som en vedhæftet fil og ikke et billede i forlængelse af mailen. Men alligevel lægger billedet sig i bunden af mailen. Når jeg mailer Word- eller Excel-filer lægger de sig jo aldrig i bunden af mailen.

Har jeg misforstået funktionerne? Hvad gør man for at billederne altid bliver som et vedhæftet dokument?

PFT.

MVH Søster Lystig

jan larsen
jan larsen
Supporter

    Nu er det svært helt at forstå hvad du præcist gør fordi der nemt kan ske en ‘begrebsforvirring’, men den korrekte måde at gøre det på er at bruge funktionen ‘vedhæft fil’ som vist på billedet med rød ring omkring. Derved skulle du gerne få et resultat som markeret med gult, altså en ‘rigtig’ vedhjæftet fil.

    Hvis du derimod bruger funktionen ‘enkelt foto’ – vist med blå ring – vedhæfter du billedet som en indlejring i mailen – altså med hele billedet vist inde i mailen.

    Hvis ikke det er klar tale eller jeg alligevel har misforstået dig må vi prøve igen…

    Hej Jan,

    Jeg bruger netop Indsæt: Vedhæft fil og ikke Enkelt foto, men alligevel får jeg fra modtageren ofte besked om at billedet ligger i bunden af mailen, men stadig med en papirclips som tegn på at den er vedhæftet. Så han kan vælge at bladre ned i mailen og se billedet eller klikke på det vedhæftede og så åbne filen.

    Da jeg jo åbenbart har forstået funktionerne korrekt, forstår jeg jo ikke at billedet så alligevel lægger sig i bunden af mailen, altså er indlejret i selve mailsiden.

    Det er typisk når jeg mailer billeder til min far, som bruger Outlook Express. Han og jeg kan begge bedst lide at åbne filen for at se billederne, da de ikke vises særligt godt i selve mailen. 

    Så da vi nu er enige om funktionerne, har du så et bud hvad andet jeg kan gøre for at undgå indlejringen?

    PFT.

    MVH Søster Lystig

    jan larsen
    jan larsen
    Supporter

      Ok – så er det på det rene… at du gør tingene rigtigt altså – problemet ligger tilsyneladende ikke hos dig, men hos din far der bruger Outlook Express.

      Jeg har selv lige prøvet med min egen gamle OE og det gentager sig hver gang uanset hvordan jeg fifler rundt med diverse indstillinger – billedet optræder hver gang præcist som du beskriver det både direkte i mailen og med ‘clips’.

      Problemet optræder ikke i Outlook fra officepakkenerne, men kun i OE så måske du kan overtale din far til at opgradere til windows live mail der jo også får til xp, så han også kan nyde godt af et moderne og lidt mere strømlinet mailprogram end OE. (smider lige diskret et link)

      http://windows.microsoft.com/da-dk/windows-vista/So-long-Outlook-Express-Introducing-Windows-Live-Mail

      Det er muligt at indlejringen kan undgås med en eller anden odiøs indstilling direkte i registreringsdatabasen, men det kræver noget mere research og jeg skal gerne prøve at finde en løsning hen ad vejen, men lige nu må I slå jer til tåls med at det nok ikke kan være anderledes…

      Hej Jan,

      Tak for dit uddybende svar, nu forstår jeg det uden problemer.

      Jeg har forsøgt at få min far til at opdatere fra XP, Outlook Express og Office 2003 til henholdsvis Win 7, WLM og Office 2007/2010, men jeg har endnu ikke kunnet få ham overtalt. Men nu har jeg da et yderligere argument jeg kan bruge overfor ham.

      Du behøver ikke lede efter en odiøs indstilling for vores skyld. Vi må lære at leve med det (indtil han opdaterer). Jeg ville bare være sikker på at jeg ikke brugte en forkert funktion. Foreløbig tager jeg linket med til ham og ser om jeg ikke kan få lov til i det mindste at opdatere til WLM.

      Tusind tak for din hjælp.

      MVH Søster Lystig

       

      Forummet 'E-MAIL' er lukket for nye emner og svar.