Forstærke det trådløse netværk

Løst
Dette emne indeholder 7 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af  hedt 12 år, 2 måneder siden.
Oprettet af
uduj
Registreret bruger

Hej

Når jeg læser i bladet om trådløst netværk står der ofte, at man med fordel kan sætte en router mere på andetsteds i huset for at få bedre trådløse forbindelser.

Imidlertid har vi lige fået nyt udstyr fra TDC så modem + vores egen router nu er erstattet af een enhed fra TDC, der både fungerer som modem og som router.

I vejledningen står der, at der IKKE må tilstuttes en router, da den kan konflikte med enheden fra TDC.

MEN hvad gør jeg så. I den fjerneste ende af huset er den trådløse forbindelsen meget ustabil, og da vi nu har fået brug for nettop at komme på nettet der, ville jeg gerne gøre noget ved det, men hvad?

Homeplugs kan ikke bruges, da det er to forskellige el-grupper.


hedt
Medlem

    Hej, TDC skriver selv sådan:

    Hvordan kobler jeg min egen router på TDC HomeBox/Box?

    I nogle situationer kan du ønske at bruge TDC Box/HomeBox som modem og derefter koble din egen router på efter TDC Box/Homebox. Det kan være, hvis du har helt særlige behov – eksempelvis brug for at opsætte din egen VPN-forbindelse.

    Inden du følger vejledningen herunder, skal du dog være opmærksom på, at der er nogle konsekvenser forbundet med at benytte denne metode:

    • Du har ikke remote adgang til din router
    • Du skal tilkoble alt udstyr til din egen router
    • TDC Homedisk kan ikke bruges ved denne opstilling

    Hvis du stadig ønsker at koble din egen router efter TDC Box/Homebox skal du gøre således:

    1. TDC Box/HomeBox har som default ip adresse 192.168.1.1 og dens dhcp uddeler ip adresser fra 192.168.1.10 – 192.168.1.99. Disse ip adresser må derfor ikke bruges i din egen router!
    2. For at forbinde din router med TDC Box/HomeBox skal du forbinde et lan kabel fra en af TDC Boxens/HomeBoxens gule LAN porte til din egen routers WAN port.
    3. For at undgå at benytte de samme ip adresser som i TDC Boxen/Homeboxen kan du give din egen router ip adressen 192.168.2.1 og lade dens dhcp uddele ip adresser fra 192.168.2.10 – 192.168.2.99.
    4. Du skal nu tilkoble alt udstyr til din egen router, hvorefter du har adgang til internettet.

    Bemærk – TDC yder ikke support på denne løsning og kan derfor ikke hjælpe dig yderligere, hvis din opsætning ikke virker.

    Håber dette kunne hjælpe.

    Hilsen Torben


    uduj
    Registreret bruger

      Det lyder ikke nemt, er der virkelig ikke andre muligheder for at få mere pover på den trådløse forbindelse ude i husets hjørner?


      hedt
      Medlem

        Hej igen

        Du kan også bruge en Linksys RE1000 Extender. Mere simpel fåes det næsten ikke. Se evt. link: http://www.pcworld.dk/art/199957/test-faa-bedre-traadloest-netvaerk-med-smart-boks

        Håber så dette kunne bruges.

        Hilsen Torben


        uduj
        Registreret bruger

          Til Torben

          Det lyder som det rigtige og prisen – under 500 kr.-  er til at overse.

          Tror du jeg vil få samme problemer med TDCs modem som beskrevet for en router?

          Ti Tips

          det staves netgear repeater:)

           

           

           


          hedt
          Medlem

            Hej

            Jeg tror ikke du får problemer med din TDC modem/router, da Linksys RE1000 kun forstærker en exsist. signal.

            Hilsen Torben


            uduj
            Registreret bruger

              Tak for hjælpen

              tips
              tips
              Registreret bruger

                Og kun 390,49 for netgear forlænger til trådløst netværk

                ( trådløs brotilstand )

                Klik for stor foto og se netgear

                Forummet 'INTERNETTET' er lukket for nye emner og svar.