Kan man tage internettet med sig?

Løst
Dette emne indeholder 1 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af Komputer for alle: Redaktionen Komputer for alle: Redaktionen 14 år, 7 måneder siden.
Oprettet af
Kristian Solgaard
Medlem

Når man bevæger sig rundt i landskabet med sin bærbare, kommer man ofte omkring et af de såkaldte hotspots, så man kan komme på nettet. Men prisen er ærligt talt tit urimelig pebret. Kan det ikke lade sig gøre populært sagt at have sit eget hotspot med sig?

Man kan anvende et 3G-modem, som fungerer ligesom et gammeldags modem, hvor man “ringer op” til hjemmesiderne. Forskellen er, at man her benytter det mobile 3G-netværk, som giver hurtigere hastigheder end de gamle fastnetmodemmer, men de forskellige abonnementstyper til dette er desværre stadig lidt dyre. Flere af de store mobilselskaber udbyder 3G-modemmer, og du kan også købe bærbare pc’er, hvor teknologien er indbygget. Man kan også købe en trådløs router, der kan tilsluttes et 3G-netværk og på den måde give fl ere pc’er adgang på en gang. Det løser

det praktiske problem og sørger for, at du kan komme på internettet alle steder, hvor du er i nærheden af en mobilmast. Du slipper også for at hive dankortet op af lommen, hver gang du vil på nettet. Men du kommer nok ikke til at spare penge. Specielt ikke hvis du rejser i udlandet, hvor du virkelig skal passe på og undersøge priserne, inden du benytter dit 3G-modem.

Forummet 'INTERNETTET' er lukket for nye emner og svar.