Startside udskiftes

Løst
Dette emne indeholder 8 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af Henrik Ræder Clausen Henrik Ræder Clausen 11 år siden.
Oprettet af
Søster Lystig
Medlem

Siden den 1. april har jeg flere gange oplevet at min startside i IE er blevet ændret fra Google til Splashtop. Hver gang det sker, retter jeg indstillingerne og får Google tilbage.

 

Men hvor kommer den Splashtop fra? Er der noget lusk med i spillet? Og hvordan får jeg den til at holde op med at hijacke min startside?

 

Under “administrer tilføjelsesprogrammer” har jeg tre søgemaskiner: Google, Yahoo og Bing. Jeg har Windows 7 og IE version 10. Jeg har Norton 360 Premier Edition.

 

Jeg håber et af de kloge hoveder herinde kan hjælpe mig til at blive fri for denne pestilens. På forhånd tak for hjælpen.

 

MVH Søster Lystig

 

 

Ja, der er lidt lusk her,  men det er set værre.

Du er tæt på ved at se efter søgemaskiner, lige over det har du en liste med Værktøjslinjer og udvidelser – her kan være en udvidelse, der lægger Splashtop ind som startside, igen og igen.

Der kan også være et program installeret i Windows, der ændrer din startside fra td til anden. I listen til at afinstallere programmer kan du sortere efter installationsdato, og derved finde frem til betænkelige programmer installeret omkring 1. april.

Når du har gjort dette, bør du scanne computeren grundigt med Malwarebytes’ Anti-Malware, der ligger på vores CD. Husk at opdatere dens databaser først.

Hvor tit sker omstillingen i øvrigt?

Hej Henrik,

 

Tak for dit svar.

Jeg har lige checket “Værktøjslinier og udvidelser” og umiddelbart ser alt i orden ud. Der er kun navne/udgivere jeg kender, bortset fra 2: den ene hedder Research og den står lige under OneNote og Diskuter, som står under Evernote. Men jeg gætter på at de hører til de programmer de står under.

 

Jeg har checket programoversigten og der er kun ét program jeg ikke kan genkende: Unity Web Player, men den er først installeret 18.04.

Jeg er helt sikker på at Splashtop optrådte første gang den 1. april for jeg tænkte at det nye startbillede måske var en aprilsnar fra Googles side. De ændrer jo tit grafikken på startbilledet. Det var først da jeg havde fået tænkt lidt og kigget lidt nærmere på adressen og indstillingerne at jeg opdagede at det ikke havde forbindelse til Google.

Uden at have ført en nøje protokol, så tror jeg omskiftningen sker ca. en til to gange i ugen.

Jeg vil prøve at køre Anti-Malwaren senere i dag og så får du lige en tilbagemelding om resultatet.

Foreløbig tak for hjælpen.

 

MVH Søster Lystig (alias Lone)

 

Hej igen Henrik,

Så har jeg installeret Anti-Malware og kørt to skanninger. Den hurtige skanning fandt intet, men for en sikkerheds skyld kørte jeg også en komplet skanning og allerede efter 4 minutter var der bid.

Den fandt noget der hedder Extension.Mismatch der lå under C:UsersLone.oces2danidpluginsDanID_Applet.jar.

Jeg blev lidt forvirret over DanID-navnet i stien, men jeg valgte at stole på Anti-Malware og lod den slette.

Nu er spørgsmålet så bare om Extension.Mismatch er lig med Splashtop, men da jeg ikke kan provokere Splashtop til at dukke op, må jeg vente at se.

Jeg melder mig hvis Splashtop hijacker mig igen.

Tusind tak for din hjælp. Ha’ en god dag og gør nu ikke noget jeg ikke ville gøre:).

 

MVH Lone

Hm, sagen er desværre lidt mere kompliceret – alarmen er en falsk positiv:

http://www.spywarefri.dk/forum/viewthread/86069/

Sagen er at DanID kamuflerer deres fuldt legale fil ved at registrere den som et billede. Det er teknisk set forkert, og det er præcist det, Malwarebytes reagerer på – men det er altså ikke det, der har forbindelse til Splashtop.

Lad mig hellere se nærmere på de udvidelser – kan jeg få dig til at tage et skærmskud af listen og vedlægge den til denne sag, så jeg kan se detaljerne?

Hej Henrik,

Beklager det sene svar, men min mailudbyder har serverproblemer, så jeg kan ikke sende eller modtage mails, så det var et rent tilfælde at jeg kom herind.

Jeg har nu fulgt jeres fine vejledning og lavet et skærmskud. Jeg håber jeg har gjort det rigtigt, så råb lige højt hvis der er problemer med at læse det.

 

MVH Lone

Det er et udmærket skærmskud, det er gjort helt rigtigt.

Udvidelsen Research er uidentificeret, og har ikke umiddelbart noget med OneNote eller Evernote at gøre – slå den fra med Deaktiver forneden.

Udvidelsen Diskuter er allerede inaktiv, den behøver du ikke gøre noget ved.

Hej Henrik,

Jeg har lige læst dit svar og jeg har lige været inde for at deaktivere Research, men jeg er lidt forvirret for der står følgende i Deaktiver-vinduet:

Research (ikke tilgængeligt)

Beslægtede tilføjelsesprogrammer vil også blive deaktiveret.

(Flueben) Send til OneNote

 

Jeg opfatter det sådan at Research hører til OneNote. Skal jeg alligevel deaktivere det?

 

MVH Lone

Det var udmærket set og reageret. Udvidelser uden angivelse af udbyder er irriterende, men her svarede den fornuftigt på det spørgsmål.

Da Research så er forbundet til OneNote, kan du roligt lade den forblive aktiv – og i øvrigt afvente, om problemet vender tilbage.

Forummet 'INTERNETTET' er lukket for nye emner og svar.