Spørgsmål om Windows 10 genoprettelse og backup

Dette emne indeholder 0 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af curious1952 curious1952 8 år, 3 måneder siden.
Oprettet af curious1952
curious1952
Abonnent

Jeg har netop opgraderet til Windows 10 og er gået lidt i sort vedrørende sikkerhed og backup.

Opgraderingen er fra Win 7 64 bit på en HP Envy 17 Notebook, og jeg har en systemreparationsdisk fra januar 2011.

Jeg tager backup af dokumenter og billeder med KeepIt og er nok en af dem, der går med livrem og seler, så jeg har også kørt Windows sikkerhedskopiering ved siden af.

Nu er mit første spørgsmål, om jeg skal lave et nyt “genoprettelsesdrev” for Windows 10? Den gamle systemreparationsdisk vil vel kun gendanne til Win7? Jeg fandt vejledningen http://windows.microsoft.com/da-dk/windows-10/create-a-recovery-drive. LØST: har lavet et nyt genoprettelsesdrev på USB-nøgle.

Andet spørgsmål: Hidtil har jeg brugt partition D: til sikkerhedsbackup. Indholdet herfra har jeg lagt på en ekstern harddisk. I Windows 7 skulle man både lave en systemafbildning og sikkerhedskopi, som tog ret meget plads op. 

Jeg blander nok tingene lidt sammen, men jeg synes ikke jeg kan finde noget om systemafbildning i Win 10 – hedder det noget andet eller svarer det til systemreparationsdisken?

Tredje spørgsmål: Når jeg har KeepIt, behøver jeg vel ikke også at køre sikkerhedskopiering af min dokumenter, billeder, video m.m.?

Måske kunne det være en idé for Komputer for Alle at skrive en mere uddybende artikel om dette emne, for almindelige brugere som mig, der ikke har helt styr på det, der ligger under overfladen 🙂

Det ser ud som om, Windows 10 stadig har indstillinger fra Windows 7 til sikkerhedskopiering, som bliver blandet sammen, og det forvirrer rigtig meget. Jeg kan i hvert fald ikke gennemskue, hvad jeg skal gøre 🙂 HJÆLP ønskes. Tak!

 

Forummet 'GIV OS DINE BEDSTE TIPS' er lukket for nye emner og svar.