IE9 og Adobe Flash Player

Løst
Dette emne indeholder 4 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af jan larsen jan larsen 12 år, 6 måneder siden.
Oprettet af
Anne Lise
Medlem

Jeg er løbet ind i to problemer med min lille Notebook, som jeg tager op her begge to, da jeg har en mistanke om, at de måske har noget med hinanden at gøre. Jeg bruger Windows 7 som styresystem. Pludselig kan jeg ikke gå på netbanken, da jeg ikke har den nyeste browser?? Det har jeg, det får jeg også bekræftet, hvis jeg forsøger at downloade den nyeste version. Og jeg kan da også logge på banken, hvis jeg bruger Firefox.

Jeg kan heller ikke længere se videoklip og You tube klip mere, her får jeg at vide at jeg skal downloade den nyeste version af Adobe Flash Player, hvilket jeg troligt gør, og får at vide at denne er downloaded med succes. – Alligevel kan jeg stadig ikke se klippene (bliver ved med at sige ” Opgradering af Flash Player er påkrævet”). Også i dette tilfælde har jeg ingen problemer, hvis jeg benytter Firefox som browser i stedet. Hvad kan der være sket med IE9?

Mvh Anne

 

jan larsen
jan larsen
Supporter

    Du har ret i at de to problemer hænger tæt sammen – hvis du har valgt at bruge ie9 i 64-bit versionen (hvad der faktisk ikke er grund til) skal du downloade java til 64-bit (til brug for at komme på f.eks. netbank) fra denne side

    http://www.java.com/en/download/manual.jsp

    Her kan du også hente den sidste nye java version til 32-bit IE9 hvilket klart kan anbefales.

    I forhold til videoclip og youtube er det flashplayer der er problemet hvis du igen bruger 64-bit versionen af IE9. Hidtil har du kun kunnet få flashplayer til 32-bit systemer, men den er nu endelig frigivet til 64-bit også og den kan du hente her:

    http://get.adobe.com/flashplayer/

    Jeg har prøvet den nye flashplayer og den fungerer fortrinligt og i samme download kommer den til både 32- og 64 bit så den kommer til at fungere med begge versioner.

    Jeg håber ikke det er for forvirrende – det er lidt svært at forklare præcist, men humlen er: opdater til nyeste java og flashplayer – så skulle det spille igen…


    Anne Lise
    Medlem

      Hej igen.

      Både Java og Flashplayer er opdateret til den nyeste, men det er stadig galt. Jeg har ingen problemer, når jeg bruger Firefox som browser. Jeg tror det er IE browseren, der er sket et eller andet med. Feks. er det både banken og min Yahoo.mail, som beder mig om at opgradere til den nyeste version, og når jeg så forsøger at gøre det, så får jeg at vide, at den version jeg allerede har, er nyere end den jeg forsøger at installere!! Det jeg ligesom mangler lige nu, det er en måde, hvorpå jeg kan afinstallere, alt der har med den nuværende IE at gøre og bagefter installere den påny. Jeg savner noget inde på Microsofts hjemmeside, som siger ligesom for Java: Remove older versions. Er der nogen som kan hjælpe mig med det?

      Hilsen Anne


      Anne Lise
      Medlem

        Jeg har fået løst problemet. Jeg fandt et sted inde på Microsofts hjemmeside, hvor jeg kunne fjerne den sidste opdatering til IE, og bagefter geninstallerede jeg IE9. Dette løste desværre ikke problemet med netbanken, så jeg måtte simpelthen have fat i kundesupport hos banken, som hjalp mig igennem med at nulstille IE, og så fik jeg atter adgang til netbank (og videoklip). 🙂

        jan larsen
        jan larsen
        Supporter

          Ja det er ikke altid lige let at løse pc-problemer, og specielt ifm diverse opdateringer kan der gå meget galt… men det er fint at du har fået løst din knude så det hele virker igen…

          Forummet 'INTERNETTET' er lukket for nye emner og svar.