Google Chrome virker ikke

Løst
Dette emne indeholder 4 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af Henrik Ræder Clausen Henrik Ræder Clausen 9 år, 9 måneder siden.
Oprettet af
dsjhat
Medlem

Google Chrome, som jeg plejer at bruge, virker ikke mere. Jeg har afinstalleret og downloaded på ny, uden resultat. Når jeg klikker på ikonet, starter programmet ikke. Der starter dog 2 processer der hedder chrome.exe. Hvordan får jeg liv i programmet igen?

Jeg kører Windows 7 32bit.

Det lyder som om noget er gået alvorligt i stykker i Chrome-opsætningen. Sørg først for at Chrome-processerne er væk (brug eventuelt Windows’ Jobliste til at slå dem ned, og gør så dette:

Start Windows’ Stifinder og indsæt denne usædvanlige addresse:

%LOCALAPPDATA%GoogleChromeUser Data

Der skulle være en mappe ved navn Default. Omdøb den til noget andet, fx GamleIndstillinger.

Start så Chrome. Den vil skabe friske indstillinger og skulle nu fungere normalt.


dsjhat
Medlem

    Desværre hjalp det ikke. Men tak for forsøget 🙂

    Med venlig hilsen Dorte Jensen

    Vi giver ikke op så let:

    1) Mon du har fået Claro ind i computeren? Det er en såkaldt “Browser hijacker”, og fejl i den kan forhindre Chrome i at køre.

    2) Kig i Chromes programmappe og se om der ligger mere end en Chrome programfil (typisk Chrome.exe og Old_Chrome.exe). Omdøb Chrome.exe til noget andet (fx Defekt_Chrome.exe) og kør Old_Chrome.exe. Hvis den virker, omdøber du den til Chrome.exe og kører videre.

    3) [Avanceret]:
    Afinstallér Chrome og brug RegEdit til at fjerne alle Chrome-relaterede nøgler fra Windows’ Registreringsdatabase. Geninstallér så Chrome. 

    Hej Henrik
    Har netop anvendt denne løsning.
    Nu fungerer chrome perfekt
    Bedste hilsen
    John

    Forummet 'INTERNETTET' er lukket for nye emner og svar.