Bings dominans

Ikke løst
Dette emne indeholder 1 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af Christian Bugge Christian Bugge 8 år, 8 måneder siden.
Oprettet af
john
Medlem

 

 

Hej!

 

Er Microsoft og Google raget uklar? Det er ikke mere muligt at loade Google’s søgemaskine ind i Internet eksplorer. Linket under ”Administrer tilføjelsesprogrammer” til at finde flere søgemaskiner virker godt nok stadig, men Google er fjernet som valgmulighed.

Man har også stadig mulighed for at svare ja til Google’s søgemaskine under installation af Picasa, men der sker intet.

Det samme gør sig gældende i Windows 10. Oven i købet får man slet ingen valgmuligheder i Microsofts nye browser ”Edge”. Knappen til at vælge med er nedtonet, så man er bundet til den præinstallerede ”Bing”, som ikke er særlig god, specielt her i Europa. (Jeg har sendt tilbagemelding til Teamet). Iøvrigt skal de oppe sig hvis ”Edge” skal kunne bruges til noget som helst. Man har ikke nær så godt styr på hvordan man vil indrette den, og hidtil har den også været langsommere end IE.

Ved nogen på nuværende tidspunkt om ovennævnte vil fortsætte, eller om det kun er en overgang?

Med venlig hilsen

John

 

Christian Bugge
Christian Bugge
Registreret bruger

    Hej John

    1. Åbn Edge, klik på de tre prikker og klik Indstillinger.

    2. Rul ned i bunden og klik på Vis avancerede indstillinger.

    3. Find punktet Søg i adressenlinjen med, klik på drop-menuen (hvor der står Bing), og klik <Tilføj ny>.

    4. Klik på http://www.google.dk, og klik Tilføj som standard.

    Nu skulle Google gerne være din standardsøgemaskine i Edge.

    Forummet 'INTERNETTET' er lukket for nye emner og svar.